Skrive/tegne-værksted på Riget med børnebogsforfatter Kirsten Sonne Harild.
“Sikke en fantastisk skoledag!”, siger glad Nora og danser smilende afsted med sit eventyr under armen.
“Sikke et dejligt smil”, tænker grådlabil Mor og får tårer i øjnene.
En lille historie om Pegasus der kom til slottet
Kapitel 1
Der var en gang to prinsesser, der hed Prinsesse 1 og Prinsesse 2. De boede på et stort slot, der lå langt, langt ude på landet.
De måtte ikke gå uden for slottet for kongen og dronningen.
”Men må vi ikke bare gå ned til den lille bondegård, der ligger nede ved skoven? De har sådan nogle fine heste, og der er også nogle drenge, vi kan lege med” sagde Prinsesse 1. ”De vinker til os, når vi kigger ud ad vinduet.”
”Nej, så får I mudder og hestepærer på jeres fine sko,” sagde dronningen.
Og kongen sagde, ”jeg vil da ikke have at mine kongelige piger skal lege med bondesønner. Det er forbudt at vinke med bondesønnerne.”
”Årh, må vi ikke nok,” sagde prinsesserne i munden på hinanden. ”Vi keeeeeder os.”
”Nej,” sagde kongen og dronningen. ”Og dermed basta og slut prut!”
Hver morgen når prinsesserne stod op og havde fået deres fine kjoler på i omklædningsværelset, skyndte de sig hen og kiggede ud ad vinduet.
”Se de fine heste, der går der,” sagde Prinsesse 1 og pegede ned på græsmarken uden for bondegården, hvor der gik en flok heste og græssede. ”Jeg kan bedst lide den hvide med de brune pletter. Hvaffor en kan du bedst lide?” spurgte hun sin søster.
”Åh, se den sorte med den lange manke, den kan jeg bedst lide,” sagde Prinsesse 2.
Og så kiggede de længe på hestene, helt ind til deres lærer kom og sagde: ”Nu skal I i prinsesseskole. I dag skal vi lære at sidde pænt ved bordet.”
Samme aften var det fuldmåne, den hang og lyste stor og gul liiige over slottet og gav det hele et magisk skær.
Da de to prinsesser skulle til at gå i seng, sagde Prinsesse 2: Åh, det er så varmt i aften, skal vi ikke lade døren stå åben, så vi kan få frisk luft?”
”Jo, lad os det,” sagde Prinsesse 1. og så åbnede de de store døre ud til springvandet og alle fuglene, så der kunne komme frisk luft og fuglesang ind til dem, mens de sov.
Kapitel 2
Men pludselig, mens de lå og sov, lød der et sus i luften. Swiisssssss swuissss, sagde det. Og midt imellem sengene stod en gylden Pegasus med lyserøde blomster i håret.
”Vågn op,” prinsesser, sagde den stille. ”Så skal jeg flyve jer en dejlig nattetur.”
Pigerne satte sig op og gned sig forbavsede i øjnene.
”Hvor mon den vil føre os hen,” sagde Prinsesse 1. ”
”Jeg er lidt bange,” sagde Prinsesse 2.
”Men vi gør det,” sagde de så i kor.
Så gik de ind i omklædningsrummet og tog deres frakker uden på nattøjet, og så satte de sig op på ryggen af Pegasus, som hurtigt fløj ud af vinduet.
”Hold godt fast i min manke,” sagde Pegasus, ”for nu letter vi.”
”Weeeeeee! Skreg prinsesserne. ”Det kilder i maven.”
De fløj ud over altanen, forbi papegøjen og de andre fugle og videre ud over voldgraven og lige hen mod bondegården, hvor de landede ved siden af den sorte hest med den lange manke og den hvide hest med de brune pletter.
”Jeg kommer og henter jer, når solen står op,” sagde Pegasus og fløj væk. ”
Så gik prinsesserne igennem mudder og hestepærer hen til de to heste.
Pludselig kom to af bondesønnerne ud. ”Hej sagde,” vil I med en tur ud og ride?”
”Vi kan altså ikke ride. Vil I ikke lære os det?”
Og det ville bondesønnerne gerne.
Og de red en lang tur ud over markerne og igennem skovene, og de blev gode venner med bondesønnerne og snakkede rigtig meget sammen.
Men pludselig lød det i luften Swuiisss schwuiiiissss. Det var Pegasus. ”Så nu står solen snart op. Så nu skal I hjem i jeres prinsessesenge.”
Han fløj pigerne hje og sagde: ”Jeg kommer igen ved næste fuldmåne” og prinsersserne vinkede fra altanen og gabte så og skyndte sig i seng.
De var SÅ glade.
Kapitel 3
Da prinsesserne kom søvnige ind til morgenmaden sagde dronningen.
”Hvad er det I har på jeres fødder? Er det hvad jeg tror, det er? Er det mudder og hestepærer?”
”Næ, jeg kan altså ikke se noget,” sagde prinsesserne i munden på hinanden.
Men kongen sagde: ”Jeg tror I har sneget jer ud på markerne i nat. Jeg vil grave en voldgrav, så det ikke sker igen.”
Men prinsesserne var ligeglade, de vidste jo at de ikke havde gået derhen. De var jo fløjet.
Og ved næste fuldmåne fløj kom pegasus tilbage og fløj hen over voldgraven og over til gården, hvor de legede med bondesønnerne og hestene hele natten.
Nu blev kongen rigtig sur. Så sur, at han besluttede, at prinsesserne skulle giftes væk.
”Der kommer nogle snart nogle prinser og frier til jer snart. Og så er det slut med at være bondepiger om natten og få mudder mellem tæerne.”
Prinsesserne græd og græd. ”Vi skal nok være søde. Men vi vil ikke giftes med prinser. Vi kan bedst lide vores gode venner fra gården.”
”I får aldrig en bondsøn,” tordnede kongen. ”det er I for fine til. Og så satte han gitter for vinduet og låste døren, så pigerne ikke kunne flygte ud om natten mere.
Kapitel 4
Så kom dagen, hvor prinserne skulle komme og fri.
Pigerne fik lavet fint hår og fik hvide kjoler med lyserøde og pink blå bånd ned over maven. Og så blev de sat i to store stole i den fine spejlsal.
De var så kede af det. De ville jo ikke giftes med prinserne, de tænkte kun på bondedrengene og hesten fra gården.
”Nu kommer prinserne,” sagde kongen. Og I har bare at sige ja.”
Prinsesserne tørrede deres øjne og kiggede ud igennem de store vinduer. Hvad var nu det. Hvorfor red de fremmede prinser på den sorte og den plettede hest, som de kendte? Og var der noget bekendt ved deres ansigter under de fine kroner.
”Det er bondesønnerne,” hviskede Prinsesse 1 til Prinsesse 2.
”Ja, det er. Måske er de virkeligheden prinser?” sagde Prinsesse 2
Og det var de nemlig. Det var to prinser, der havde klædt sig ud som bondesønner og slået sig ned på bondegården ved siden af slottet for at se om de to prinsesser var nogen søde prinsesser.
Og sådan gik det til at Prinsesse 1 og Prinsesse 2 sagde ja uden at blinke. Og prinserne flyttede ind på slottet. Og de fik alle selv fik lov til at bestemme hvornår de ville gå i stalden og ride tur i skoven – og hvornår de ville være fine prinsesser – med hestepærer og mudder på skoene.
Og Pegasus fløj dem ofte frem og tilbage og flyttede ind i en meget særlig stald. Lige midt imellem det store slot og den lille bondegård.
Og de levede lykkeligt til deres dages ende
Slut prut finale!!!!
”
