(Om)sorg

Hvordan fortæller man sine døtre, at en jævnaldrene er død? At to søstre er revet fra hinanden og legen slut. At en af Ellas fĂĄ veninder ikke er her mere – en pige, der undergik samme behandling?

Man gør det nok bare. Bør måske ikke tænke så meget.

Føler i hvert fald ikke, vi kan være andet bekendt. Vores børn er allerede smĂĄ voksne – forgiftet – pĂĄ sĂĄ mange andre punkter. Men det gør ondt at fortælle, for Ellen havde en særlig plads i Ellas hjerte. De mødtes ikke sĂĄ voldsomt mange gange i vĂĄgen tilstand, men det har egentlig ikke betydet det store. Ellen var Ellas kampfælle, og det var nok.

SĂĄ vi tar’ en sludder, bager en kage og kører en efterĂĄrstur i sommerskur.

“Ja”, sukker Ella, “jeg ved godt, at min Ellen er død. Det var jo derfor, jeg ville tænde et lys i gĂĄr – for nu er hun en engel. Jeg savner hende, men jeg er glad for, at hun har fĂĄet sin stemme tilbage og kan gĂĄ igen. Ligesom mig.”

Jeg er mĂĄlløs, og Nora kigger spørgende pĂĄ sin lillesøster. Ganske rigtigt sĂĄ bad Ella om – helt ekstraordinært – at vi satte et levende lys pĂĄ morgenbordet, men der havde vi endnu ikke modtaget de triste nyheder. Jeg tænkte sĂĄmænd bare, at ønsket havde at gøre med de lidt lavere temperaturer. EfterĂĄr og vinter lægger jo op til varme og hygge.

Min forstand er pĂĄ standby her i Kemoland – og jeg er i vildrede: Hvor vidste Ella det fra??? Der mĂĄ findes en naturlig forklaring. SĂĄdan er jeg opdraget, og sĂĄdan mĂĄ det være. Kan bare ikke fĂĄ brikkerne til at falde pĂĄ plads.

Ét er jeg imidlertid enig med Ella i: Ellen er ikke død. Hun lever videre. I alle os der kendte hende.

 

3 kommentarer
  1. mikael says: 1. oktober 201300:12

    Det er i hvert fald godt, at I snakker om det, nu hvor Ella tydeligvis er begyndt er reflektere over det og sikkert vil huske det (Jakob husker i hvert fald dødsfald tydeligt) – ogsĂĄ selv ens eget sind næsten er for oprørt til at kunne sige noget gennemtænkt. Jeg tænker, at det ogsĂĄ nogle gange kan være hjælpsomt bare at fĂĄ sagt, at man (den voksne) ogsĂĄ selv er rigtig ked af det, hvis man ikke magter at sige noget mere sammenhængende.
    Jeg håber, I føler fremskridt, selv om jeg forestiller mig, at I oplever det som, at det går for langsomt og er præget af usikkerhed.
    Mange kram herfra

    Mikael

  2. Inge says: 30. september 201316:48

    En engel og en ny stjerne er kommet pĂĄ himlen. Da mor døde for godt en mĂĄned siden – sagde Maria at nu kaster mormor en pind til Maltus i himlen, som han ikke vil aflevere igen – den drillepind. Og præcis samme billede af at mormor rejser sig fra kørestolen, der bandt hende pĂĄ det sidste… Knus herfra

  3. Yvonne Thygesen says: 30. september 201314:56

    Der må være mere mellem himmel og jord når Ella kunne vide besked. Ja håber Ellas ønsker for Ellen er gået i opfyldelse. De bedste hilsner.

Kommenter indlægget