Puslespil
Printe klippe klistre.
Det er hĂĄrdt. HĂĄrdere end jeg umiddelbart havde troet …
Omslaget hos Nautilus’ grafiker (mit gamle forlag) var sĂĄ godt som pĂĄ plads, da ejeren pludselig besluttede sig for at stille træskoene. Det tager en rum tid, inden advokaten, der varetager boet, kan overdrage mig rettighederne, sĂĄ – for at overholde tidsplanerne – mĂĄ INDBLIK (mit nye forlag) og jeg begynde helt forfra.
Det skal stadig være en mosaik, er vi enige om. Fragmenter af en kemokur, som giver indblik i livet med en kræftramt baby. Denne gang står jeg selv for en stor del af designet, og selvom det er mega-monster-hårdt at udvælge kun 78 snapshots ud af de mange, vi tog, er det intet imod de knuder i maven, det giver at bladre igennem iPhotos gengivelse af tiden Kemoland.
Ush! Frygter nĂĄr jeg lige om lidt skal til at læse korrektur pĂĄ hele prøvetrykket pĂĄ knap 300 sider …
