Søde gamle skæve lille sommerskur – hvor er jeg dog glad for at have dig i mit liv!
Tag "guf"
… altså bedsternes køkkenhave, vel at mærke. Men den nyder vi så sandelig også godt af år efter år.
Skøn forret til en sushi-aften hjemme UDEN børn!!!
“Min datter skal gå på en ganske almindelig folkeskole, for der møder man høj som lav.” Dette var mit velovervejede argument, da Nora fyldte seks.
Yeah right! I 1. c. vrimler det næsten udelukkende med førstnævnte, men det har da også helt klart sine fordele. Foruden direktører og jurister har vi en god håndfuld læger, hvilket viste sig at være ganske handy ved årets hyttetur.
Under en time efter ankomst røg en fars knæskal smertefuldt af led i en hockey-kamp, men han nåede knapt jorden, inden en anden far havde knækket den på plads!
Ellers stod den på rundbold, fodbold, klatreing, vand/brandmændfangst, Irma-middag, ristede skumfiduser og pyjamasparty på sovesalene i den seje Roar Hytte.
Tre konklusioner: 1) Jeg duer ikke til at sove i sovepose, 2) sikke skønne unger og 3) sikke dejligt hold forældre. Zzzzzz; næste år er Anders’ tur – nu go’ nat!
Nægter ungen at tage sin medicin, er Sippy Sure Medicine Dispensing Sippy Cup (gosh et navn!) måske et forsøg værd?
Med denne lille dispenser-kop kan den bitre smag forsødes samtidig med, at man helt præcist kan se, hvor meget, der er indtaget.
Super-duper-smart, må jeg sige…
Et tip fra Tines ex, Thomas, som netop har fået tilbagefald og cancer-spredning nu til lungerne.
Med sit ukuelige væsen nægter han at lade sig stemple som terminalpatient, så han researcher på livet løs (i bogstavligste forstand) og er – ud over ugentlige mistelten-indsprøjtninger(!) – faldet over Dr. Schreibers selvtestede forskningsresultater. Bogen Anti Cancer – a New Way of Life omhandler:
How to tackle cancer through simple alterations in diet, lifestyle and attitude, alongside conventional treatments.
Der findes et utal af bøger om emnet, men denne skulle være en af de mere seriøse på markedet. Har selv overvejet en lettere omlægning af kostvanerne herhjemme, så denne bog kan måske inspirere? Den kommer på boglisten…
Søster og svoger fylder 40. Vi inviteres i haven til grillhygge på en lun og overskyet eftermiddag. Rødvin i glas og laks i lange baner – bare os ni.
Ja, ni dejlige, skøre, rummelige, kriseramte, forvirrede og lykkelige sjæle omkring bålet på gamle vattæpper i mild forårsbrise. Ni! Så mange er vi, når den nærmeste familie er samlet. Og det er en ganske ny oplevelse:
To søstre, to mænd, fire unger og 79-årig mormor.
Selv om Ella godt har måttet lege med sin store fætter og kusine under kemobehandlingen, har vi valgt at holde hende komplet isoleret for at minimere infektionsrisiko. Men kræften er væk, immunforsvaret på vej op og flokken endelig beriget med den lille kusine.
Velkommen til verden, min Bellemus!
Opdaterer lige min ønskeliste, hvis nu nogen synes, jeg trænger til en lille gave eller to (???):
1. Ørekroge i guld til Troldekugler
2. Prym Knit Pro skrue-rundpindesæt
3. Koziol Babell kagefad/opsats i str. large
4. Eames knagerække
5. Tower boxes smykkeskrin, Ferm Living
6. Adventskrans m/ lædersnor, Ferm Living
Hæ, første gave i hus: Ella har netop malet et orange og lilla kunstværk til mig. Tak, min sveske (og nu skal du vist vaskes…)!
“Agnesvej – så hører du under Havebo Skovbrynet Vejlaug”, siger indtjeknings-damen og rækker mig en stemmeseddel. Jeg kigger mig om i den store sal og arrangerer mig på en af de røde plysstole med guldben. Der er allerede fyldt godt op, og ti minutter senere kan der ikke klemmes flere sommerhusejere ind ad fyldningsdørene. Ekstra siddepladser arrangeres af kromutter, og der skrues godt op for hammondorglet. Vandkringlen går rundt, kaffen skænkes. Roen sænker sig, og formanden byder velkommen til Tre Lyngs generalforsamling på Højby Kro. Vi lægger ud med fællessang.
“Hva’ er det, han siger?” mukkes der hist og pist, når en grundejer stiller et spørgsmål, “så tal dog ned i mikrofonen!” Det er tydeligvist en af årets store begivenheder, og forsamlingen er festklædt og nyklippet. Havde egentlig forventet et par campinghabitter og træsko, men der tog jeg fejl. Havde egentlig også forventet et lidt yngre publikum, men der tog jeg også fejl. 60+… mindst!
Frederiksbergs tidligere borgmester styrer slagets gang med stor kyndighed og knirker rundt med mikrofonen mellem rækkerne. “Jeg synes, det er for dårligt, at vi ikke har nogen ordentlig dækning til vores mobiltelefoner heroppe – det er på tide, vi sender en klage til kommunen!” brokker en “Hørt!” gjalder det, og hele salen klapper. Emnerne kredser herefter om nabotræer, der skygger, mulvarpeskud og oprensning af grøfter og åer. Mærker begyndende koffein-overdose og ta’r hul på en appelsinvand.
Så takker dirigenten for rimelig god ro og orden, og vi runder af med individuelle vejlaugmøder. Her hilser jeg på sønnen til Agnes, som i tidernes morgen har lagt navn til vores vej samt hans svigersøn (der ligner Mads Skjern på en prik). Den gråhårede herre fortæller om sin barndoms leg på vores grund, dengang der var frugtplantage. Jeg giver udtryk for min taknemmelighed, fordi hans far valgte at udstykke denne bid af himmerige, og han knapper smilende en pilsner op.
Der smalltalkes lidt endnu, og så tøffer jeg ud i regnen og hjem til skuret, hvor ilden fortsat buldrer lystigt.
10 år i lyst & nød – så længe har Anders og jeg kendt hinanden. Dragsholm i vores smukke sommerhus-Odsherred bød på champagne, spa, gourmet og blæsende spadsertur… UDEN børn!!!
Når Nora og jeg er til vores filteaftener i hendes sfo, er det blevet en tradition, at vi (Anders og Ella spiser det samme derhjemme) smører et par toast, som vi så rister deroppe.
Dejligt med lidt tøsetid! Og man bliver farligt klog; har i hvert fald aldrig før hørt om gitter-filtning med rystepudser, balon-filtning i shampo, vikle-batik i mikroovn og smykkefremstilling af friendly plastic…
Fonduerne blev støvet af og kom på nytårsbordet med skært oksekød og kæmperejer i henholdsvis rødvins/boullion-suppe.
Og så er jeg blevet bekendt med en helt fantastisk og meget speciel hvidvin, Abi Duhr, Chateau Pauque, som vores værtspar, Herdis & husbond, havde hentet hjem direkte fra vinbonden i Luxembourg. Støvet, æblet og fed – skøn!
Klarede lige de sidste juleindkøb med Nora og kom hjem til en Ella, der måtte indlægges med feber, for hendes immunforsvar er fortsat lavt.
Men hurra: Hun har det så godt, at hun sagtens kan få antibiotika herhjemme og dermed slipper for overnatning. Hun og Anders er allerede på vej tilbage hertil igen her efter stuegang.
Så kan juleferien godt fortsætte – pyh!
