“Der var engang to søstre”, hvisker jeg gennem masken. Ella famler efter apparatet og trykker et ekstra skud morfin ind i venen.
“De boede i et lille dobbelthus i en hyggelig by”, fortsætter jeg og kigger ind i et par alt for klare øjne med et fjernt blik. “En morgen vĂĄgnede Lillesøster ved at fuglene sang unden for vinduet. Sikke en dejlig dag, tænkte hun, jeg mĂĄ hellere vække Storesøster, for i dag skal vi jo pĂĄ tur!” Holder en pause og aer en lille sonde-befængt kind. Hvor er det dog godt at se hende igen!
“Hvor skulle de hen, Mor?”, snøvler Ella.
Historien fortsætter, og mens jeg masserer et par tynde lår under dynen pakker familien køletasken og kører et smut til deres helt eget frodige ferieparadis ved vandet: Deres dejlige lille sommerskur.
“Her hopper de pĂĄ trampolin, gynger, bygger hule, fisker i ĂĄen bag annekset, daser i hængekøjen og besøger naboerne pĂĄ den anden side af den lille skov. De byder pĂĄ kølig hvidvin og saft.”
Ella klynker og rejser sig rystende op på albuerne. Hun fatter brækposen og kaster en omgang grønt galde og rødt frisk blod op. Vi pauser fortællingen og fikser nu måsen, der pludselig sejler rundt i flydende sort bæ.
Godt sĂĄ:
“NĂĄr eftermiddagssolen forgylder birkene, slendrer de til stranden og hopper ud i bølgen pĂĄ den riflede sandbund. Det er godt, de har husket en spand, for sĂĄ kan de lave et højt sandslot. Det skal pyntes med muslingeskaller. Flot. Nu kan det da ogsĂĄ godt være, at de skal se at vende næsen hjemad igen. Op i trækvognen og adsted. PĂĄ vejen køber de en is.”
“Med ekstra guf, Trulle – lyder det ikke lækkert?”, tilføjer jeg.
Men Ella er faldet i søvn. Jeg putter hendes små kølige arme ind under dynen, afmonterer mundbind/handsker og fatter strikketøjet; gammelrosa uld-pulsvarmere med falske snoninger.
Kan nok godt nĂĄ et par pinde inden trombocytterne sættes op …
