R.I.P. Thomas
Sorg. Tines to piger har mistet deres far.
Mens min kære barndomsveninde afvikler bo og arrangerer gravøl med den ene hånd, fører hun sine døtre gennem en grusom krise med den anden.
Jeg kigger fotos. Tænker tilbage. Der var tryk på karrieren i udlandet. Måske for meget. Tilbage i Danmark gik ægteskabet itu. Det sker. Nogle gange er kærlighed bare ikke nok.
NĂĄr jeg tænker pĂĄ Thomas, tænker jeg musik; hans flotte sangstemme til guitar og klaver. Og jeg tænker køkken; han skummede min første latte pĂĄ Frederiksberg – simrede mit første indiske mĂĄltid i Manchester. Det vil jeg huske.
Ella og Nora fældede en tĂĄre, da de hørte nyheden. Jeg skĂĄnede dem gerne for flere triste beskeder. Men det kan jeg ikke. Døden er i livet – og det er her, vi er.
I livet.
[…] Et par triste smĂĄpiger i dyb krise fylder nemlig rigtigt meget i mit hjerte for tiden. Nu pĂĄ tirsdag skal de sige et sidste farvel til deres far. Og sĂĄ er det mĂĄske rart at have et blødt og hyggeligt krammedyr i favnen, tænker jeg. En lille ugle med minde-lomme til fotos eller breve. […]
RIP