Arkiv
Tag "sprog"

Hækledame 1: Tak for optagelse i gruppen, sikke en masse inspiration. Her er mit tæppe, som endelig blev færdigt her i weekenden – er selv godt tilfreds :-)

Hækledame 2: Nej hvor flot! Hvilken opskrift har du brugt?

Hækledame 1: Den er fra et norsk krea-blad fra sidste år.

Hækledame 2: Wow – scanner du den ikke lige ind til os?

Hækledame 1: Øh det tror jeg ikke er helt lovligt, eller hvad?

Hækledame 3: Det er bestemt ikke lovligt – køb dog din egen Hækledame 2 (tagges)!!!

Hækledame 4: Ja, så køb dog din egen opskrift, din nærrigrad!!!

Hækledame 5: Utroligt som folk bare nasser sådan på andre!!!

Hækledame 6: Hvordan kan det dog være, vi skal have denne her diskussion hver fucking eneste dag. SÅ LÆS DOG GRUPPENS REGLER! Nar!

Hækledame 7: Ja sikke en idiot!

Hækledame 2: Undskyld så – jeg spurgte bare …

Hækledame 8: Jeg synes altså også, I er lidt stride i jeres kommentarer …

Hækledame 1: Du godeste. Jeg bryder mig ikke om tonen herinde og siger tak for nu. Melder mig ud igen. Hej hej.

Hækledame 3: Hvorfor fanden skrider du dig så ikke bare? Behøver du gøre sådan stort et nummer ud af det??? Røv altså.

Hækledame 4: Ja så smut dog!

Hækledame 8: Aj kan vi ikke lige prøve at tale pænt til hinanden herinde? Vi er da voksne mennesker? Måske admin (tagges) skal slette tråden her …

Hækledame 3: Åhr så skrid da selv ud af gruppen, hvis du er så sart! Vi har i øvrigt heller ikke brug for dig – med dine latterlige grønne grydelapper.

Hækledame 4: Og den der ækle kat! LOL!

Hækledame 5: Nå ja og tasken med æblerne – kan I huske den? Åh jeg dør af grin ROFLMAOYSST!

Sidder målløs tilbage.

Hvad i himlens navn får pæne krea-damer til at tale så grimt til hinanden? Og om hinanden? Dette er den tredje Facebook-gruppe, hvor jeg oplever mobning i så voldsom en grad, at jeg mangler ord.

Og det er ellers en sjældenhed …

Er det, hvad der sker med +20.000 kvinder på slap line? Almindelig hønsegårds-kultur? Eller er det den generelle trend – ligesom i trafikken, når andre bilister ikke kører efter ens egne standarder? Så er det helt i orden at skælde og smælde med rædsomme ord og gebærder? For offeret er jo væk sekundet efter, og så kan man tillade sig alt. Skal aldrig stå ansigt til ansigt med det sårede menneske. Aldrig tage ansvar for sine handlinger.

Jeg synes det er mobning. Digital chikane. Og det bør ophøre. Med det samme. Det hører ingen som helst steder hjemme. Ikke hos børn – og så sandelig heller ikke hos voksne.

Basta.

Og nej, jeg melder mig ikke ud af gruppen. Jeg tænker faktisk på at poste dette indlæg derinde. Så må vi se, hvor længe, det bliver stående …

Christ!

Knoglemarvbiopsi afblæst.

Skulle ifølge indkaldelsen have været indlagt nu. Fra 10 i morges, natten over og til i morgen efter en tur på operationsbriksen.

Men sådan blev det imidlertid ikke.

Lægen ringede tilbage: Han og kollegaerne finder for så vidt heller ikke nogen grund til dette ekstra indgreb. Ellas blodprøver er jo så fine, at hende behøver de da først se om yderligere to uger til klassisk kontrol.

Jamen det kan man jo kun bifalde!

Men at standard-brevene bare sendes ud per default, uden at den enkelte patient gennemgås, og at forældrene selv skal være på vagt – tja, det bifaldes sgu ikke. Ikke det der ligner.

Egentlig burde jeg være lettet: Ingen umiddelbar grund til bekymring – intet tegn på noget grumt. Skummelt. Dødsensfarligt. Intet tegn på tilbagefald. Kræften lader til at være slået.

Også dén besked skal dog lige synkes.

For det er faktisk mindst lige så svært at vænne sig til frihed efter mange år i Kemoland, som det er at vænne sig til Kemoland efter mange år i frihed.

Så jeg tror i stedet jeg vil sige: Kræften lader til at være slået for nu.

Men derfor kan vi jo godt lege, at vi starter på en frisk, vender bladet, tager fat, hvor vi slap. Før verden sank i grus for anden gang.

Kan vi ikke?

Så jeg lukker computeren for i dag, brygge mig en urtete (så har I hørt dét med!) og hviler ud efter en god dags arbejde. En god dag med min Ella i Børnehuset blandt venner (frem for på hospitalet blandt kitler), min Nora, min Anders … og mit hækletøj:

Hæklet bogmærke fra Crochetroo: Endelig fik jeg arbejdet mig frem til en velfungerende oversættelse af det kryptiske mønster. Tog kun lidt over to år … Fik slået fast, at den australske opskrift er baseret på britisk – kontra amerikansk – hækleterminologi (dc=fm og ikke stgm / tr=stgm og ikke dbstgm etc.) Jeg bruger hæklenål str. 3 og tyndt bommuldsgarn beregnet til strikkemaskine. Godt så:

Opstart
8 lm samles til ring med km. Husk at beholde en 10 cm lang ende (denne skal senere bruges som kvast).

1. bue
1. Rk. Hækl 1 fm i ringen og 2 lm (tæller som første stgm). Herefter 13 stgm også i ringen (= i alt 14 stgm). VEND.
2. rk. Hækl 1 fm i første stgm (den allerførste helt inde ved nålen) og 2 lm. Herefter 1 stgm med 1 luftmaske (det allerførste helt yderst) imellem i hver af forrige rks stgm (= 14 stgm eller 13 lm-mellemrum). VEND
3. rk. Hækl 1 fm, 2 lm, 1 fm (bliver til små spidser) ned i de 10 første af forrige rks mellemrum. Herefter i det 11. mellemrum 1 fm, 5 lm, spring 3 masker over, 1 fm i 2. lm af 1. stgm i forrige rk. VEND.

2. bue
4. rk. Hækl 1 fm ned i lm-mellemrummet bestående af 5 lm og 2 lm (tæller som 1. stgm). Herefter 13 stgm også i ringen (= i alt 14 stgm). Spring forrige rks 1. spids over, 1 fm i næste spids-mellemrum bestående af 2 lm. VEND.
5. rk. Hækl 1 fm i 1. stgm og 2 lm. Herefter 1 stgm med 1 luftmaske imellem i hver af forrige rks stgm (= 14 stgm eller 13 lm-mellemrum). VEND.
6. rk.
(Mage til 3. rk.) Hækl 1 fm, 2 lm, 1 fm (bliver til små spidser) ned i de 10 første af forrige rks mellemrum. Herefter i det 11. mellemrum 1 fm, 5 lm, spring 3 masker over, 1 fm i 2. lm af 1. stgm i forrige rk. VEND.

3. bue
7. rk. (Mage til 4. rk.) Hækl 1 fm ned i lm-mellemrummet bestående af 5 lm og 2 lm (tæller som 1. stgm). Herefter 13 stgm også i ringen (= i alt 14 stgm), spring forrige rks 1. spids over, 1 fm i næste spids-mellemrum bestående af 2 lm. VEND.
8. rk.
Hækl 1 fm i 1. stgm og 2 lm. Herefter 1 stgm med 1 luftmaske imellem i hver af forrige rks stgm (= 14 stgm og 13 lm-mellemrum), 1 fm ned 3. rks 7.  spids fra venstre/den 4. spids fra højre i 3. rk (i 1. bue). VEND.
9. k. (Mage til rk. 3). Hækl 1 fm, 2 lm, 1 fm (bliver til små spidser) ned i de 10 første af forrige rks mellemrum. Herefter i det 11. mellemrum 1 fm, 5 lm, spring 3 masker over, 1 fm i 2. lm af 1. stgm i forrige rk. VEND.

Fortsæt indtil der er i alt 8 buer.

Afslutning
På sidste rk. hækles spidser i alle 13 lm-mellemrum. Herefter lukkes af med 1 fm i 3. rks 7. spids fra venstre/4. spids fra højre (i 6. bue). Bryd garmet og hæft ende.

Kvast
Klip 5 tråde på 20 cm. Fold dem på midten og bind dem omkring den allerførste lm-ring. Husk at binde den oprindelige ende med.

Stives i kartoffelmel (dog ikke kvasten), udspændes og luftttørres.

Støn!

“Der er kommet et rigtigt desværresvar tilbage på Ellas knoglemarvsbiopsi …”

Undrer mig over det bisare udtryk – desværresvar. Synes sygeplejersken virkelig selv, det var et rammende ord, hun lige der fandt på? At det bare lige er sagen, når man skal levere en dødsdom?

Vågner med en snert af mere irritation end sorg. Tænk engeng, selv i drømme er jeg en arrogant sprogsnob. Mahognisplint i røven, indeed!

Benene ud over sengekanten. Sikke en nat. Marreridt på marreridt. Husker kun dette sidste. Men det er ved gud også rigeligt.

Ringer Riget op: “Vi fik indkaldelse til knoglemarvsbiopsi med posten i går – jeg er bange og har lige et par punkter, jeg gerne vil vende med en læge inden indlæggelsen.”

Gjaldende ud i lokalet: “Ellas mor i røret. Hun har en HEL MASSE spørgsmål til næste indlæggelse! Nogen, der kan hjælpe?”

(!!!)

Nå. Vores dejlige transplantations-koordinator overtager røret. Hun har fulgt os hele vejen – kender os – og lover at drøfte mine bekymringer med en læge. Ringer tilbage på mandag.

Og her kunne hun jo for så vidt vælge at sige pænt farvel.

Men i stedet lægger hun tålmodigt øre til en frustreret Cancer Moms angst. Svarer relevant, roligt og trøstende på: “Hvorfor biopsi? Og hvorfor nu? Er det et længe planlagt rutine-indgreb, eller er der mistanke om tilbagefald? Hvorfor informeres vi aldrig fyldestgørende, og hvor kan jeg få fingre i den opfølgende post-transplant-fem-års-plan? Når vi nu åbenbart selv er nødt til at klæde os på til efterforløbet, hrmpf.”

Hun kravler helt ubemærket ind bag tjørnehækken af snappe ord og løser op for den ækle knude i mit bryst. Lægger lindrende varmepude. Nurser. Bortforklarer ikke. Trøster ikke. Underdriver ikke.

Men lytter. Lytter og samtaler. Helt ærligt og på lige fod med nervevraget Dorte.

Angsten er ikke væk. Langt fra. Men jeg kan nu gå weekenden en hel del roligere i møde. Og måske have overskud til lidt hygge med familien?

Om lidt vil jeg bage knækbrød med EllaBellaPølsesnak. Lukke af for specifikke gentranslokationer og særlige protokoller. Glemme alt om de hundredevis af forhastede samtaler og bratte afvisninger, vi har oplevet over årene.

Glædes over, at der stadig findes sygepleje på højt plan her i Kemoland. Selv man til tider godt nok skal lede længe …

Knækbrød med kerner: 1 dl havregryn, 1 dl sesamfrø, 1 dl hørfrø, 1 dl solsikkekerner, 1 dl græskarkerner, 3,5 dl hvedemel, 2 dl vand, 1,25 dl olie, 1 tsk bagepulver, 2,5 tsk salt.

Rør alle tørre ingredienser godt sammen. Tilsæt vand og olie og rør videre, til du har en jævn dej. Del i to lige store portioner og rul hver portion ud imellem to stykker bagepapir. Læg dem herefter på to bageplader. Skær dejen i firkanter med en pizzakniv og bag hver plade i ca. 15 min ved 200 grader (eller til de er gyldne). Hold godt øje, da knækbrøddene pludselig kan blive meget mørke …

NB. Stay tuned – i morgen trækker pigerne vinderen af nytårs-konkurrencen. Har du endnu ikke deltaget, kan du altså godt nå det endnu :-)

Wikipedia:

- Aside from a given course or route
- At a certain distance in space or time
- Into a state of unconsciousness
- In error; wrong
- Affected by spoilage; bad
- Somewhat crazy; eccentric
- Less than normal or sane

- Not up to the usual standard
- No longer on, attached or connected
- No longer continuing or functioning
- Absent

Dorte Off Rasmussen.

Off – hele vejen igennem. Grå, rystende, menneskesky. Ikke til stede.

Kan simpelthen ikke få sommerstemningen ind under huden på trods af upcoming udskrivelse. Syge børn lider omkring mig, forældre sørger, søskende savner. Hvordan kan jeg glædes?

“Ella, Ella, Ella – min søde lillesøster, jeg vil ha’ dig!” messede Nora hele aftenen i går i Roskilde. Jamen, turen var jo for hende; en skoledag sammen med klassen, som hun ikke havde set for evigt. 9.-klassernes afslutning med karameller og vandkamp.  Men Nora ville bare hjem. “Hjem til Mc Donald Huset”, sagde hun. “Mit hjem er der, hvor min familie er – og det er ikke her!”, græd hun og smækkede sig inde på sit værelse. Jeg græd også. Hjemløse, det er, hvad vi er (burde melde mig som Hus forbi-distributør …)

Største behov lige nu:

- To go away; leave!