En Cancer Mom’s dagbog, mandag 3/5 2010
Ved solopgang sprang bøgehækken ud, og børnehavepigen er ikke længere børnehavepige.
Første SFO-dag. Det lyder stort, men det er jo ikke rigtig skolestart – kun lidt … Jeg følges med Nora til morgenbord og skræmmes over de gule malede striber, der fra nu af skal gøre det ud for det trygge traĚŠdhegn i forsøget paĚŠ at holde ungerne væk fra vejen. En snert af fortrydelse strejfer mig; skulle vi have ventet et aĚŠr?
Forsøger at mingle med de andre forældre, men det falder mig svært. Nora er glad men ret hængevoren, og vi ender med at sidde på samme taburet og spise grovboller. Inden afsked når jeg kort lige at informere personalet om Noras lillesøsters sygdom, der fylder så meget i vores hjem. De virker chokerede omend glade for at få besked.
Men ikke kun Nora er newbie i dag. Ella har en ny fase foran sig, og mens Nora og jeg sidder og smæsker os i marmelade-madder, er den anden halvdel af familien på vej til intet ringere end fire forskellige slags kemo og opstart af Dexa på Riget. Min vejrtrækning bliver imidlertid hurtig og overfladisk af angst, når jeg tænker protokollen igennem. Hvad nu hvis hele scenariet gentager sig, og hun ikke er helt så tough denne gang?
Vi holder vejret og lader os falde ud over kanten med sammenknebne øjne, mens vi krydser fingre for, at elastikken holder. At vi slipper med skrækken.
(Uddrag fra bogen Kemoland)
En Cancer Mom’s dagbog, mandag 4/5 2015
Rosen stĂĄr der endnu – mørkerød og rank i vasen pĂĄ Ellas værelse. Den fik hun overrakt sammen med diplomet i torsdags. I anledning af sidste dag i sin elskede børnehave.
Nora svinger skoletasken pĂĄ ryggen og cykelnøglen om halsen: “Hej hej, min lille Snuttebasse – kan du ha’ en rigtig god første SFO-dag? Jeg kommer over og hilser pĂĄ dig i frikvarteret, ik’?”
Far & Mor suser omkring;
- Inventar til kassen (varm trøje, regnjakke/bukser, mindst ét sæt ekstratøj, hjemmesko og solcreme)
- Madpakker (en til for/eftermiddag og Ă©n til frokost)
- Fin kjole og frisure (“elastikken skal matche!”)
- Tøjdyr (hunden med de lange ører)
- Tisse af (nĂĄ, ikke? sĂĄ mĂĄ vi huske det deroppe)
- Hurtigt ud af døren (pyh!)
Ella virker knapt sĂĄ kæk som ved forrige uges intro-aften og klæber til mine ben, da vi træder ind i menneskemylderet. Der hilses til højre og venstre, mens horden langsomt flytter sig ned gennem mellemgangene i jagt efter podernes garderober. Hun slapper lidt mere af, da vi – efter udendørs kom-hinanden-ved-dans – sætter tænderne i et par friskbagte scones. Snart hopper hun ned fra mit skød og fistrer rundt med sine nye klassekammerater.
Jeg nĂĄr lige at bede personalet være særligt opmærksomme pĂĄ solcreme (sart kemo-hud), overtøj (sarte respirator-lunger) og ekstra toiletbesøg (hĂĄbløst bagud med renligheden …), inden forældrene mĂĄ sige farvel til ungerne, der skal i gang med at lære deres nye institution og pædagoger at kende.
Det er en glad Mus, vi henter fire timer senere. Men ogsĂĄ en træt Mus. Ella er næsten ikke til at slæbe med ind i supermarkedet pĂĄ hjemturen og mĂĄ lokkes med te-bolle (“med chokolade-stykker!”) i bagerafdelingen. Hjemme falder hun omkuld pĂĄ sengen og beder om ekstraordinær eftermiddags-skærmtid.
Det er ok; jeg trænger også selv til en pause. Alt går pludselig så hurtigt. Fatter ikke, at vi virkelig er nået hertil. At det virkelig lykkedes: Skolestart lige om hjørnet!
Lys i vinduerne; vi er fri …
