Rækkehus og bålfad går godt i spænd, men sommerhus og bålfad?
Nej, så absolut ikke! Her kræves større armbevægelser, og mon ikke snart, tiden er inde til, at jeg kigger mig om efter egnet snobrøds-hyggekrog deroppe i lyngen?





Tre-døgns-udsigt: På grænsen til nattefrost!
Definitivt efterår og snarligt farvel til duftene i min lille gårdhave, der så sådan her ud for blot et par måneder siden.
Øverst blåkant – kærligt plantet til mig af mødregruppe i en svær tid. Kommer tilbage år efter år. Smuk og sart; alene aromaen er healende, det er jeg sikker på!
Så blev der også lige tid til en lille uglepude til skuret (med lilla tittebånd – sikke et bøvl!). Kigger sørgmodigt efter mig, nu jeg går og pakker sammen efter en herlig dag helt alene i skuret.
Det kan et sommerhus altså også bruges til: Eftertænksomhed og korrekturlæsning af ens første bog før udgivelse. Hvor velsignet kan man være at eje hele TO hjem?
Vi ses snart igen, min ven!
Kom alt for sent i seng i nat – skulle lige tyde opskriften på det her lille bogmærke først. Det er noget af en udfordring, når den er på engelsk, og der er øjensynlig forskel på britisk og amerikansk hækle-terminologi…
Inspirationen har jeg fundet hos Crochetroo, og jeg overvejer i en ledig stund(!) at gøre brug af mine engelskkundskaber og oversætte den til dansk. Indtil da; go’ fornøjelse, si’r jeg bare!
NB. Jeg bruger hæklenål str. 2 og tyndt bommuldsgarn beregnet til strikkemaskine. Når arbejdet er færdighæklet, stives det i kartoffelmel, udspændes og lufttørres (dog ikke kvasten).
Hvor er det dog ubeskriveligt hårdt at se en dokumentar som denne, når man selv har et kræftramt barn. Tårerne trillede her til aften, men som den beskrives af Danske Hospitalsklovne:
En gribende dokumentarfilm om en hospitalsklovn, en dreng, en elektrisk guitar, magi – og kræft. En historie om at være helt alene, og at have nogen at være alene sammen med.
1. stk færdigtudviklet julehjerte i uld med træperle og lædersnor – lige til juletræet, pakken eller skrivebordslampen på arbejdet. Her er brugt pind 4 og uldgarn.
Hæklet hjerte: 4 lm, 3 dstm i 1. lm, 3 st i 1. lm, 1 lm, 1 dstm i 1. lm (og nu kører vi baglæns og modsat), 1 lm, 3 dstm, 3 stm, 3 lm, samles med km i 1. lm.
Som supplement til min måske forvirrede vejledning kan ses video-tutorial hos Little Birdie Secret.
Under produktudviklingen af julehjerter til sfo’ens julebazar fremkom disse af tyk uld hæklet på pind 8. Det var så hyggelig en syssel, at der blev en hel stak – efterfølgende sat på pilekvist opdelt af træperler (sidstnævnte skulle dog lige bores lidt ud i hullerne for at passe).
Jeg nedfælder opskriften, når jeg finder den rigtige model.