Endnu en mundkurv
“Nej – vi stĂĄr fast pĂĄ vores beslutning: TV2s filmhold er ikke velkommen pĂĄ afdelingen!”
Projektlederen forsøger at komme til bunds i afslaget: “Jamen hvad er jeres begrundelse – der er da lavet indtil flere optagelser over ĂĄrene om kræftramte børn pĂĄ Rigshospitalet?” Centerlederen afslutter samtalen med at beskrive Ellas sag som meget kompleks.
Jeg mangler bandeord. Og svar:
Hvad er dog det, der gør min datters sag sĂĄ meget mere kompleks end andre patienters? Skyldes det hendes sygdomsforløb og generelle odds for at komme helskindet igennem behandlingen – eller kunne det tænkes at være hendes rapkæftede mors bog, blog og TV-indslag???
Hælder til sidstnævnte …
Min gode mulvarp pĂĄ Børnekræftafdelingen (he he) netop blevet bekendt med, at personalet – ud over ikke at tale om KEMOLAND pĂĄ arbejdspladsen – nu ogsĂĄ er blevet beordret til at holde sig væk fra bloggen her. Selv i fritiden! Er det egentligt lovligt???
NĂĄ, men I kan vel allesammen gætte, hvordan jeg reagerer pĂĄ et forbud? “Kæmp for alt, hvad du har kært”, lød det pivfalsk fra min far, nĂĄr han hyppede sine minimum syv forskellige kartoffelsorter. Og hvor havde han ret. Ytringsfrihed – retten til uscensureret meningsudveksling – det er, hvad jeg har kært. Og jeg kæmper. PĂĄ trods.
Løsningen hedder i alt sin enkelthed: Soffistikeret videoblogging under indlæggelse suppleret med professionelle optagelser uden for hospitalets mure. Mange timer er allerede i kassen – flere pĂĄ vej. For der er vel for helvede ingen, der vil formene mor med kamera adgang til sin egen datter?
Allerede mange har bakket mig op i mit projekt. De tror – ligesom jeg – pĂĄ, at det mĂĄske ligefrem kunne gĂĄ hen og blive en styrke for det færdige resultat, at Riget har meldt sig ud. PĂĄ den mĂĄde er vi ikke underlagt deres gennemsyn inden evt. offentliggørelse under sommerens Knæk Cancer-uge. Hermed mere autensitet. Mere ærlighed. Flere velgørende kroner i kassen. SĂĄ ta’r bagvejen og hĂĄber pĂĄ et brugbart resultat.
Ta’ den, fru Centerleder! Og godt nytĂĄr …
Ved du hvad – jeg var engang ansat under selvsamme centerleder. PĂĄ et tidspunkt sĂĄ jeg mig nødsaget til at klage over en oversygeplejerske til hende fordi selvsamme oversygeplejerske var umanerlig grov og forfærdelig overfor sit personale.
Det er desværre langt fra første gang at sygehusledelsen cencurerer. Beundrer til stadighed min morbrors kamp for lægers ytringsfrihed under HS sygehusledelsen i 1998 – hvor han fik besked pĂĄ at kunne han ikke lide lugten i bageriet, sĂĄ kunne han bare gĂĄ. Og det gjorde han sĂĄ – med smækket dør og kæmpe offentlighed omkring det. Fik ombudsmandens støtte i sagen. Det var mystisk nok ogsĂĄ børneafdelingen der stod for skud dengang…
[…] Bloggen lever. Trods grimme reprimander. […]
[…] umiddelbare senfølger, er et andet projekt nĂĄet til vejs ende; nemlig optagelserne til den lille Ella-dokumentar, som TV2 sender i forbindelse med Knæk Cancer. PĂĄ mandag lukker en klipper sig nemlig inde i en […]
Er det stadig planen at der skal laves en dokumentar om jeres forløb?
Kom over til os der er rart at være 🙂
det er dog for mærkeligt, kæmp alt hvad du kan godt nytår m
Du er for sej Fru Falkenberg Rasmussen. Jeg bakker totalt op om din faders udsagn om at kæmpe for alt hvad du har kært – og vil lige supplere med et udsagn, som min far har lært mig: Hvor der er vilje er der vej!
Knus og nytĂĄrskram og krudt fra Inge
Det er da for skrapt. De hyler om at vi alle skal være medvirkende til at indberette de utilsigtede hændelser, indrapportere patientforløb/cases man kan lære noget af, og sĂĄ afvises I med den latterlige begrundelse. Jeg har læst din bog, og jeg tror du har ganske ret i, at begrundelsen for afvisning af TV2 ikke ligger i Ellas komplekse forløb. De frygter at blive hængt ud, og nok med god grund. I Hospitalsenheden Vest opfordres alle, patienter, pĂĄrørende og ansatte til at henvende sig til chefsygeplejersken, hvis man har noget pĂĄ hjerte, godt eller skidt, i et bestemt forløb. Alle kan vel for f…. Da lære af at noget ikke gik som det skulle.
Ella er heldig at landede i jeres familie, som orker at kæmpe. Hold ud, det nytter – i hvert fald for Ella. Der skal nok desværre ĂĄr til, før det gavner andre patienter.
Hej Dorte, I ønskes et godt nytår, med al mulig held og lykke.
Knus.