Dag minus 9
Psykisk meltdown kort fÞr stegen kommer pÄ bordet.
Har pakket de fleste toiletsager, da jeg pludselig ikke kan overskue, hvad jeg mere skal have med. Jeg kender jo ikke den ny afdeling og har mÄske derfor svÊrt ved at forestille mig, hvordan dagene vil komme til at foregÄ derinde?
GĂ„r helt i stĂ„ og sĂŠtter mig op til resten af familien ved kĂžkkenbordet med kaffe og hĂŠkletĂžj. Har lige slĂ„et rĂžven i sĂŠdet, da Anders stresser: “Er du ved at vĂŠre klar? Der er jo snart mad, og Ella skulle gerne nĂ„ i bad, inden taxaen kommer.”
Aaaaargh! RĂ„ber at jeg lige nu trĂŠnger til ro og nok selv skal styre indlĂŠggelsen – ellers kan han sgu’ bare ta’ den. NĂ„! SĂŠtter mig ned i sovevĂŠrelset. Ella begynder at grĂŠde over min bratte afgang, og Nora lukker sig inde pĂ„ sit vĂŠrelse.
Her sidder jeg sÄ pÄ sengen og stortuder, da min englesÞster ringer pÄ. Hun lÊgger armen om mig, og jeg hulker ned i mine vÄde hÊnder, at jeg ikke vil lade Ella transplantere alligevel. Det kan de bare ikke tvinge mig til, de dumme lÊger. Der mÄ vÊre en anden udvej! Jeg har en frygtelig forudanelse og nÊgter at give slip pÄ hende. Ikke endnu. Hvad nu hvis hun er én af de stakkels procent, der dÞr af den skrappe kemo? Eller af en ond infektion, nÄr hun er helt uden immunforsvar? Nej, jeg mÄ ringe til dem i morgen og forklare, at jeg hellere vil have min datter i mine arme, indtil krÊften Êder hende op, end spille hazard med hendes liv her og nu.
Line spÞrger trÞstende, om ikke Anders mÄske skulle tage de fÞrste transplantations-dage, sÄ jeg lige kan kÞle lidt ned. Jo, det kunne da godt vÊre, hvis han er med pÄ den. Nu var det ellers planen, at jeg skulle starte op, men det smerter, at det er mig, der skal fÞlge hende til skafottet. PÄ den mÄde bÊrer jeg lidt mere af skylden, hvis det gÄr galt. Eller noget.
Tja, virker godt nok ikke super-rationelt, nÄr man sÄdan ser det pÄ skrift. Men i disse tider er det ogsÄ fÞleleserne, der regerer. FÞlelserne der knuger i mit bryst, da Nora kysser sin elskede lillesÞster pÄ gensyn og stille lukker dÞren til. Da hun en time senere ligger ved min side med tÄrer i Þjnene og siger, at hun er bange for at glemme Ella, nu hun skal vÊre vÊk i sÄ mange mÄneder.
Jeg grÊder igen. Denne gang helt sagte, sÄ Nora ikke vÄgner. Men nok til at brillernes dug udtvÊrer bogstaverne.
SĂ„ jeg stopper for nu.
[…] par uger, men vi har nok en tendens til at hĂŠfte os ved, hvor skidt hun har det i forhold til den aften, hun drog afsted til knoglemarvstransplantation med sin lille legekuffert i […]
Varmaste tankar och kramar. TÀnker pÄ er. Du skriver sÄ fint och gripande, gÄr rakt in i hjÀrtat. FörstÄr din oro Àven om jag ÀndÄ inte kan förstÄ. Jag sÀnder all kÀrlekskraft som finns.
KĂŠre dejlige sĂžster, kys og kram!
Mange tanker til jer
Hvordan kommer man igennem det vĂŠrste og svĂŠreste i ens liv? Man kommer mĂ„ske ikke helt hel igennem og man fĂ„r en fornyet og mĂ„ske lidt tungere bagage at bĂŠre pĂ„. Det vigtigste i alt dette tror jeg er at man gĂ„r igennem det med Ă„bne Ăžjne og hele tiden er sig situationen bevidst. OG DORTE det har du vĂŠret hele vejen igennem – og det beundrer jeg dig rigtig meget for. Du er et af de mennesker jeg kender, der er ĂŠrlig, Ă„ben og kalder en spade for en spade. Du lukker ikke Ăžjnene – du SER. Det gĂžr ondt at vĂŠre sĂ„dan, men det vil vĂŠre din redning i lĂŠngden uanset hvor dette mareridt bĂŠrer dig hen. Og jeg vil vĂŠre ved din side lige meget hvor du er!
KĂŠre Dorthe og din familie. Jeg kender dig / Jer ikke, kun fra tv og her pĂ„ din blog, men nu MĂ jeg ogsĂ„ Ăžnske jer alle 4 alt muligt held og lykke – det er kun smĂ„ (slidte) ord, for i jeres situation er der vist ikke rigtigt ord der dĂŠkker, andet end at vi / jeg tĂŠnker RIGTIGT meget pĂ„ Ella og jer 3 andre i jeres lille familie.
De bedste tanker og hilsner fra Jeanette.
Ănsker jer alt det bedste <3
KĂŠre Dorte og familie,
Jeg tÊnker Sà utrolig meget pÄ jer og grÊder sammen med dig Dorte.
Jeg kan ikke forestille mig hvad I er igennem, jeg prĂžver og det er fygteligt det jeg mĂŠrker – jeg tĂžr slet ikke tĂŠnke tanken, hvordan I mĂ„ have det og hvor jeres tanker gĂ„r hen…
Jeg kan tilgengĂŠld tydeligt mĂŠrke din frygt og din smerte Dorte – det gĂžr mig sĂ„ ondt.
Ord er sÄ fattige, men mit hjerte blÞder med jeres og kan kun skrive at jeg fÞler med jer og hÄber pÄ det aller bedste for lille Ella.
MĂ„ I finde styrke hos alle dem der holder af jer, til at komme igennem denne svĂŠre tid.
Mange varme tanker fra Diana
GrĂŠder sammen med dig Dorte. Det var skĂžnt at kramme dig og glĂŠder mig til at gĂžre det igen. Kram og det bedste Ăžnsker til hele jeres familie <3
KĂŠmpe knus.
Caro ti, tĂŠnker pĂ„ dig. Jeg frygter med dig – og hele familien. Det gĂžr sĂ„ ondt. Det kan ikke vĂŠre anderledes. Hjertekram til hele firklĂžveret.
Jeg forstĂ„r dig fuldt, og alle dine betĂŠnkligheder og fĂžlelser. Men det ER den eneste mĂ„de at fĂ„ bugt med den forbandede sygdom pĂ„. Det er en hĂ„rd tur, men tĂŠnk pĂ„, at efter den nedbrydende kemokur og strĂ„ling de fĂžrste dage – sĂ„ starter nyt liv og opbygning med de nye celler (og aldrig mere kemo!). Det vil give et andet overskud. Jeg Ăžnsker jer alt held og lykke. Mette (mor til knoglemarvstransplanteret teenager)
Ă hhhh; grĂŠder med dig!
Ingen ord kan hjĂŠlpe her, men jeg sender tanker og kĂŠrlighed jeres vej.
Gode energier jeres vej;
Carina
*HUGG*
(ord rĂŠkker ikke, dĂŠkker ikke og er svĂŠre at finde – et kram, varme tanker og de bedste Ăžnsker sendes gennem cyberspace, tid og rum i stedet)
Ă h, kĂŠre Dorthe.
Jeg fÞler sÄdan med dig og din familie. Og alligevel kan jeg kun forsÞge at forestille mig hvad i gennemgÄr.
Jeg tÊnker pÄ jer og krydser og hÄber det bedste for jer.
De bedste hilsner Benedicte
Bliver ked af det pĂ„ dine vegne og familien, kan godt forstĂ„ dig., det er Pest eller Kolera held og lykke tĂŠnker pĂ„ jer i den svĂŠre tid đ