På forhånd tak

Jeg er oprindeligt uddannet i sprog. Engang i tidernes morgen. Ligger inde med en uhyrligt fin kandidatgrad i tørt og kompliceret juridisk, teknisk og økonomisk volapyk.

Hurra for det.

Det har nemlig gjort, at jeg over de sidste seks år har kunnet hjælpe min hjemkommune med at overholde lovgivningen, når paragrafferne har vist sig mere kryptiske og præcedensen mere sælsom, end hvad den åbenbart har kunnet overkomme.

Men hvad gør så de knapt så boglige borgere med et ifølge lægerne ligeså alvorligt sygt og et i følge loven ligeså stort behov for støtte, når de modtager handikapafsnittets per-default-afslag-på-afslag?

De mister de penge, som de er berettiget til – og hermed deres eksistensgrundlag. Det er hårdt for familien. Der i forvejen ligger ned.

Og hvad gør så dem med master i tørt og kompliceret juridisk, teknisk og økonomisk volapyk, når de modtager handikapafsnittets per-default-afslag-på-afslag?

De får de penge, de er berettiget – men hermed synder-drænende ankesager til halsen. Det er hårdt for familien. Der i forvejen ligger ned.

Kære kommuner.

Læs venligst op på lektien! Vi ved, det ikke er ofte, I støder på alvorlige sygdomsforløb hos jeres børne-borgere. Gudskelov for det. Men vi findes, og vi har alle brug for jeres hjælp. Desværre for det.

Vær søde at holde jer i kontakt, tal pænt, sæt jer ind i sagerne, overdrag grundigt til kollegaerne. Og sidst men ikke mindst: Følg for pokker lovgivningen. Så vi kan bruge vores sparsomme kræfter på at overleve.

På forhånd tak.

1 kommentar
  1. Ilse Iversen says: 9. oktober 201510:03

    er du klar over at det ALDRIG stopper? Først er dit barn (her barnebarn) syg, 2 gange levertransplanteret, herefter hjerneskadet p.g.a.iltmangel. Min søn kæmper stadig med kommunen, hvordan tror du han/vi har det efter 20 års snak, snak,snak……..der sker intet. Skønt hvis du kunne samle alle dem der er tabt på gulvet, så MÅSKE ved at stå sammen kunne man råbe kommunerne op og lade Danmark se hvordan de familier der ligger ned stadigvæk bliver trådt på. Gør det for vores allesammens skyld. Der er nemlig dem der ligesom dig aldrig giver op, men pas på dig selv…. Min søn er i perioder psykisk syg – og det p.g.a.kommunernes manglende hjælp. At læse dine indlæg er som at ribbe op i vores families forløb, og tro mig vi er ikke de eneste, vi er bare nogle få som er stærke nok til at blive ved og ved med at kæmpe imod den uretfærdighed vi er og stadig bliver udsat for. Jeg kan kun krydse fingre for dig og din fam.

Kommenter indlægget