Kan slet ikke forstĂĄ, at det faktisk er lige om lidt, Ella skal i helt almindelig børnehave…

Hvor er det dog skønt, at Ella er blevet så rask, at vi kan komme på besøg hos familien, når vi lyster! Det er så inspirerende at færdes i andres hjem og suge til sig af æstetik.

Her lidt stemning fra en gammel stald dagen efter festen: Et par stiletter og en uro i rustikke omgivelser. (Og at stiletterne hænger til tørre herude, fordi der blev kastet op pĂĄ dem under teenage-ejerens bytur, behøver man jo ikke at dvæle ved…)

Unger, der skændes på bagsædet på vej over broen = en helt almindelig familie 🙂

På tur til 50-års familiefødselsdag med BEGGE piger; det er stort. Og de nød hinandens selskab til fulde.

Mange flere fester, tak!

Wow, si’r jeg bare! SĂĄ den bevægende tre-timers lange dokumentar A Lion in the House i gĂĄr og giver den hermed min anbefaling til alle, der ønsker at kende til vilkĂĄrene for os familier med kræftramte børn:

Five families struggle with the ups and downs of cancer treatment over the course of six years. The film unfolds in a present-tense, largely cinema verité form, across the years. We are with the kids, their moms, dads, and siblings, at home, school, work, church, camping, and family trips.

Fortællingen har ikke, efter min mening, den samme kvalitet i formidlingen, som andre stærke dokumentarfilm, jeg har set, men ikke desto mindre giver den et fantastisk indblik i livet som familie i krise og beskriver lige på og hårdt de umenneskelige valg, vi kan risikere at skulle træffe på vegne af vores børn.

Ligheden i børnekræft-hospitalerne worldwide overrasker mig ogsĂĄ. Bortset fra alle forsikringspapirerne, vi heldigvis ikke skal bøvle med herhjemme i lille Danmark, sĂĄ minder Cincinnati Children’s Hospital Medical Center i den grad om vores egen lille afdeling 5054 pĂĄ Riget. Maskinerne, arbejdsgangene, stemningen. Pyh!

Havde egentlig forestillet mig et par mareridt her i nat, men jeg mĂĄ være blevet hærdet… VĂĄgnede dog her til morgen med de fem gæve unger i tankerne. Tror at det er en af de film, der brænder igennem og bliver siddende i Ă©n lang tid efter. Og hvor er livet dog ogsĂĄ for kort til at se noget som helst andet end livsforandrende beretninger, som pĂĄvirker os i vores hverdag.

Filmen har Anders vist bestilt hjem fra US, så jeg låner gerne ud til interesserede, der ikke lige har overskud til oversøisk handel lige pt.

Ud over endnu et par sommerhus-, have- og kogebøger kom pakkeposten med to dejlige og længe ventede fund:

Wreck this Journal
En anderledes dagbog til stærke følelser. Denne bog skal med ud i regnen, tegnes og rives i, elskes og ødelægges. Har købt en ekstra til Tine – sĂĄ vi kan lege parallelt.

100 Flowers to Knit or Crochet
En samling af farverige hæklede og strikkede blomster. Ta’r den med til syaften i aften. Ih, hvor det kribler i fingrene…

Sparetider i Roskilde – alle institutioner lukket i dag 1. maj.

Ungerne er hjemme og hygger sig i gårdhaven. Er selv lige smuttet ind i stuen for at afprøve min nye iMindfulness-app anbefalet af de skønne strikkeduller i går aftes. Lægger ud med fire minutters meditation.

Og det virker sørme – aaaaaah!!!

 

Et tip fra Tines ex, Thomas, som netop har fĂĄet tilbagefald og cancer-spredning nu til lungerne.

Med sit ukuelige væsen nægter han at lade sig stemple som terminalpatient, sĂĄ han researcher pĂĄ livet løs (i bogstavligste forstand) og er – ud over ugentlige mistelten-indsprøjtninger(!) – faldet over Dr. Schreibers selvtestede forskningsresultater. Bogen Anti Cancer – a New Way of Life omhandler:

How to tackle cancer through simple alterations in diet, lifestyle and attitude, alongside conventional treatments.

Der findes et utal af bøger om emnet, men denne skulle være en af de mere seriøse pĂĄ markedet. Har selv overvejet en lettere omlægning af kostvanerne herhjemme, sĂĄ denne bog kan mĂĄske inspirere? Den kommer pĂĄ boglisten…

Søster og svoger fylder 40. Vi inviteres i haven til grillhygge pĂĄ en lun og overskyet eftermiddag. Rødvin i glas og laks i lange baner – bare os ni.

Ja, ni dejlige, skøre, rummelige, kriseramte, forvirrede og lykkelige sjæle omkring bålet på gamle vattæpper i mild forårsbrise. Ni! Så mange er vi, når den nærmeste familie er samlet. Og det er en ganske ny oplevelse:

To søstre, to mænd, fire unger og 79-årig mormor.

Selv om Ella godt har måttet lege med sin store fætter og kusine under kemobehandlingen, har vi valgt at holde hende komplet isoleret for at minimere infektionsrisiko. Men kræften er væk, immunforsvaret på vej op og flokken endelig beriget med den lille kusine.

Velkommen til verden, min Bellemus!

I går sprang bøgehækken ud i vores lille gårdhave, og storken yngler et par kilometre herfra.

Lyserødt forĂĄr pĂĄ spisebordet i Børnehuset Siv – og nu ogsĂĄ pĂĄ stuebordet herhjemme, efter at min mor kom pĂĄ visit med sprøde tulipaner i favn.

Det gĂĄr an…

Stødte på denne fantastiske kaffeugle på amatørfotograf Jesper Grønlykkes blog og er helt vild med det enkle og præcise udtryk. Forstår godt, at han fik en god placering i fotokonkurrencen.

God humor… og det kan vi godt bruge!

Idag har jeg oplevet foråret for første gang nogensinde.

38 skønne, opløftende og sprøde forĂĄr – Ă©t ægte.

Aldrig før har farverne forekommet mig sĂĄ lysende. Luften sĂĄ ren og mild. Tjørn i et markskel, anemoner pĂĄ en skovbund – kridhvidt mod skriggrønt.

Taber helt pusten.

Og hvorfor nu det? Ikke alle forgangne ĂĄr er da kickstartet pĂĄ Rigets grĂĄ linoleumsgange eller i hjemmet under strenge isolationsregler. Kun de seneste to. Men mon det er nok til, at jeg sĂĄ ser alting pĂĄ ny?

Jeg er ikke den samme, verden er en anden.

Første forår.

Har i dag nået en milepæl i mit liv: Mens jeg sorterede aflagt børnetøj på stuegulvet, gik det pludselig op for mig, at småbørnsfasen i vores familie definitivt er forbi.

Drømmen om et tredje barn er røget i vasken til fordel for beslutningen om at leve i nuet og glædes over dem, jeg allerede har.

Afklaringen skete for mig lige præcis midt imellem æbleblusen og jordbærkjolen. Gevaldigt sørgmodig og ufatteligt lettende følelse.

Angsten for at stå tilbage med kun ét barn, hvis det utænkelige skulle ske, blev i dét øjeblik erstattet af troen på, at Ella da klarer skærerne.

Selvfølgelig! SĂĄ afsted med alle tøjstørrelser under 116 til smĂĄpiger i omgangskredsen! ForĂĄrsoprydning….

Ha! Tja, hvorfor ikke? Den kommer lige pĂĄ min bogliste, tror jeg…