Man er vel viking?
En mĂĄned til jul.
Stiv kuling. Bølgerne ruller under vinterbadebroen, slår hårdt mod tømmeret, river i fortøjningerne. Saunakahytten gynger voldsomt. Den ene hånd hænger slåbrokken på knagen, den anden klamrer sig til gelænderet.
Flere nøgenheder dukker op. Storgrinende: “Hva’ si’r du – er det din første tur i baljen dag, he he?”
Jotak – ilddĂĄb indeed!
Nu gĂĄr den ikke længere. MĂĄ følge efter mine to kyndige veninder ned ad trappen. Og hopla – i havnen med kadaveret.
Hold da helt kæft; den havde jeg liggodt ikke set komme. En umiddelbar følelse af frihed, af velvære, at liv.
Jeg lever! LEVER!!!
Råhygge i Hurlumhejhuset. Ser gennem kravlenisser ud over fjorden. Fra øverste hylde. Splitterragende.
Kæk midaldrende giver varmen en på hatten med øseskeen; heden svier i næse og svælg. Griber et loft-reb og slingrer ud til endnu en svalende dukkert.
Tilbage i omklædningen handles hjemmeslynget honning og drikkes urtete. En enkelt dram bliver det også til i søndagens anledning.
Tiltrængt renselse. Tiltrængt fritime. Tiltrængt venindehygge.
Og sĂĄ nĂĄede man ogsĂĄ bageren pĂĄ hjemturen …
Godt gĂĄet! Jeg tror slet ikke jeg turde – ville være bange for hjertestop eller at jeg ville blive til en istap pĂĄ stedet. Jeg er fuld af beundring, og tror jeg vil tilsnige mig en saunatur iaften, og sĂĄ mĂĄske tage en kold skyller fremfor den almindelige varme…mĂĄske.
SKĂ…L!
Super sejt!!!
Bare det havde været mig………………….. De bedste hilsner.