En helt almindelig 1. juledag …
Hvor velsignet det er at være hele familien samlet juleaften, lige så deprimerende er det at skulle afsted til Riget dagen derpå.
Ella hyler og skriger, da vi beder hende tage overtøj pĂĄ: “Jeg vil ikke ind pĂĄ hospitalet – jeg vil blive her og lege med mine gaver!” galer ungen, mens hun sparker ud efter de stressede forældre. Nora lukker sig skuffet inde pĂĄ sit værelse og er pludselig slet ikke opsat pĂĄ at besøge skoleveninden som aftalt.
Det lykkes imidlertid at fĂĄ begge afsted, da vi lokker med de to spritnye julegave-iPads – en lyserød og en lyseblĂĄ – som en kærlig sjæl har indkøbt i højtidens anledning.
Vi hoster alle fire for tiden, sĂĄ Ella fĂĄr sin Ambisome-kur i en fjern og mennesketom afkrog af afdelingen. Med maske pĂĄ.
Et par æbleskiver fra fælleskøkkenet får dog tøsen tilbage i julehumør, og snart er infusionen færdig og kursen sættes mod Roskilde. Og storesøster.
Men bliver vi mon nogensinde en almindelig familie igen? :*-(
Tro kan flytte bjerge, og i er ved at flytte et lige nu. Tro på det. Og alt imens gør i det formidabelt. I er tit med i mine tanker og i min aftenbøn. Kram Inge
Sikke en beretning, du har skrevet her! Hvor har jeg læst med og grædt undervejs mellem smil. Hvor er det en barsk beretning og jeg krydser alle fingre for, at I en dag bliver en helt almindelig familie igen og din lille datter klarer skærene. Jeg vil læse med her fremover…
det bliver i nødt til at tro på. , glædelig jul , men hårdt er det 🙂
Ja- det gør I, en stærk en af slagsen- med erfaringer som ingen har fortjent at leve med- men som ligger BAG jer. Jeg synes at I gør det så godt! Kh
Tro pĂĄ det <3
Ja i bliver en helt almindelig familie igen…..i skal bare lige igennem uvejret…..