Små bidder af glæde vol. II

På vagt! Evig og altid på vagt! Hvad betyder de underlige knopper i Ellas ansigt, og hvorfor hoster hun pludselig så mærkeligt?

Tøsen har sat sig til rette ved skrivebordet på sit værelse (i prinsessekjole) og tegner en tegning til sin elskede Mormor, der kommer på besøg senere i dag. Mor har sat sig til rette i sofaen (i nattøj) med Mac og facebooker.

Oho! Lige dér i en af krea-grupperne efterlyses lige præcist den skønne hæklede dukke-vugge-pose, som min lille Kemoged i sin tid fik forærende af en anden Cancer Mom for ud for den skumle transplantation. Opskriften har jeg senere fået tilsendt af en af jer kærlige læsere. Deler den lige her (klik på billedet for pdf), så andre også kan få glæde af den.

Så rigtig go’ hæklelyst til alle I kære nørdedamer – og tak for inspiration den anden vej!!!

1 kommentar
  1. kristne says: 23. marts 201421:19

    Blev henvist til din blog for opskriften her, og har kigget mig omkring. Gisp! Det er jo sådan en blog frk-super-sensitiv-mor-holder-sig-for-øjnene-her, normalt går en stor bue udenom, det gav stof til eftertanke.

    Alt lykke til, til du og din familie – pøj pøj med børnehavestart :)

    På forhånd tak for opskrift!

    Mvh. Kristine

Kommenter indlægget