Arkiv
Tag "krea"

GrÄ
Mens jeg retter vores ene frÞnnede havelÄge (og nye handikap-gelÊnder) til efter grundejerforeningens granit-grÄ foreskrifter, fikser tÞserne den anden.

Hvid
Her bliver vedtagne farvekoder imidlertid godt og grundigt ignoreret, for de insisterer pĂ„, at den skal vĂŠre hvid. Hvid som sneen, hvid som bageren – og hvid som hĂŠkke-lĂ„gen i Ăžvrigt altid har set ud. “For hvordan skal vi ellers kende vores hus, nĂ„r jeg kommer fra skole, og Ella fra legeplads?” konkluderer Nora, og det er jo sĂ„ sandt, som det er sagt.

RĂžd
Nu skal malingen tĂžrre, og tĂžserne gĂ„r (!) indenfor. Jeg bruger min pause pĂ„ at afhente et gammelt havebord i en kolonihave. TĂŠnkte det ville passe i sommerhuset men vĂŠlger at beholde det pĂ„ terrassen til en lille efterĂ„rsudstilling med laterner og grĂŠskar. Det er slidt, skĂŠvt og rĂždt – samme nuance som som Dyrehavens smukke porte.

RĂžd er ogsĂ„ Ellas yndlingsfarve for tiden (efter hendes blĂ„ periode, der ellers syntes at vare for ever). I dag fik jeg et maleri af hende: MOR stĂ„r der – lidt hulter til bulter – imellem sol og himmel. Nederst pĂ„ billedet ses hun og jeg pĂ„ en bro, og ikke en Ăž, som jeg troede. Men nej, det er faktisk en bro over Det RĂžde Hav, fortĂŠller hun, og vi er pĂ„ tur sammen.

Jo tak, min pige, – sikke en tur, vi har haft. Og nĂ„r ikke Moses kom forbi til at skille vandene, sĂ„ er det da godt, vi kan komme tĂžrskoede i land pĂ„ anden vis … Pyh!

Christ, hvor jeg savner et arbejde!

Savner idéudvikling, planlÊgning og implementering. Bliver stille og roligt bims af orlov. PÄ femte Är. PÄ en Þde Þ.

Er selvfĂžlgelig ovenud lykkelig over, at vi er udskrevet – at lille Tulle-fnulle er kommet sĂ„ langt og blevet sĂ„ frisk, at vi kan slippe for hospitalet i det daglige. Men nĂ„r det er sagt, sĂ„ er det ved gud ikke en fest at vĂŠre hjemmegĂ„ende mor til immunsvĂŠkling. Slet ikke. Til orientering.

Endnu kommer der kun meget fĂ„ gĂŠster i huset pga. hendes lave immunforsvar, og – da vi oven i kĂžbet ikke har vĂŠret helt trygge ved at have hende med udenfor den sidste tid – ja sĂ„ bliver aktiviteterne sgu’ lidt en reprise af gĂ„rsdagens:

Sy, bage, male, lege med dukker, trĂŠne ben, trĂŠne arme, trĂŠne lunger, lege med dukker, spise frokost, spise medicin, spise eftermiddagsfrugt, lege med dukker, spille bold, spille brĂŠtspil, spille kort, lege med dukker, vaske fingre, vaske slikmund, vaske cvk, lege med dukker, lĂŠgge puslespil, lĂŠgge lort, lĂŠgge an til lille middagslur. Efter bleskift, vel at mĂŠrke …

Udfoldelsesmulighederne er begrĂŠnsede – drĂžmmene ej. Og der er altid plads til nye projekter; idag fandt jeg pĂ„ endnu et. Det har noget at gĂžre med vinter og kulde, gamle Ăžstrigske militĂŠruniformer (som gerne skulle komme med posten i overmorgen) og to ting til, der er at finde pĂ„ enhver HayDay-farm. Hvem gĂŠtter fĂžrst?

Øvelse: At se det hele lidt udefra, at tage sig et roligt overblik. Ligger ikke lige til mig for tiden – der mĂ„ professionel hjĂŠlp til …

En helt almindelig torsdag. BenhĂ„rdt og meget stĂŠrkt gennemsyn af fĂŠrdig lille Ella-dokumentar over et glas bobler i Nordisk rĂžde klippe-vogn. Et halvt Ă„rs kamp pĂ„ liv og dĂžd kogt ned til en halv times fortĂŠlling. Komprimeret sorg. Formidabelt stykke arbejde! Ryster nĂ„r jeg gĂ„r derfra; Ellas spinkle stemme, optagelser jeg slet ikke husker at have filmet, grin/grĂ„d, hjemme/indlagt, fremgang/krise. DrĂžmmer jeg, eller er jeg vĂ„gen? Oplevelsen fordĂžjes, og nu kan jeg slet ikke vente med at dele endnu mere af vores rejse med jer alle, nĂ„r TV2’s store KnĂŠk Cancer-uge gĂ„r i gang. Stay tuned.

Ella, the movie.

En helt almindelig mandag. Dejlig og meget spĂŠndende opstart pĂ„ Projekt Treetop House over en hĂ„ndfuld hjemmedyrkede blommetomater i skovhaven. Pakkede (en ret sĂ„ omfattende) turtaske til sensommerdag i lyngen. Vejen herop var smuk som sĂŠdvanlig – kender efterhĂ„nden hvert et sving, hver en bakke, dal. HĂ„ndvĂŠrkerne venter os i Sommerskuret og har allerede lĂŠsset stilladset af. Vi tĂŠnder op og gĂ„r os en tur med trĂŠkvognen. Tilbage ved brĂŠndeovnen brygger vi en kop kaffe til det arbejdende folk og en kakao til os selv. SĂ„ skal det go’e gamle Ravnespil pĂ„ bordet, og timerne flyver afsted. Ved eftermiddag sĂŠtter regnen for alvor ind og klinger til fyraften. Det forelĂžbige resultat beses: Fundamentet er klart – fint integreret i tykningen. Vores helt egen svĂŠvende hytte! GlĂŠder mig til nĂŠste gang, hvor stĂžttestolperne tages bort, og vĂŠgge, tag og balkon fĂžjes til.

Siesta under kronerne, hva’beha’r?

Foran mig ligger nu en rÄskitse til et helt vidunderligt nyt projekt til Sommerskuret!

Vi har nemlig vÊret sÄ heldige at modtage et legat til Ella, der skal bruges pÄ at styrke hendes motorik. Og hvad er mere motiverende til at fÄ gang i bentÞjet end saftevand med sÞster i pigernes helt eget hus oppe under skyerne?

Roskilde Tekniske Skole har pÄtaget sig opgaven med stor entusiasme og er i Þjeblikket ved at fÄ styr pÄ alle de sikkerhedsforanstaltninger, der skal til, nÄr man slipper en rÊkke unge elever lÞs i en trÊkrone.

Vi glĂŠder os alle til at fĂžlge bygningsarbejdet – men forelĂžbig skal vi mĂždes med projektgruppen i Lyngen for at udse os en velegnet stamme.

Hytten bliver sandsynligvis sĂ„ stor, at man vil kunne overnatte deroppe. Kan nĂŠsten ikke vente …

T  NORA (fra Ella)

Det kan godt vÊre, at den ni-Ärige mÄske er kommet bagud i lÊsning & skrivning, men det mÄ da siges at kÞre for den fire-Ärige.

SĂ„ igen er der mĂ„ske heller ikke ubegrĂŠnsede udfoldelsesmuligheder, nĂ„r man stadig kĂŠmper med at komme tilbage pĂ„ hĂžjkant efter lammelser i stĂžrstedelen af kroppen …

Derfor har sommerens fÊllesaktiviteter ofte vÊret i form af kreative indslag sÄsom trylledej (blÄmalede smÄkager hitter for tiden), brÊtspil, dukke-te-selskab og akvarel.

Som pÄ denne stor-blÊsende sommerdag.

Fra udearbejdende til hjemmegĂ„ende. Savner voksenkontakt, frokostordninger og projektledelse. Kommer jeg dog nogensinde ind pĂ„ arbejdsmarkedet igen? Uvisheden er min hverdag – fortsĂŠtter orloven mon halve eller hele Ă„r? Ikke den fjerneste idĂ©. En dag af gangen. Det lader til, at omslag i vejret har hjulpet pĂ„ Ellas velbefindende … uanset hvad lĂŠgerne derinde pĂ„ Østerbro mĂ„tte mene om den sag. Ro pĂ„ mens jeg pakker soveposer og gummistĂžvler til familiekomsammen pĂ„ Fyn. Min tur til Nora-udflugt. Opsplittet fritid. Opsplittet liv.

Fra hĂžnsegĂ„rd til sommerstue. Nora og jeg scorer endnu engang husmandsstedets ubetinget bedste sovepladser. Årtier fĂžr Carl Larsson flyttede ind med sin lette og uhĂžjtidelige funktionalisme, fodrede jeg fjerkrĂŠ og samlede ĂŠg her i laden. Rustikke skaller om dybt gule blommer. Barndommens ferieminder. Nu ligger jeg sĂ„ – tĂ„ mod tĂ„ med fĂžrstfĂždte  – og tjekker MosGerdas kreative finesser ud efter en dejlig fest. Livet her pĂ„ Ăžen huer mig; stĂžrste bekymring gĂ„r pĂ„, hvorvidt vejret holder tĂžrt, til lammet er fĂŠrdigstegt.

Og det er sgu’ da til at tage at fĂžle pĂ„ …

 

 

Blev inspireret af hagesmÊk pÄ marked oppe i sommerlandet og fik i dag nÞrklet mig frem til lignende i min egen stil men ud fra samme princip.

Resultatet blev hage/savlesmÊk til lille nyfÞdt baby i omgangskredsen i reste-bommuldsgarn med pind 2,5. Ønskes stÞrre smÊk til Êldre barn som hage/spisesmÊk, kan bare bruges heavy-cotton og stÞrre nÄl uden at lave om i opskriften.

HĂŠklet hagesmĂŠk: (BenĂŠrk der vendes med 1 lm efter hver rk). 92 lm, 4 rk. halve stm med 3 i hver 15. m (sĂ„ledes Ăžges med to i hvert sving). Bryd garnet og hĂŠft ende. Start op igen – men arbejd nu kun frem og tilbage i halve stm pĂ„ de to midterste fag (selve forstykket) og hĂŠkl 8 rk (eller efter smag). Slut af med 2 omgange fm hele vejen rundt – sidste i anden farve.

Nb. Lukkes med knap (knaphuller efter 4. rĂŠkke – evt op til 3 stk sĂ„ smĂŠkken kan justeres).

Allerede i dag skulle Ella tilbage pÄ transplantaitons-gangen. Mega-utrygt; for blot fÄ dage siden lÄ hun i respirator dybt sederet med slanger og nÄle overalt i kroppen, og nu blev hun smidt hun videre? Jeg bad om straks at tale et alvorsord med lÊgen.

Inden han ankom havde Ella imidlertid sat sig op i sengen med malerpensel i den ene hÄnd og lun toast i den anden.

Erhm … Scenariet stĂžttede ikke just op om mit krav; Ella er tydeligvis ikke lĂŠngere Intensiv-patient. Og det er jo godt. Det kan bare vĂŠre hulens svĂŠrt at forlade de trygge rammer, hvor der for sĂ„ kort tid siden blev pustet nyt liv i min lille datter.

Igen.

Mens LillesÞster & Mor flytter stue, cykler StoresÞster & Far en citytur for mÄske sidste gang. Nora har nemlig over den sidste uges tid sÄ smÄt startet op i sin  egen skole og er kun lige et smut inde for at afslutte undervisningen pÄ Riget.

“Jeg er et menneske – hĂžrer du!” gentager Ella for tyvende gang og griber slattent ud efter mig. Hun er godt hĂžj af abstinens-behandlingen, og jeg fristes til at deltage i branderten. Men jeg skal vĂŠre frisk, for efter marionetteater i Kongens Have og sandskulpturer i Nyhavn skal Nora tilbage til Roskilde.

Og jeg skal med!

Spirende hobby: Har netop erhvervet mig min fĂžrste tyske retro-vase.

West German pottery; distinctive coloring, contrasting textures, forms, shapes and patterning. You either love it or loathe it, which is surely better than mediocrity.

“Et vase-helvede …”, sukker Anders opgivende.

Ja, men noget bliver jeg altsÄ nÞdt til at tage mig til herinde i de grÄ barakker, hvis jeg ikke  skal miste forstanden helt og aldeles.

SÄ hvorfor ikke lidt hygge-research af fortidens keramik-fabrikanter? Og det er da bare for lÊkkert, det gode hÄndvÊrk af efterkrigstidens rebelske kunstnere. Et eksplosivt oprÞr mod mÞrkets regime.

Der er ogsÄ oprÞr i Kemoland efter 2. Kemokrig; dyrker til fulde alt det skÞre, skÊve, sjove, spraglede og bizare.

Alt det ĂŠgte.

Hm, intet under, at tÞsen mÄske til tider har svÊrt ved at lukke munden sammen. Overbid, indeed!

“Det var godt nok MYSTISK …”, var Noras tĂžrre kommentar efter bĂžjletandlĂŠgens rĂžntgenundersĂžgelse med fikseringskegler i Ăžregangene og gipsafstĂžbning med lysegrĂžnt slimgummi i ganen. “Og nu vil jeg gerne et smut i SFO, tak!”

Snuppede et par pĂžlser pĂ„ torvet og trillede op langs fjorden. Satte Nora af og tog et lille frikvarter derhjemme i selskab med vores rare espressomaskine. Aaaaaah! Biksede en sĂžheste-invitation sammen pĂ„ Noras beordring. SĂ„dan. NĂ„, printeren strejkede, sĂ„ uddeling mĂ„tte vente (@ pigerne-i-klassens forĂŠldre, der lĂŠser med her – kryds i kalenderen pĂ„ dagen 22/6!).

Hurtig udluftning af huset, nedpakning af ekstra sommertĂžj og hjem til Ronald McDonald. Ja, hjem.

Home is where the heart is …

Ella (og et afsluttet broderi indrammet i kototrÊ) kan dog altid fÄ mit smil tilbage:

“Man skal ha’ solcreme pĂ„, sĂ„ man ikke fĂ„r skoldkopper! Men nu er det altsĂ„ ikke sommer mere – nu er det fredag …”

Lille sĂžde PĂžlsebrĂžd, hvor jeg elsker din logik!

NB. Og du KAN altsĂ„ ikke fĂ„ skoldkopper, for du er i profylaktisk behandling med Zovir. Og det ER altsĂ„ stadig sommer …

Skrive/tegne-vÊrksted pÄ Riget med bÞrnebogsforfatter Kirsten Sonne Harild.

“Sikke en fantastisk skoledag!”, siger glad Nora og danser smilende afsted med sit eventyr under armen.

“Sikke et dejligt smil”, tĂŠnker grĂ„dlabil Mor og fĂ„r tĂ„rer i Ăžjnene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En lille historie om Pegasus der kom til slottet

Kapitel 1
Der var en gang to prinsesser, der hed Prinsesse 1 og Prinsesse 2. De boede pÄ et stort slot, der lÄ langt, langt ude pÄ landet.

De mÄtte ikke gÄ uden for slottet for kongen og dronningen.

”Men mĂ„ vi ikke bare gĂ„ ned til den lille bondegĂ„rd, der ligger nede ved skoven? De har sĂ„dan nogle fine heste, og der er ogsĂ„ nogle drenge, vi kan lege med” sagde Prinsesse 1. ”De vinker til os, nĂ„r vi kigger ud ad vinduet.”

”Nej, sĂ„ fĂ„r I mudder og hestepĂŠrer pĂ„ jeres fine sko,” sagde dronningen.

Og kongen sagde, ”jeg vil da ikke have at mine kongelige piger skal lege med bondesþnner. Det er forbudt at vinke med bondesþnnerne.”

Ӂrh, mĂ„ vi ikke nok,” sagde prinsesserne i munden pĂ„ hinanden. ”Vi keeeeeder os.”

”Nej,” sagde kongen og dronningen. ”Og dermed basta og slut prut!”

Hver morgen nÄr prinsesserne stod op og havde fÄet deres fine kjoler pÄ i omklÊdningsvÊrelset, skyndte de sig hen og kiggede ud ad vinduet.

”Se de fine heste, der gĂ„r der,” sagde Prinsesse 1 og pegede ned pĂ„ grĂŠsmarken uden for bondegĂ„rden, hvor der gik en flok heste og grĂŠssede. ”Jeg kan bedst lide den hvide med de brune pletter. Hvaffor en kan du bedst lide?” spurgte hun sin sĂžster.

”Åh, se den sorte med den lange manke, den kan jeg bedst lide,” sagde Prinsesse 2.

Og sĂ„ kiggede de lĂŠnge pĂ„ hestene, helt ind til deres lĂŠrer kom og sagde: ”Nu skal I i prinsesseskole. I dag skal vi lĂŠre at sidde pĂŠnt ved bordet.”

Samme aften var det fuldmÄne, den hang og lyste stor og gul liiige over slottet og gav det hele et magisk skÊr.

Da de to prinsesser skulle til at gĂ„ i seng, sagde Prinsesse 2: Åh,  det er sĂ„ varmt i aften, skal vi ikke lade dĂžren stĂ„ Ă„ben, sĂ„ vi kan fĂ„ frisk luft?”

”Jo, lad os det,” sagde Prinsesse 1. og sĂ„ Ă„bnede de de store dĂžre ud til springvandet og alle fuglene, sĂ„ der kunne komme frisk luft og fuglesang ind til dem, mens de sov.

Kapitel 2
Men pludselig, mens de lÄ og sov, lÞd der et sus i luften. Swiisssssss swuissss, sagde det. Og midt imellem sengene stod en gylden Pegasus med lyserÞde blomster i hÄret.

”VĂ„gn op,” prinsesser, sagde den stille. ”SĂ„ skal jeg flyve jer en dejlig nattetur.”

Pigerne satte sig op og gned sig forbavsede i Ăžjnene.

”Hvor mon den vil fþre os hen,” sagde Prinsesse 1. ”

”Jeg er lidt bange,” sagde Prinsesse 2.

”Men vi gĂžr det,” sagde de sĂ„ i kor.

SÄ gik de ind i omklÊdningsrummet og tog deres frakker uden pÄ nattÞjet, og sÄ satte de sig op pÄ ryggen af Pegasus, som hurtigt flÞj ud af vinduet.

”Hold godt fast i min manke,” sagde Pegasus, ”for nu letter vi.”

”Weeeeeee! Skreg prinsesserne. ”Det kilder i maven.”

De flÞj ud over altanen, forbi papegÞjen og de andre fugle og videre ud over voldgraven og lige hen mod bondegÄrden, hvor de landede ved siden af den sorte hest med den lange manke og den hvide hest med de brune pletter.

”Jeg kommer og henter jer, nĂ„r solen stĂ„r op,” sagde Pegasus og flĂžj vĂŠk. ”

SĂ„ gik prinsesserne igennem mudder og hestepĂŠrer hen til de to heste.

Pludselig kom to af bondesþnnerne ud. ”Hej sagde,” vil I med en tur ud og ride?”

”Vi kan altsĂ„ ikke ride. Vil I ikke lĂŠre os det?”

Og det ville bondesĂžnnerne gerne.

Og de red en lang tur ud over markerne og igennem skovene, og de blev gode venner med bondesĂžnnerne og snakkede rigtig meget sammen.

Men pludselig lĂžd det i luften Swuiisss schwuiiiissss. Det var Pegasus. ”SĂ„ nu stĂ„r solen snart op. SĂ„ nu skal I hjem i jeres prinsessesenge.”

Han flĂžj pigerne hje og sagde: ”Jeg kommer igen ved nĂŠste fuldmĂ„ne” og prinsersserne vinkede fra altanen og gabte sĂ„ og skyndte sig i seng.

De var SÅ glade.

Kapitel 3
Da prinsesserne kom sĂžvnige ind til morgenmaden sagde dronningen.

”Hvad er det I har pĂ„ jeres fĂždder? Er det hvad jeg tror, det er? Er det mudder og hestepĂŠrer?”

”NĂŠ, jeg kan altsĂ„ ikke se noget,” sagde prinsesserne i munden pĂ„ hinanden.

Men kongen sagde: ”Jeg tror I har sneget jer ud pĂ„ markerne i nat. Jeg vil grave en voldgrav, sĂ„ det ikke sker igen.”

Men prinsesserne var ligeglade, de vidste jo at de ikke havde gÄet derhen. De var jo flÞjet.

Og ved nÊste fuldmÄne flÞj kom pegasus tilbage og flÞj hen over voldgraven og over til gÄrden, hvor de legede med bondesÞnnerne og hestene hele natten.

Nu blev kongen rigtig sur. SĂ„ sur, at han besluttede, at prinsesserne skulle giftes vĂŠk.

”Der kommer nogle snart nogle prinser og frier til jer snart. Og sĂ„ er det slut med at vĂŠre bondepiger om natten og fĂ„ mudder mellem tĂŠerne.”

Prinsesserne grĂŠd og grĂŠd. ”Vi skal nok vĂŠre sĂžde. Men vi vil ikke giftes med prinser. Vi kan bedst lide vores gode venner fra gĂ„rden.”

”I fĂ„r aldrig en bondsĂžn,” tordnede kongen. ”det er I for fine til. Og sĂ„ satte han gitter for vinduet og lĂ„ste dĂžren, sĂ„ pigerne ikke kunne flygte ud om natten mere.

Kapitel 4
SĂ„ kom dagen, hvor prinserne skulle komme og fri.

Pigerne fik lavet fint hÄr og fik hvide kjoler med lyserÞde og pink blÄ bÄnd ned over maven. Og sÄ blev de sat i to store stole i den fine spejlsal.

De var sÄ kede af det. De ville jo ikke giftes med prinserne, de tÊnkte kun pÄ bondedrengene og hesten fra gÄrden.

”Nu kommer prinserne,” sagde kongen. Og I har bare at sige ja.”

Prinsesserne tÞrrede deres Þjne og kiggede ud igennem de store vinduer. Hvad var nu det. Hvorfor red de fremmede prinser pÄ den sorte og den plettede hest, som de kendte? Og var der noget bekendt ved deres ansigter under de fine kroner.

”Det er bondesþnnerne,” hviskede Prinsesse 1 til Prinsesse 2.

”Ja, det er. MĂ„ske er de virkeligheden prinser?” sagde Prinsesse 2

Og det var de nemlig. Det var to prinser, der havde klÊdt sig ud som bondesÞnner og slÄet sig ned pÄ bondegÄrden ved siden af slottet for at se om de to prinsesser var nogen sÞde prinsesser.

Og sĂ„dan gik det til at Prinsesse 1 og Prinsesse 2 sagde ja uden at blinke. Og prinserne flyttede ind pĂ„ slottet. Og de fik  alle selv fik lov til at bestemme hvornĂ„r de ville gĂ„ i stalden og ride tur i skoven – og hvornĂ„r de ville vĂŠre fine prinsesser – med hestepĂŠrer og mudder pĂ„ skoene.

Og Pegasus flÞj dem ofte frem og tilbage og flyttede ind i en meget sÊrlig stald. Lige midt imellem det store slot og den lille bondegÄrd.

Og de levede lykkeligt til deres dages ende

Slut prut finale!!!!

Som forÄr ved SÞerne

Som Kid Mohair fra Sommerfuglen

Som nymalede Lillepige-tÄnegle

Som formiddag i Botanisk

Som vindruer til frokost

Som slush ice til Disney-sjov

Svar pÄ knoglemarv: Fortsat ingen krÊft tilbage i Ged!

Og sÄ var det jo, at vi skulle juble. Fest & farver.

Men sĂ„ kom der lige en ny blĂždning i lungen pĂ„ tvĂŠrs. Christ, der kommer sgu’ hele tiden noget pĂ„ tvĂŠrs!

BlĂždningen kostede ikke Ella livet – kostede kun os andre et par sĂžvnlĂžse nĂŠtter og en guldbryllupsfest. (Tillykke MosGerda & co.!!!)

Men hvor er vi sÄ nu? Fortsat pÄ Intensiv (hvor gennemsnits-liggetiden er tre dage, ha!), fortsat i respirator, fortsat i kludedukke-kondition.

Fortsat fucked – men mĂ„ske snart kun semi-fucked.

Og hvad er sÄ planen? Se tiden an.

Mens man – med en hĂ„ndfuld frivillige ildsjĂŠle – kreativerer sig selv og sin store datter gennem den lange ventetid.