Nydiagnosticeret … igen

Ok nat – kun vækket én enkelt gang af utilkoblet(!) dropapparats bippen. Skal godt nok lige lære funktionerne på de herssen nye pumper at kende – savner helt de gamle blå klodser …

Mens vi ventede på røntgen af brystkasse (her skal det centrale venekateter cvk sidde) kl. 21 i går aftes, foreslog Ella en omgang morgenmad, nu hun ikke måtte få den i morgen tidlig pga. faste. Jeg indviligede og sammen tøffede vi ned i fælleskøkkenet til en portion havregryn og kop varm automatkakao. Hun har dog fuldstændig glemt seancen, da hun vågner her til morgen – galer på mad & drikke hvert femte minut. Spises af med en iPad, indtil portøren kommer tre stive timer senere. Pyh!

I hopla på operationsgangen. Bundhysterisk på opvågningsstuen. Indgrebet gik fint: Lægerne er nu forsynet med lumbalvæske- og knoglemarvsprøve og Ella med cvk. Atter en gang.

Hyleriet ta’r godt halvanden time, hvorefter hun snupper sig en lur i den lille grønne metalseng. Anders er ankommet, og nu er der stuegang. Her deltager Amanda også, der lige har hevet et barn til verden gennem kejsersnit et par etager under os. To læger informerer; den ene vores gamle kontakt-overlæge med speciale i spædbarnsleukæmi:

80 procent kræftceller i blod / 40 procent i knoglemarv. Umiddelbart ingenting at spore i spinalvæske. Ved mere om detaljerne (gen-translokation) i morgen over middag, men vi kan godt regne med omkring tre runder kemo, knoglemarvstransplantation om et par måneder efterfulgt af et halvt års højisolation.

Alene med Snut. Hun kaster narkosen op af flere omgange. Som sædvanlig. Fik ellers husket at bede om både smerte- og kvalmestillende for ud for indgrebet. Også som sædvanlig.

Déjà vu – og så ikke helt alligevel. Kender fælleskøkken og legestue men ikke alle ansigterne. Kender sygdommen men ikke den nye behandlingsprotokol. Kender proceduren ved indlæggelser men ikke store Ellas reaktion. “Læge, vil du gøre mig rask?”, spørger hun frejdigt alle sygeplejerskerne i flæng og “Mor, hvorfor er jeg egentlig syg?” Jeg nåede lige på vejen herind i taxaen i går at gennemgå et par fotos med hende på iPhonen fra 2010, men hvad kunne hun egentlig bruge det til? “Babyer har ikke noget hår!”, konstaterede hun, da en étårig Ella Skaldepande dukkede op på skærmen.

Jo, det havde du faktisk, lige indtil du røg i kløerne på fagfolkene herinde. Og så sidder vi her sgu’ igen  …