Arkiv
Tag "teater"

Der småsnakkes om seneste dages oplevelser, mens Hama-Bethlehem-stjernen sættes fast over krybbespillet. Med elefantsnot.

Generalprøve på Eventyrteatrets nissemusical i et lyssmykket Tivoli samt giga juletræsfest i Cirkus Arenas vinterlejr Cirkusland.

Som de fleste familier har vi faste juletraditioner i dagene op til december. Som de færreste familiers afholdes vores i selskab med et stort netværk af soldater. Der alle har børnekræft tæt inde på livet.

Jeg frydes over at se så mange friske drenge og piger med dejligt langt hår under nissehuerne. I fuld galop. Drenge og piger vi har kæmpet side om side med. Fulgt i deres kamp for livet. Mens vi kæmpede vores egen.

Men i år lægger jeg særligt mærke til de afpillede små skikkelsers skaldede isser, mørkrandede øjne, blege kinder med gulbrune sondeplastre.

Dér er vi ikke mere. Langt fra såmænd. I år ser de små kemo-krigere mere syge ud end tidligere. Syge og dårlige.

Hvor ligger det os fjernt. Men hvor kommer det pludselig nært. Og hvor jeg dog føler med dem.

Især en dag som i dag. Hvor der julepyntes og hygges i det lille hjem. Første søndag i advent.

Kære lille fighter, smukke ælling. Kære cancer-mor, -far, -søster, -bror, -bedstemor, -bedstefar, -kusine og -fætter.

I ønskes en tålelig december. En måned uden alt for mange indlæggelser, feberture, opkastninger, mundbetændelser, nervesmerter, angst og sorg. Men en måned med et par gode julerier og rare familiestunder. I ønskes den mildeste vinter. En sæson uden de mest ødelæggende storme og isglatte veje.

Hæng i. Og forsøg at bevare håbet. For forude venter jo den dejlige sommer. Et hav af dejlige somre. Med vaffelis, sandslot og fiskenet.

Dét ønsker jeg for jer.

Ah, hvor skønt det nu er min tur til et par dage med Nora igen. Saaavner Ella – men man kan ikke både få i pose og sæk her i foretagendet.

Øjensynlig.

Årets Vikingespil er en Romeo & Julie-historie med skønne kamp- og dansescener. Opført midt i skovens dybe stille ro. Vidunderligt at sidde der i sommerregn og skumring med armen om min store pige. Ni år på lørdag.

Undskyld Nora, det var ikke den barndom, jeg havde planlagt for dig. Det her er dog vilkårene lige nu – skilsmissemodellen. Sorg og splittelse.

Jeg kan ikke love dig, det nogensinde bliver som før. At vi nogensinde bliver som før. Men jeg håber.

Indtil da: Masser af kys, kram og magiske aftenture.

“Jeg bortfører dig lige”, fortalte dejlige veninde Inge over telefonen og snuppede mig med i smukke julepyntede Tivoli, hvor vi guffede pulled pork-sandwich m/ coleslaw med den ene hånd og shoppede med den anden. Var så forelsket i min nye strikkede mink-hue fra pelsboden, at jeg havde beholdt den på under hele forestillingen, hvis ikke det havde været for publikum på rækkerne bag os.

Tak for invitationen, søde – det var tiltrængt! Hvor er jeg velsignet at være i dit hjerte …

Foreningen Familier med kræftramte børn inviterer – traditionen tro – til snigpræmiere på Cirkus Arenas show.

Denne gang er Nora med far og farfar – Ella er stadig snottet og må blive hjemme med mig for ikke at smitte de andre immunsvæklinge…

Brunch, bustur og teater med de andre immunsvæklinge – Nora (som fik fri fra skole i dagens anledning) jublede, for hvor tit kan man lige komme til staden med sin lillesøster? Praktisk talt aldrig!

Anemoneteatret viste forestillingen Rod i Kunsten af gæstetruppen Månegøgl med efterfølgende hygge i deres lille café. De to tøser nød seancen, og hver gang, musikken spillede, gik Ella hen foran scenen for at danse. Da stykket var slut, og alle klappede, snurrede Ella et par gange rundt og bukkede for publikum.

Som min far sagde: “Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe… for der er ikke en skæppe, der er stor nok!”

Sigurd på scenen i det lokale shopping-center Ros Torv og Eventyrteatrets årlige juleforestilling i Tivoli.