Ulden kærligheds-erklæring
Endelig kan jeg vise den færdige Merino-sag frem.
Resultatet blev hverken til sengekast i sommerskuret eller hyggeplaid i dobbelthuset. Nix, det blev til min søsters julegave, og hun har selv valgt farven på afslutningskanten uden at vide det. Meget tystys – derfor først fotos af det afsluttede hækle-projekt nu.
Tæppet blev efterhånden ret så uhåndterligt at arbejde med og tungt at transportere rundt, så den sidste maske har været halvlænge undervejs; opstartet til strikke-weekend i lyngen kort efter Ellas raskmelding og afsluttet på Rigets Børnekræftafdeling ved hendes tilbagefald.
Indspundet den største glæde, den dybeste sorg …




hvor er det flot whau godt nytår held og lykke
Hvis nogen fortjener det, så må det være Line. Tillykke med det fine tæppe 😉
Her er tak bare et alt for lille ord – min kæreste søster…
Sikken en skøn grøn farve som afslutning- helt perfekt og knækker harmonien så fint. Ihh, hvor må Line være glad 🙂