Sørme en anden fornøjelse end sidste års fødselsdag..
I dag blev Ella fejret med manér. Hun vågnede ikke op på en af Rigets kolde stuer. Næh, hun vågnede op herhjemme i sin egen lille dejlige tremmeseng på sit eget lille dejlige værelse. Resten af familien kom – familietraditionen tro – ind på rad og række med flag og levende lys og sang fødselsdagssang, inden den stod på gaver og morgenhygge i køkkenet.
Det er nemlig sådan, det skal være!
Af Nora fik hun et puslespil i træ med bondegårdens dyr og af mor og far en lyserød dukke-klapvogn. Senere i dag kom alle bedsterne og min søster med familie. De gav blandt andet et vidunderligt IKEA-legekøkken.
Ih, hvor jeg bare skal igang med at sy – glæder mig til at sætte lækre stoffer sammen. Tænker lidt i retro-baner, som sædvanlig…
Så kom Nora sørme i lokalavisen! Jeg nåede at gafle fire af de eftertragtede billetter til Hr. Skægs bogstavskoncert på biblioteket – og sendte Anders, Nora og vores kære nytårsvenner afsted.
Succes! Men hvor ville det altså have været skønt, hvis Ella og jeg også kunne have kommet med. Træt, træt, træt af at have et immunsvækket barn…
Hvor RART endelig at lære sangen om flyvemaskinen – kæmpe tak til Børnehuset Siv! Her har jeg gået siden Noras vuggestue-tid og undret mig over, hvad det dog var for en underlig sang, hun nogle gange gik og smånynnede…
Se nu her et billede, jeg lige har modtaget på min mobil; Ella har øjensynlig haft stoppet en kæmpemæssig metalperle op i næsen, og Anders har været en splitsekund fra at køre hende til Riget (da immunsvæklingen jo ikke må komme på almindelig skadestue).
Men, men, men så researchede manden på nettet og fandt en ganske interessant metode som last resort: Hold ungen for det ene næsebor og blæs hende kraftigt i munden.
Hold kæft, hvor hun hylede! Men Anders beretter i sms’en, at det virkede fortrinligt, og at perlen fløj ud.
Ush, hvor er det skummelt ikke at være hjemme ved min lille kemopige hele dagen, som jeg plejer…
Fantastisk koncept, Børnehuset Siv der har fundet på – glæder mig megameget! Og så har jeg også stadig mulighed for at komme op i Ellas institutio og hilse på de andre mødre, selv om det ikke mere er mig, der er på orlov…
Svigerne har efterladt en dejlig middagsret til den stakkels underdrejede sønneke og hans kone. Denne her seddel fandt jeg på køleskabsdøren efter min fødselsdagsfest her til formiddag.
Meget kærkomment til familier i krise og andre uslinge…
Så fylder jeg 37 – aaaaargh! Nå, men hvis det kan hjælpe, føler jeg mig mindst 20 år ældre i mit sind… Og så er der jo ikke noget så labert som at trøstespise mandens hjemmelavede tiramisu fra en af Kille Ennas skønne kogebøger. Specielt forudbestilt af mig i dagens anledning 🙂
Og så var omgangs-bamsen Læsefidusen fra Noras klasse naturligvis også inviteret med…
Åh gud, hvor er jeg dog bange for at miste dem!
