De første lange år i Kemoland blev til en bog. De næste et par film. Historien fortsætter her på bloggen. Mød Ella & co i familiens unikke univers og følg med i kampen om at overleve børnekræft - og derefter rejse sig igen.
Ella oppe stĂĄende. Hvor smukt. Nu kan det kun gĂĄ fremad!!!
rikke says: 25. juni 201320:20
Av, mærker smerten. Lille tappert menneske pĂĄ højkant, men ogsĂĄ pĂĄ kanten. Skræmmende med den vaklen mellem “sĂĄ-godt-som-rask-eller-i-hvert-fald-kræftfri” og uhyggelig og alvorlig tilstand og sygdom.
Det mĂĄ være svært at bevare hĂĄb og fokus pĂĄ de mange mange smĂĄ fremskrift i den turbulent Ella – og familien – har været kastet ned i. HĂĄber snart basse-pigen stĂĄr og gĂĄr uden støttebræt
Sussie says: 25. juni 201306:23
(Klapper i hænderne)
Kan det virkelig være sandt?? (Feeeeeeeedt) Hvor blev jeg glad for at se det foto!! Ville bare lige tjekke, om du sku have skrevet noget i dag og sĂĄ ser man det foto. Nu kan det kun bli’ en dejlig dag. Styrke fra mig til jer… Knus
Karin Jensen says: 24. juni 201322:36
Kiggede forbi bloggen i dag, og blev fuldstændig grebet af din mĂĄde at fortælle pĂĄ. Jeg blev rørt, fik tĂĄrer i øjnene, og lyst til at vide mere. Jeg ved at jeg vil kigge forbi bloggen igen, for jeg er nød til at læse med og hĂĄbe pĂĄ en Happy Ending. – Jeg tog ogsĂĄ et lille smugkig i bogen, og hold da op hvor din mĂĄde at fortælle pĂĄ ramte. Jeg er selv mor til en hjerneskadet dreng, han har ikke kræft, sĂĄ mĂĄske tænker du hvordan kan det du skriver ramme mig, og føles nogenlunde pĂĄ samme mĂĄde – For mig var det sorgen, frustrationerne om hvordan fremtiden ville se ud, og hvor langt han ville nĂĄ. – SĂĄ jeg har ogsĂĄ bandet og svovlet. – Men hvor er i stærke, og hvor er det modigt at turde skrive offentligt om sine inderste følelser. Min søn bliver aldrig rask som andre børn, men han ved ikke selv at han er skadet, og han nyder sit liv fuldt ud. – Jeg hĂĄber din Ella kommer godt igennem den forbandede sygdom, og bliver raskmeldt for ever. Hun vil selvfølgelig kunne huske forløbet, og have oplevelserne pĂĄ sjælen. Men hun vil have nogle forældre der helt sikkert vil minde hende om hvor betydningsfuldt livet er. – Tak fordi jeg mĂĄtte læse med. (Et lille bidrag er sendt afsted til Ronald McDonald Huset, og en opfordring pĂĄ min FB til venner og bekendte) Knus og tanker Karin Jensen
Tante T says: 24. juni 201320:17
Fantastisk at Ella er så stærk nu. Sikke et monstrom 🙂 knus til jer alle
Ella oppe stĂĄende. Hvor smukt. Nu kan det kun gĂĄ fremad!!!
Av, mærker smerten. Lille tappert menneske pĂĄ højkant, men ogsĂĄ pĂĄ kanten. Skræmmende med den vaklen mellem “sĂĄ-godt-som-rask-eller-i-hvert-fald-kræftfri” og uhyggelig og alvorlig tilstand og sygdom.
Det mĂĄ være svært at bevare hĂĄb og fokus pĂĄ de mange mange smĂĄ fremskrift i den turbulent Ella – og familien – har været kastet ned i. HĂĄber snart basse-pigen stĂĄr og gĂĄr uden støttebræt
(Klapper i hænderne)
Kan det virkelig være sandt?? (Feeeeeeeedt) Hvor blev jeg glad for at se det foto!! Ville bare lige tjekke, om du sku have skrevet noget i dag og sĂĄ ser man det foto. Nu kan det kun bli’ en dejlig dag. Styrke fra mig til jer… Knus
Kiggede forbi bloggen i dag, og blev fuldstændig grebet af din mĂĄde at fortælle pĂĄ. Jeg blev rørt, fik tĂĄrer i øjnene, og lyst til at vide mere. Jeg ved at jeg vil kigge forbi bloggen igen, for jeg er nød til at læse med og hĂĄbe pĂĄ en Happy Ending. – Jeg tog ogsĂĄ et lille smugkig i bogen, og hold da op hvor din mĂĄde at fortælle pĂĄ ramte. Jeg er selv mor til en hjerneskadet dreng, han har ikke kræft, sĂĄ mĂĄske tænker du hvordan kan det du skriver ramme mig, og føles nogenlunde pĂĄ samme mĂĄde – For mig var det sorgen, frustrationerne om hvordan fremtiden ville se ud, og hvor langt han ville nĂĄ. – SĂĄ jeg har ogsĂĄ bandet og svovlet. – Men hvor er i stærke, og hvor er det modigt at turde skrive offentligt om sine inderste følelser. Min søn bliver aldrig rask som andre børn, men han ved ikke selv at han er skadet, og han nyder sit liv fuldt ud. – Jeg hĂĄber din Ella kommer godt igennem den forbandede sygdom, og bliver raskmeldt for ever. Hun vil selvfølgelig kunne huske forløbet, og have oplevelserne pĂĄ sjælen. Men hun vil have nogle forældre der helt sikkert vil minde hende om hvor betydningsfuldt livet er. – Tak fordi jeg mĂĄtte læse med. (Et lille bidrag er sendt afsted til Ronald McDonald Huset, og en opfordring pĂĄ min FB til venner og bekendte) Knus og tanker Karin Jensen
Fantastisk at Ella er så stærk nu. Sikke et monstrom 🙂 knus til jer alle
Godt at se Ella på højkant. De bedste hilsner.