Lemonade out of lemons?
Jaja, jeg kan da godt se, at det gĂ„r fremad med Ella, men det har I sgu’ sagt to gange fĂžr, hvorefter hun nĂŠr var flĂžjet til himmels alligevel.
StuegangslĂŠge: “Nu har du altsĂ„ de sorte briller pĂ„ …”
Sorte som natten, grĂžnne som hĂ„bet, rĂžde som det raseri, der bobler under huden, nĂ„r der tales ned til mig som nu? NĂŠh, brillerne har den farve, briller skal ha’ – og det er den realistiske farve, at I ved det! Ungen vĂŠlter for et godt ord, og jeg har for lĂŠngst opgivet at glĂŠde mig pĂ„ forhĂ„nd. Ăver mig i at leve i nuet, nyde min familie i hele, halve eller kvarte bidder; taknemmelig for den tid, der tildeles os.
SĂ„ ren sniksnak om Ella hjemme igen, ude af kĂžrestolen, tilbage i bĂžrnehaven – dĂ©t er simpelthen for nemt. Har en hel rygsĂŠk fyldt med smadrede drĂžmme og opgivet hĂ„b. Nok til ti lange liv. Mindst.
Og hvor blev lige empatien af? Krammet, lommetĂžrklĂŠdet eller “det mĂ„ sĂžrme ogsĂ„ vĂŠre hĂ„rdt for dig at have mistet troen”-kommentaren? For man kan da ikke gennemfĂžre en stuegang pĂ„ pep- og smalltalk alene??? SĂ„ kan jeg ligesĂ„ godt klare den pĂ„ egen hĂ„nd – kender efterhĂ„nden rutinerne. Gi’ mig en kittel, et stetoskop og en kuglepen – sĂ„ skal I se onkologi, skal I. PĂ„ hĂžjt plan. Vi ryster posen:
Svar nr. 1: “Det ta’r vi op pĂ„ konferencen.”
Svar nr. 2: “Det mĂ„ du hellere spĂžrge sygeplejersken om.”
Svar nr. 3: “Det vil tiden vise.”
Hvor svĂŠrt kan det vĂŠre?
NĂ„ ja, og sĂ„ hvis moren – gud forbyde det – skulle finde pĂ„ at bryde grĂŠdende sammen undervejs:
Svar nr. 4: “Nu har du altsĂ„ de sorte briller pĂ„ …”
[…] bliver nĂždt til at tro pĂ„ det” (nĂ„r krĂžllerne svitses af min lille datter) og “Nu har du altsĂ„ de sorte briller pĂ„” (nĂ„r ungen netop har tilbragt halvanden mĂ„ned i koma) – nej, ikke engang nu, kan jeg […]
Jeg grĂŠder med dig hver gang. Hvor er du uendelig stĂŠrk og hvordan kommer man overhovedet igennem sĂ„dan noget… ., Kan godt forstĂ„ de sorte briller. Jeg tror pĂ„ jer og pĂ„ at i kommer igennem det (!) men du skal have lov til at have lige de briller pĂ„ som du behĂžver. Tak fordi du deler. Selvom det gĂžr ondt ondt ondt.
jeg fik ikke sendt dig en stor pose hot turbo empati, som jeg ser for mig vil omslutte dig, med et kÊmpeknus,ForstÄr til fulde hvordan deter at vÊre mor til et meget sygt barn.Nyd nuet med kÊre Ella og hÄber pÄ en god dag for jer alle. knus fra mig
Ja det ville vÊre trygt og stÞttende hvis du fik empati pÄ din tvivl, din afmagt og din frygt for at turde hÄbe pÄ at ella blive rrask, du har vÊret der fÞr og det skal dekunne forstÄ. Er der empati fra nurserne
Ja- i stÄr nok tp forskellige steder, han/ hun har ikke vÊret der alle 3 Är af sygdommen, det har du/I og derudover forventes man nok at som stuegangslÊge ytre noget om fremtiden.Og ikke bare sige vi har idag, resten mÄ vi se pÄ imorgen. MEN hvor ville det vÊre rart hvis der blev spurgt til, hvvordan vi har det som syge, som pÄrÞrende. Rigtig nok. men det er der ogsÄ nogen af lÊgerne der gÞr ved jeg.
Men den sidder lige i skabet din beskrivelse “Ăver mig i at leve i nuet, nyde min familie i hele, halve eller kvarte bidder; taknemmelig for den tid, der tildeles os”- ville Ăžnske at det ikke var under de omstĂŠndigheder, det er der ingen der skal igennem. Men ytringen ovenfor var der mange der kunne tage med sig,tror jeg ….God dag idag!…….
à h ja,der har vÊret mange timer,uger,mÄneder,Är med venten pÄ bedring,men nu er Ella inden lÊnge hjemme og frisk til at lege,sÄ sommeren har bare at stille op i sin bedste form. De bedste hilsner.