Arkiv
Tag "skriveskole"

Nu er der snart en måned siden, skriveskolens opgave 3 blev slået op. Og papiret er stadig blankt. Skriveblokering. Øv.

Livet i gråzonen. Balancen mellem liv og død. Håb og gru. Se, dét er min ekspertise, min havn. Jeg er så tryg ved mørket, at solbrillerne bliver på næsen. Nat og dag. Det kan ikke være anderledes;

Første foto: Sorg. Der kan sagtens være noget smukt i ensomhed og forfald. Men her bor døden. Intet liv bag de sprukne planker. Det har der ikke været længe.

Andet foto: Længsel. Paradisets have venter på mig. Jeg var der i går, men jeg vil ha’ mere! Flimrende trækroner, vildnis og ro. Savnet af ro.

Tredje foto: Fremtid. Hvad gemmer sig derude? Tør vi træde ud i lyset? Eller venter vi på, det kommer herind? Fremtid er lig med angst, og angst invaliderer. Lukker døre til. Isolerer.

Hvorfor sørger jeg, når frodigheden er overalt omkring mig? Længes efter mere end, hvad jeg allerede har? Ligger vågen den halve nat, når planlægningen strækker sig over mere end blot en dag.

Jeg vælger ikke at vælge. Lader historien ligge. For den er allerede nedfældet. Af mig selv.

Beklager. Ingen 3.-personer eller skiftende fortælletempi i denne omgang.

Intet nyt under solen.

Så er vi nået til skriveskolens 2. opgave. Gruppen er aktiv og kommenterer konstruktivt på hinandens tekster. Det er sgu’ sjov adspredelse, må jeg sige. Alors:

Diplen
Det hvide lagen kradser en anelse, da det lander på hans ansigt. Daler ned og dækker resten af kroppen. Langsomt – måske tøvende?

Snert af lettelse, da de fem djævle lukkes ude og nu kun anes som lodne skygger. Fra hans skjul. Hans fængsel.

Lærredsstoffet lægger sig køligt mod ansigtet ved første åndedrag. Ved næste og næste igen dog fugtigt og klaustrofobisk klæbende.

Grinene bliver afløst af rytmiske råb. Der skubbes, hives. Eufori.

Hagen krænges bagover, halsmusklerne spændes. Snipperne samles i en fast knude bag hans ryg og presser armene stramt ind mod hofterne. Han kan ikke længere skelne stemmerne, skyggerne fra hinanden. Der er stødt flere præfekter til. Den voksende mængde omslutter scenen. Hans scene. En sovesal som kulisse; tyve senge – ti mod gangen, ti mod parken.

Fødderne løfter sig fra de slidte renskurede planker. Han bæres. Snesevis af hænder fører ham opad. Mod flimrende skarpt lys. Madrassen knirker, da han forsøger at finde balancen. En vinduesplads. Eftertragtet i midsommeren for liflig brise, forhadt i isvinteren for sne på øjenbryn og dyne.

Frisk luft trænger gennem maskerne. De halvstive og groft vævede masker. Han er ude. I det fri. Er blevet tippet over karmen og svæver nu langs ydersiden af husmurens håndstrøgne ru sten. De er røde, men det kan han ikke se gennem sit bur. Ved det bare. Mærker farven, når han støder på dem. Når de store drenge svinger ham frem og tilbage. Hvidt lagen, røde mursten.

“Nå, har du så fået lært det, eller skal du dingle lidt endnu? Det er slet ikke så svært: Fem par sko, nypudset hver morgen før samling. Er du med?”

Han kan ikke svare. Ordene er forsvundet ud af munden på ham, sivet gennem lagenet – og flyder rundt som tusindvis af små dugdråber lige dernede i åen.

Tre etager under ham.

Slapper af når jeg skriver. Uanset emne. Zen. Tasteturet giver ro. Tiltrængt ro.

I går meldte jeg mig ind i endnu et skrivefællesskab. Dette dog udelukkende online – modsat sidste uges gruppe.

Fem forskellige opgaver. Løses fra fredag til fredag, og kommenteres – uge for uge – af gruppens medlemmer. Du skal bruge en blog til at skrive dine opgavesvar i, og linke til siden under den aktuelle opgave.

Godt så. Bloggen er ligesom på plads … Opgave 1 – tema konfirmationstid:

Blændet
Alt for skarpt lys gennem sprosserne. Kaster skyggekors. Fragmenter af et kalkmaleri. En historie. Måske ikke andet end en historie?

Der var engang.

Tynde mammelukker. Broderie anglaise i kanterne. Beskytter ikke helt mod den kradsende krinoline. ”Men hvor er du fin”. Og det er jo kun for en dag. Solrig dag. ”Vejret er gudskelov med os”.

Knæene værker – det er snart min tur. ”Lysvæld bag ved lysvæld”. En salme? Kan konfirmationsverset være en salme? Vemod, håb. Går altid hånd i hånd. Sikke smukke strofer. Sande strofer.

På hylden med biblen …

Håndspejl i sølv, firdelt musikanlæg, stor stak bøger. Hilsen fra familie, venner, forretningsforbindelser. Store kort, store pengesedler.

Dugen er rosa. Friske blomster på langbordet i små kridhvide porcelænssvaner. Forårsblomster. Det er forår. Et knitrende friskt forår. Det er her, livet begynder. Lige til at tage i brug.

Pakke op.

Men gavebåndet slår knuder. Er da ikke voksen endnu? Behandles ikke som voksen. Opfører mig ikke som voksen. Ergo.

”Vi forventer ikke, at du holder en tale -  det skal være en rar fest for dig”. Ville nu ellers gerne. Sige et par ord. Fortælle, forklare. Forstås? Bare lidt.

Kaffe & cerutrøg. Selskablig cerutrøg. Knapt så skarp som cigaretter, så tung som cigarer, så sød og krydret som pibe. Fars pibe. Mors parfume.

Barn, voksen, barn, voksen. Barn.

Endnu.