Skrive/tegne-vÊrksted pÄ Riget med bÞrnebogsforfatter Kirsten Sonne Harild.
“Sikke en fantastisk skoledag!”, siger glad Nora og danser smilende afsted med sit eventyr under armen.
“Sikke et dejligt smil”, tĂŠnker grĂ„dlabil Mor og fĂ„r tĂ„rer i Ăžjnene.
En lille historie om Pegasus der kom til slottet
Kapitel 1
Der var en gang to prinsesser, der hed Prinsesse 1 og Prinsesse 2. De boede pÄ et stort slot, der lÄ langt, langt ude pÄ landet.
De mÄtte ikke gÄ uden for slottet for kongen og dronningen.
âMen mĂ„ vi ikke bare gĂ„ ned til den lille bondegĂ„rd, der ligger nede ved skoven? De har sĂ„dan nogle fine heste, og der er ogsĂ„ nogle drenge, vi kan lege medâ sagde Prinsesse 1. âDe vinker til os, nĂ„r vi kigger ud ad vinduet.â
âNej, sĂ„ fĂ„r I mudder og hestepĂŠrer pĂ„ jeres fine sko,â sagde dronningen.
Og kongen sagde, âjeg vil da ikke have at mine kongelige piger skal lege med bondesĂžnner. Det er forbudt at vinke med bondesĂžnnerne.â
âĂ
rh, mĂ„ vi ikke nok,â sagde prinsesserne i munden pĂ„ hinanden. âVi keeeeeder os.â
âNej,â sagde kongen og dronningen. âOg dermed basta og slut prut!â
Hver morgen nÄr prinsesserne stod op og havde fÄet deres fine kjoler pÄ i omklÊdningsvÊrelset, skyndte de sig hen og kiggede ud ad vinduet.
âSe de fine heste, der gĂ„r der,â sagde Prinsesse 1 og pegede ned pĂ„ grĂŠsmarken uden for bondegĂ„rden, hvor der gik en flok heste og grĂŠssede. âJeg kan bedst lide den hvide med de brune pletter. Hvaffor en kan du bedst lide?â spurgte hun sin sĂžster.
âĂ
h, se den sorte med den lange manke, den kan jeg bedst lide,â sagde Prinsesse 2.
Og sĂ„ kiggede de lĂŠnge pĂ„ hestene, helt ind til deres lĂŠrer kom og sagde: âNu skal I i prinsesseskole. I dag skal vi lĂŠre at sidde pĂŠnt ved bordet.â
Samme aften var det fuldmÄne, den hang og lyste stor og gul liiige over slottet og gav det hele et magisk skÊr.
Da de to prinsesser skulle til at gĂ„ i seng, sagde Prinsesse 2: Ă
h, det er sĂ„ varmt i aften, skal vi ikke lade dĂžren stĂ„ Ă„ben, sĂ„ vi kan fĂ„ frisk luft?â
âJo, lad os det,â sagde Prinsesse 1. og sĂ„ Ă„bnede de de store dĂžre ud til springvandet og alle fuglene, sĂ„ der kunne komme frisk luft og fuglesang ind til dem, mens de sov.
Kapitel 2
Men pludselig, mens de lÄ og sov, lÞd der et sus i luften. Swiisssssss swuissss, sagde det. Og midt imellem sengene stod en gylden Pegasus med lyserÞde blomster i hÄret.
âVĂ„gn op,â prinsesser, sagde den stille. âSĂ„ skal jeg flyve jer en dejlig nattetur.â
Pigerne satte sig op og gned sig forbavsede i Ăžjnene.
âHvor mon den vil fĂžre os hen,â sagde Prinsesse 1. â
âJeg er lidt bange,â sagde Prinsesse 2.
âMen vi gĂžr det,â sagde de sĂ„ i kor.
SÄ gik de ind i omklÊdningsrummet og tog deres frakker uden pÄ nattÞjet, og sÄ satte de sig op pÄ ryggen af Pegasus, som hurtigt flÞj ud af vinduet.
âHold godt fast i min manke,â sagde Pegasus, âfor nu letter vi.â
âWeeeeeee! Skreg prinsesserne. âDet kilder i maven.â
De flÞj ud over altanen, forbi papegÞjen og de andre fugle og videre ud over voldgraven og lige hen mod bondegÄrden, hvor de landede ved siden af den sorte hest med den lange manke og den hvide hest med de brune pletter.
âJeg kommer og henter jer, nĂ„r solen stĂ„r op,â sagde Pegasus og flĂžj vĂŠk. â
SĂ„ gik prinsesserne igennem mudder og hestepĂŠrer hen til de to heste.
Pludselig kom to af bondesĂžnnerne ud. âHej sagde,â vil I med en tur ud og ride?â
âVi kan altsĂ„ ikke ride. Vil I ikke lĂŠre os det?â
Og det ville bondesĂžnnerne gerne.
Og de red en lang tur ud over markerne og igennem skovene, og de blev gode venner med bondesĂžnnerne og snakkede rigtig meget sammen.
Men pludselig lĂžd det i luften Swuiisss schwuiiiissss. Det var Pegasus. âSĂ„ nu stĂ„r solen snart op. SĂ„ nu skal I hjem i jeres prinsessesenge.â
Han flĂžj pigerne hje og sagde: âJeg kommer igen ved nĂŠste fuldmĂ„neâ og prinsersserne vinkede fra altanen og gabte sĂ„ og skyndte sig i seng.
De var SĂ
glade.
Kapitel 3
Da prinsesserne kom sĂžvnige ind til morgenmaden sagde dronningen.
âHvad er det I har pĂ„ jeres fĂždder? Er det hvad jeg tror, det er? Er det mudder og hestepĂŠrer?â
âNĂŠ, jeg kan altsĂ„ ikke se noget,â sagde prinsesserne i munden pĂ„ hinanden.
Men kongen sagde: âJeg tror I har sneget jer ud pĂ„ markerne i nat. Jeg vil grave en voldgrav, sĂ„ det ikke sker igen.â
Men prinsesserne var ligeglade, de vidste jo at de ikke havde gÄet derhen. De var jo flÞjet.
Og ved nÊste fuldmÄne flÞj kom pegasus tilbage og flÞj hen over voldgraven og over til gÄrden, hvor de legede med bondesÞnnerne og hestene hele natten.
Nu blev kongen rigtig sur. SĂ„ sur, at han besluttede, at prinsesserne skulle giftes vĂŠk.
âDer kommer nogle snart nogle prinser og frier til jer snart. Og sĂ„ er det slut med at vĂŠre bondepiger om natten og fĂ„ mudder mellem tĂŠerne.â
Prinsesserne grĂŠd og grĂŠd. âVi skal nok vĂŠre sĂžde. Men vi vil ikke giftes med prinser. Vi kan bedst lide vores gode venner fra gĂ„rden.â
âI fĂ„r aldrig en bondsĂžn,â tordnede kongen. âdet er I for fine til. Og sĂ„ satte han gitter for vinduet og lĂ„ste dĂžren, sĂ„ pigerne ikke kunne flygte ud om natten mere.
Kapitel 4
SĂ„ kom dagen, hvor prinserne skulle komme og fri.
Pigerne fik lavet fint hÄr og fik hvide kjoler med lyserÞde og pink blÄ bÄnd ned over maven. Og sÄ blev de sat i to store stole i den fine spejlsal.
De var sÄ kede af det. De ville jo ikke giftes med prinserne, de tÊnkte kun pÄ bondedrengene og hesten fra gÄrden.
âNu kommer prinserne,â sagde kongen. Og I har bare at sige ja.â
Prinsesserne tÞrrede deres Þjne og kiggede ud igennem de store vinduer. Hvad var nu det. Hvorfor red de fremmede prinser pÄ den sorte og den plettede hest, som de kendte? Og var der noget bekendt ved deres ansigter under de fine kroner.
âDet er bondesĂžnnerne,â hviskede Prinsesse 1 til Prinsesse 2.
âJa, det er. MĂ„ske er de virkeligheden prinser?â sagde Prinsesse 2
Og det var de nemlig. Det var to prinser, der havde klÊdt sig ud som bondesÞnner og slÄet sig ned pÄ bondegÄrden ved siden af slottet for at se om de to prinsesser var nogen sÞde prinsesser.
Og sĂ„dan gik det til at Prinsesse 1 og Prinsesse 2 sagde ja uden at blinke. Og prinserne flyttede ind pĂ„ slottet. Og de fik alle selv fik lov til at bestemme hvornĂ„r de ville gĂ„ i stalden og ride tur i skoven â og hvornĂ„r de ville vĂŠre fine prinsesser â med hestepĂŠrer og mudder pĂ„ skoene.
Og Pegasus flÞj dem ofte frem og tilbage og flyttede ind i en meget sÊrlig stald. Lige midt imellem det store slot og den lille bondegÄrd.
Og de levede lykkeligt til deres dages ende
Slut prut finale!!!!
Min gamle klasselĂŠrer er dĂžd. Det er alt for tidligt. Alt for tarveligt.
