Supporting role

IMDb om sidste års drama:

Two teens, both who have different cancer conditions, fall in love after meeting at a cancer support group.

Av! Ramte hårdt. På trods af hverken specielt overbevisende skuespil eller plot. De to unge hovedpersoners grumme skæbne var såmænd heller ikke årsag til tårerne. Næh. Men det var til gengæld Laura Derns lille fine birolle som Cancer Mom. Hendes meget rammende synliggørelse af vores bundløse angst, magtesløshed. Og dybe dybe kærlighed.

Jeg lægger “The Fault in Our Stars” på linklisten og minder mig selv om, at det er helt ok at dykke ned i sorgen. Bare en enkelt gang imellem.

For selv om vi så småt er kommet om på den anden side, er vi dog langt fra ude.

2 kommentarer
  1. Maria says: 15. januar 201508:15

    Kære Lise….jeg hader, at bo i Cancerville… Jeg bor helt op af grænsen nu, men vil meget gerne have et pas, så hele familien kan komme ud… NU!!!! Det må da lykkes på et tidspunkt..;-)

  2. Lise Bugtrup says: 15. januar 201504:37

    Er man først flyttet ind i Cancerville, så flytter man aldrig ud igen, uanset hvor meget man prøver.
    Man kan flytte tæt på grænsen, men ud kommer man aldrig igen…
    Knus

Kommenter indlægget