Ah, hvor skønt at slupre i sig på en hed sommerdag som i dag. Hurtig og nem opskrift fra gratis-blad giver ekstra energi til hele skur-banden samt naboer.

Limonade: 10 citroner, ca 200 g sukker, 1,8 l vand, 1 øko-citron i skiver.

Pres saften af citronerne og sigt kerner fra, opløs sukker i citronsaften og tilsæt vand – server med is og pynt med øko-citronen.

Nb. Man ønsker sig muligvis en citruspresse til skuret …

Det kan godt være, at den har holdt poterne fra husets inventar som aftalt, men da musen for lidt siden spankulerede rundt på køkkenbordet, mens den tog for sig af kirsebær og prinsesse-muffins fra dagens gæstebud lige for næsen af os!!!, fik jeg altså nok:

Smæk! Klipr, klapr, klipr, klapr!

Ush, at de der fælder ikke altid dræber med det samme. Godt man har boet pĂĄ landet i sin ungdom og sat en skovl parat …

Prinsesse-muffins (til 16 stk): 2 æg, 3 dl sukker, 3 dl hvedemel, 1 dl mælk, 1 tsk bagepulver, 100 g smør, mos af 1/2 banan, flormelis + frugtfarve til glasur.

Pisk æg og sukker til det skummer. Smelt smørret og rør det i æggene sammen med mel, mælk, bagepulver og bananmos. Læg papirforme i muffinsformene og put dejen i med to skeer (formene skal være halvfulde). Bag kagerne ved 180 grader i ca 20 min. Rør flormelis med lidt kogende vand og frugtfarve. Afkøl kagerne og pynt med glasur og krymmel.

Tak til dig Oi, for lækre kager & børnevenlig opskrift!

Og farvel til dig Mr. Skurmus!

Grønne parasoller, kølige Heineken og badetøj – sĂĄ er vi dem, der er daffet til stranden.

Ella gĂĄr hele vejen derned, og vi sludrer om, at hun nok aldrig har spadseret sĂĄ langt før. Kemo-stivheden i benene er helt klart ved at fortage sig, og hun ligner jo efterhĂĄnden ogsĂĄ en helt almindelig pige. Nora mĂĄ ogsĂĄ kunne mærke det, for hun provokerer hende dagen lang … men det er vel et sundhedstegn, at hun er tryg ved at drille sin lillesøster igen?

I ĂĄr kommer Ella helt under vandet og plasker rundt pĂĄ den bløde riflede sandbund i flere timer, mens storesøster bygger sandslot. Harmoni og hygge – og sĂĄ har manden sandelig ogsĂĄ medbragt chorizo-hapser til øllen!

Begiver os hjemad med to overtrætte unger i trækvognen.

Sender en kærlig tanke til alle jer, der ligger på Rigets uhyggeligste afdeling med jeres børn og spiser ispinde fra sponsor-fryseren, da jeg sætter tænderne i min karamel-vaffel med lyserødt guf.

I ønskes alle en rolig aften.

Feriens anden uge nydes i sommerskuret.

Vi bydes velkommen af tre tårnhøje tomatplanter (nu med tomater på!) og sender en kærlig tanke til vores søde naboer, der kigger efter kapilærkassen i ubeboede tider.

Indhalerer den krydrede duft, smækker mig ned i en liggestol og hundser manden igang med at smøre et par frokost-madder.

Mormor er til middag i Himmelev hos to trætte gamle hønisser & deres to hyperaktive børn.

Selv om det ikke er vinter, sĂĄ laver vi os da lige en omgang rygende iransk youghurtsuppe, for den er nu sĂĄ rar. Opskriften stammer fra Marie Louises svoger (og hedder vist “dovrasje” eller noget …), og siden jeg fik den serveret af min kære gymnasieveninde for ĂĄr tilbage, har den jævnligt været pĂĄ menuen herhjemme. Retten er nemlig bĂĄde sund, nem og velsmagende samtidig med, at den normalt strækker sig over to dage (og faktisk ogsĂĄ smager bedst efter et døgn i køleskab).

Iransk youghurtsuppe: 400 g hakket lam (eller okse), 1 lille finthakket løg, 1 top spsk salt, noget peber, 1 l vand m/ 4 opløste bouillon-terninger, 1 1/2 dl ris, 2 bdt forårsløg (gem lidt til pynt), 1 ds kikærter (eller tilsvarende tørrede i blød fra dagen før), 1 l youghurt naturel.

Rør farsen sammen af kød, løg, salt og peber. Kog risene møre i bouillon-vandet. Tilsæt (ned sammen med risene) smĂĄ kødboller af farsen samt kikærter og forĂĄrsløge i ringe. Kog hele molevitten i 2 min og ta’ gryden af varmen. Tilsæt youghurt og varm langsom op over blusset igen (mĂĄ endelig ikke komme helt i kog, nu hvor youghurten er i, for sĂĄ skiller den). Pynt med forĂĄrsløg og server evt. med brød.

Og sĂĄ en go’ Ripasso (men kun Ă©t glas – for man er jo pĂĄ kur, hrmpf …)

 

Her til formiddag har jeg fået færdiggjort 5054-støttegruppens børne-oversigt, som min kære husbond for nylig opstartede, ud fra denne lille hjemmelavede skabelon:

Navn, født
Diagnose, tidspunkt:
Forældre:
Søskende, født:
Om (forløbet, tanker mm.):
(Senest opdateret)

Informationerne har jeg fundet rundt omkring i gruppen, og det har godt nok været et tungt stykke arbejde. For bag hver lille beskrivelse ved jeg, der gemmer sig et utal af tĂĄrer. Dyb sorg og frustation. En lille person. En lille fighter. Der indtil nu har klaret det. Eller ej …

Pigerne kom flere gange løbende for at få mig med i en leg, men jeg har været helt opslugt af de små sjæle med de hårde diagnoser.

I er alle i mit hjerte.

Håndslag og så er der dømt skrump!

Det bliver et spændende kapløb mod tiden:

Kan fru Kemoland her mon nå fra nuværende 71 tilbage under de magiske 60 kg inden sin fødselsdag sidst i januar og dermed få dejlig middag på Kong Hans kvit & frit, eller skal hun selv punge ud?

Nu bestilles bordet i hvert fald …

 

Endnu en lille dejlig dreng, vi kender, har netop fĂĄet konstateret tilbagefald.

Tumoren er kommet stærkt igen, sĂĄ nu stĂĄr den pĂĄ over 1/2 ĂĄr kemo – og endnu skrappere end før.

Han nåede lige en lykkelig raskmelding og et par skønne måneder i friheden.

Hvor er det ondskabsfuldt. Hold kæft hvor er jeg gal!!!

Så blev man da dét klogere!

Har nu snart hæklet en meters penge pĂĄ min merino-plaid og spekulerer – i meditativ tilstand – over de forskellige uldtyper og deres varierende bllødhed. Har en mistanke om, at mit extra-fine materiale-valg er lidt vel luksuriøs ift. brugen.

Tvivler derfor en smule pĂĄ, at det færdige resultat havner i sommerskuret …

Man googler sig et par uldne definitioner:

Alpaka Fra alpaka-lama
Angora Fra angora-kanin
Kashmir Fra kashmir-ged
Merino Fra merino-fĂĄr
Mohair Fra angora-ged
Vikunja Fra vikunja-lama

Derudover er der et hav af informationer om underracerne, hvor i verden og hvor højt i landskabet, dyrene lever, samt antallet af de naturlige farvenuancer, deres uld findes i.

Uldens finhed bestemmes øjensynlig ud fra fibrenes diameter og mĂĄles i microns. ForstĂĄr det umiddelbart sĂĄdan, at jo højere micron-tal des grovere fibre og hermed højere kradse-faktor. Hvor ulden hører til pĂĄ skalaen – fra ultrafine til strong – afhænger i øvrigt ogsĂĄ af dyrenes alder, helbred og madvaner.

Nøj, en hel videnskab … Mit uld ligger i den lækre lave micron-ende, men det havde jeg regnet ud, he!

Måske er det mere en frihedsfølelse end et reelt behov? Rettigheden til at kunne gøre lige præcist, hvad der passer en og ikke være bundet på hænder og fødder af kemobehandlingens strikse isolationsregler.

Efter Ellas raskmelding er mulighederne jo uendelige: Supermarked, legeland, biograf! Man behøver selvfølgelig ikke tage afsted, men man må gerne, hvis man lyster. Lidt ligesom at have en køreklar bil holdende i carporten.

I over to et halvt ĂĄr har vi været i husarrest, sĂĄ nu skal der den onde lyne mig festes igennem. I aften middag pĂĄ kinesisk familierestaurant: “Ella, hop nu ikke ned til guldfiskene!” “Nora, spænd nu ikke ben for tjeneren!” Begge to vælt nu ikke colaen, vask ikke hænder i sur/sød-sovsen eller konverter de indbagte blæksprutteringe til armbĂĄnd!!!”

Jeg finder den medbragte håndsprit frem og renser fingre, bord og dækkeservietter for tredje gang. Ella stikker af, og jeg finder hende til min skræk ved fiskedammen med tungen på det klistrede gelænder. Ush! Vi spritter igen. Og igen.

Slutter aftenen af i den tilstødende købmand, hvor begge piger tiggende galer pĂĄ vingummier og vandkanoner – men bag indkøbsvognens trygge metaltremmer heldigvis. Anders finder lokumspapiret, og off we go.

Frihed er det bedste guld. Hmmm …

Kommer hjem til glad trold, der har kørt med offentlig transport, været på shopping og tisset på toilet.

For første gang i sit liv.

 

Tur i lyngen gi’r ny energi til krop & sind, skorsten & septiktank.

Sidstnævnte dagens børneattraktion – bvadr!

Glæder mig gevaldigt til Odsherred-kloakeringen rammer os i efterĂĄret …

Vi splitter op og ta’r et par dage med Ă©n pige hver:

Ella (kemotrolden, der ikke er kemotrold mere) & far drøner Roskilde tyndt med bus og klapvogn. Nora & jeg sluprer naturen til os i sommerskuret.

Min skønne strikkedulle-Inge + 3 x unger kommer på visit heroppe. Tempoet er i bund og livskvaliteten i top. Græs og sand mellem tæerne, melon, vandpjaskeri, musejagt, isvafler, hækling, sol, firben, sommerregn og soft-drinks på terrassen.

Ferie!!!

Wreck this app er navnet pĂĄ en digital version af min (stadig jomfruelige bog) Wreck this Journal.

Overvejer overhovedet ikke at købe den men er dog alligevel en smule nysgerrig for at se, om det mon er lykkedes at skabe en velfungerende platform, hvor brugeren kan afreagere og arbejde kreativt – uden at ødelægge sin iPhone.

Doubt it! MĂĄ hellere se at komme i gang med bogen …