Arkiv
Tag "uld"

Ella-feber og hoste igen i går – tilbage på penicillin – endnu en fridag til tøsen.

Der spilles kort, males akvarel og sludres om seneste udflugter. Mens halsen varmes af nyt blødt fødselsdags-strik.

Bvadr!, si’r Mor. Wow!, si’r Ella. Forrige uges tur til Experimentarium inkluderede dissektion af diverse dyreorganer.

Uuuh!, si’r Mor. Juhu!, si’r Ella. Sidste uges tur til Cirkus Arena inkluderede syv køretøjer i globe of death.

Men hvor er vi i grunden velsignede. Trods alt. Det kan godt være, at yngste datters lunger – og ældste datters bogligheder – hænger lidt i bremsen. Men vi kan være sammen i familien til hverdag. Om gode og nærværende oplevelser.

Og det er ikke alle forundt. Ved vi om nogen …

NB. Knus til en lille skidt purk på Riget, der lige nu sammen med sin mor forsøger at holde fanen højt og skumfiduserne indenbords. Vi tænker på jer <3

Merino-halsedisse (to ngl. Lang Loop Merino Fine / rundpind nr. 6):

Slå 55 masker op og strik derudaf. Mega-langsom proces, da løkkerne hele tiden kommer i vejen. Men hyggeligt … og det hele værd. Syn’s Ella.

I aften bli’r mit reinkarnerede vifte-halsrør færdigt. Det er i hvert fald planen.

Reinkarneret fordi den bløde Alpaca-uld tidligere har levet et kvart liv som 3-d-cape i muslingemønster. Projektet blev imidlertid forsinket i Rigets strålehal og endelig uigenkaldeligt slået ihjel, da hæklenålen forsvandt i vasketøjet, og Ella røg i koma.

“Nogle familier er bare hårdere ramt end andre”, sagde biskoppen forleden. Så sandt. Men nu kan det være nok. Jeg vil andet i mit liv end hasteture til børnecancerens højborg. Som nu i går aftes, hvor hyggelig familiefødselsdag endte med stress, jag – og voldsomt skænderi – da Ella blev revet af en kat. Farligt idet Ellas stivkrampe-antistoffer er nulstillet efter kemo. Derfor vaccine ASAP, omend en del tidligere end planlagt. (Ellers risiko for muskellammelse og respirator. Og den springer vi helst over …)

Så enten vender det nu, eller også stiller jeg mig sgu’ selv i kø til en genfødsel. Som svajende kornblomst eller liflig brise. Tak.

Som forår ved Søerne

Som Kid Mohair fra Sommerfuglen

Som nymalede Lillepige-tånegle

Som formiddag i Botanisk

Som vindruer til frokost

Som slush ice til Disney-sjov

Svar på knoglemarv: Fortsat ingen kræft tilbage i Ged!

Og så var det jo, at vi skulle juble. Fest & farver.

Men så kom der lige en ny blødning i lungen på tværs. Christ, der kommer sgu’ hele tiden noget på tværs!

Blødningen kostede ikke Ella livet – kostede kun os andre et par søvnløse nætter og en guldbryllupsfest. (Tillykke MosGerda & co.!!!)

Men hvor er vi så nu? Fortsat på Intensiv (hvor gennemsnits-liggetiden er tre dage, ha!), fortsat i respirator, fortsat i kludedukke-kondition.

Fortsat fucked – men måske snart kun semi-fucked.

Og hvad er så planen? Se tiden an.

Mens man – med en håndfuld frivillige ildsjæle – kreativerer sig selv og sin store datter gennem den lange ventetid.

Fødselsdagsgaven til min søster gik pludselig i stå, men nu er den færdig:

Et sæt gammelrosa merino-pulsvarmere med falske snoninger.

Har strikket efter opskrift fra Irene, som desværre tabte kampen før jul :-(

Men hendes blog lever endnu, og der er mange guldkorn.

Opskriften har jeg ændret lidt, da jeg valgte at strikke i Filcolana Cinnia Merino og slog derfor 55 masker op på pind 5 (svarer til en str. M).

Læge: “Hvis det ikke lykkes at holde Ellas ilt oppe under intubationen, må hun tilbage i koma.”

Panisk mor: “Nejnejnej, jeg vil ikke ha’ hun skal i koma igen – kan du så høre efter, hvad jeg siger!!!”

Læge: “Ja, men det kan du ikke bestemme; det er en lægelig beslutning om livreddende behandling. Men vi undgår det naturligvis også helst.”

Panisk mor sætter sig hen i et hjørne med velskænket Riesling fra nabostuen og broderer i trance på sin ugle, mens datter sendes til drømmeland.

Vellykket intubation, denne gang via næsen.

Tøsen makkede ret, iltede fint under hele indgrebet og undgik dermed koma. Panisk mor rejser sig og pakker sytøjet sammen; om ti minutter er der fællesspisning i McDonald Huset, og Storesøster venter.

Hov, må lige ta’ et til glas med på vejen …

I går aftes, inden jeg gik i seng, hviskede jeg Ella i øret, hvad lægerne havde lovet: “I morgen, min pige, så slipper du for respiratoren :-)

Men så var det, at man til formiddagens stuegang brainstormede sig frem til at vente endnu et par dage for at være helt på den sikre side.

Nixenbixen, dumme læger; et løfte er et løfte. Og her på stuen sætter jeg forøvrigt også selv dagsordenen, at I ved det, tænker Ella stædigt og spytter plastrøret ud i knolden på sine to forskrækkede sygeplejersker:
Pfuiiiii, bvadr!

Seancen efterfølges af et triumferende vræl. På nabo-stuen rynker lægen brynene: Øh – det kan da umuligt være Ella, der hyler inde ved siden af, for hun er jo i koma???

Han kaster sig ind ad døren og finder diverse livreddende krise-udstyr frem til haste-intubation.

Krise?, mumler Ella gnavent. Jeg er ok og ilter fint uden jeres dumme maskiner – så kunne man venligst få lidt ro?

Vi ringes op af lettet læge-  lige midt i vores traditionelle påskeægs-filtning. Jeg stæser op på Intensiv, hvor jeg præsenterer for en fornem saturation på 100%.

Og en knotten datter.

Påskeblomst! en dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Hanegal og morgensang,
synes mig, af den udsprang;
vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde.

Atter hjemme. Sætter fluks en vaskemaskine over, da vadsæk og toilettaske er pakket ud.

I tirsdags havde jeg som sædvanlig et par rene emballerede tøjdyr og huer (samt afsprittede Playmobil-prinsesser) med til Ella og tog så idag hendes brugte sager med retur. Efter en 60-graders maskinvask ligner bamserne godt nok ikke alle helt sig selv, men vi foretrækker løse øjne og fnulret pels frem for livstruende bakterier.

Og i går kom mit hækletøj (endelig langt om længe) retur fra Rigets strålehal med kun meget lille nuanceforskel. Fremragende, hermed er også det tilladt på stuen! Men min enthusiasme svandt med det samme, da jeg ikke kunne finde min rosentræ-hæklenål, som måske aldrig kom med fra Roskilde?. Så nu er min 3-d-cape i muslingemønster fanget i Kemoland og må ligge urørt i posen derinde indtil næste vagtskifte.

Hm.

“Vil du ikke putte lidt med mig, inden jeg skal sove?” spurgte Ella og aede min kind.

Et tilbud, man umuligt kan takke nej til. Har nu ligget den sidste halve time i det skiftende lysskær fra vuggeviselammet og lyttet til beroligende afspændingsmusik. Indsnuset hendes sødlige lillepige-duft, kysset hendes lune nakke. Downloadet hele fornemmelsen og lagt den som zipfil i mit hjerte.

For om kun ganske få dage skal min hospitalsseng stå minimum en meter væk fra min elskede datters, og al nærvær og omsorg vil kun kunne ske via plastikhandsker og mundbind.

Slår tanken på flugt – og masker op til endnu et par sofatøfler, mage til dem jeg i dag forærede den smukke Amanda-mø på lege/hyggevisit herhjemme:

Strikkede sofatøfler i uld (frit efter et par købte af slagsen): Slå fem masker op (jeg har brugt pind 3).

Strik 1 p ret.
Nu skal der tages ud i siderne: Strik 1 retmaske, omslagsudtagning, strik ret til og med næstsidste m, omslagsudtagning, strik 1 retmaske (altså udtagning i 2. og næstsidste m). Gentages til der er ialt 27 m på pinden.

Strik 1 p ret.
Nu skal maskeantallet fordobles: Strik 1 vrangmaske, lænkeudtagning (strik denne vrang), strik 1 retmaske, lænkeudtagning (strik denne ret), strik 1 vrangmaske, lænkeudtagning (strik denne vrang) etc. Fortsæt således pinden ud = 54 masker.

Strik 20 p dobbeltpatent (2 vrang, 2 ret).

Nu skal maskeantallet halveres: Tag ind ved at strikke alle m sammen to og to (2 vrang sammen, 2 ret sammen etc., til der atter er 27 m tilbage.

Strik 1 p ret.
Nu skal der tages ind i siderne igen: Strik 1 retmaske, indtagning ved at strikke to m sammen, strik ret til og med næstsidste m, indtagning ved at strikke to m sammen, strik 1 retmaske (altså indtagning i 2.+3. m samt tredjesidste + næstsidste m). Gentages til der atter er ialt 5 m tilbage på pinden.

Luk af med ret. Sy skoen sammen med maskesting i siderne.

Endelig kan jeg vise den færdige Merino-sag frem.

Resultatet blev hverken til sengekast i sommerskuret eller hyggeplaid i dobbelthuset. Nix, det blev til min søsters julegave, og hun har selv valgt farven på afslutningskanten uden at vide det. Meget tystys – derfor først fotos af det afsluttede hækle-projekt nu.

Tæppet blev efterhånden ret så uhåndterligt at arbejde med og tungt at transportere rundt, så den sidste maske har været halvlænge undervejs; opstartet til strikke-weekend i lyngen kort efter Ellas raskmelding og afsluttet på Rigets Børnekræftafdeling ved hendes tilbagefald.

Indspundet den største glæde, den dybeste sorg …

Hm, sådan ser man øjensynlig ud efter tre dage i indelukket og uden makeup – men er min nye halsedisse ikke bare skøn?

Den er lavet af Noro-uld med indspundet silke fra min gode garnpusher, Rok & Uld, her i Roskilde. Kærlighed ved første berøring – dog nok det dyreste garn, jeg nogensinde har købt …

Lagde ud med en til min svigermor og fortsatte med en til mig selv. Den skulle kunne snoes men alligevel ikke sidde for stramt, da den også skulle kunne trækkes op over håret i uvejr. Resultatet er.

Noro-halsedisse: To ngl. Noro-garn á 100 g. Slå 200 masker meget løst op på rundpind str. 6 / 60 cm. wire. Hop en tur på hospitalet i isolation og strik ret en 50 cm. Luk meget løst af.

NB. Kan godt være lidt svært at skifte nøgle, da farveovergangen ikke altid behøve at passe – så hvis man vil have kontinuerligt mønster, må man lige finde frem til det matchende farvestykke på det nye nøgle. Desværre kan man også godt risikere, at garnet pludselig slutter. Så har producenten bundet en knude og fortsætter med en anden nuance. Ret irriterende faktisk. Men jeg er måske for nærtagende?

Stille aften. Tre sure unge hænger ud i fælleskøkkenet. Deres mødre sender hinanden små sigende smil, hver gang de ryster på hovedet af vores memu-forslag.

Forkvalmet? I smerter? Bare træt? Vides ikke – men Ella nægter at spise noget som helst. Heller ikke den ellers udmærkede tiramisu.

Under aftensbadet klynker hun konstant, men jeg forstår hende godt. Der er koldt herude på det sterile rum, og håndklæderne er på størrelse med viskestykker. Finder et dynebetræk frem fra forældreskabet på gangen og pakker en sitrende Pigelil ind. Masserer hende varm, børster tænder og fæstner CVK med strips.

Ella smiler saligt, da jeg løfter hende op i sengen og lægger den friske dyne over hende. Brrrrr – der blev så sandelig luftet ud herinde på værelset. Det blæser op udenfor – skulle blive snestorm i nat.

Bliver godt med min medbragte øl til strikketøjet, mens ungen slumrer. Tøffer ned til forældrekøleskabet: Nul Heineken! Aj, hvor tarveligt sådan at stjæle andres drikkevarer. Tapper mig en varm kakao i stedet og håber på, at den forælder, der har været på rov, så også nød den.

Øv. Og vi udskrives først på mandag. Dobbelt-øv.

“Ja, feberen er væk, så vi stopper antibiotika i morgen, hvor Ella så vil være frisk nok til at gå i gang med fjerde og sidste runde kemo inden transplantationen. Men da kræften er så fint i remmission, må I godt få en lille orlov hjemme et par dage – hvis I har lyst. Opstart på torsdag – hvordan lyder det?”

Wiii! Ella & Far hoppede fluks på en handikaptransport og voila – ind ad havelågen med tornyster på ryggen i den dejlige knirkende sne.

Dagen fuldendes ved:

1. Maveinfektion på retur
2. Spontanvisit af dejlige Lola Jensen til bogbytte-hygge inden middag
3. Menu med saftige hvidløgs-tigerrejer (bestilt af ungerne)

Første adventslys er tændt (kun tre dage forsinket …), Ella sover, Nora slapper af med Minecraft i sengen (igang med konstruktion af drivhus i en trætop) og jeg har netop knækket koden til centreret dobbelt-indtagning efterfulgt af wrap & turn på min nye vinterhalsedisse i grøn tweeduld (opskrift fra Farmorfabrikken).

En rolig stund, inden det atter går løs.

Nb. In desperate need of maskemarkører (kommer fluks på ønskesedlen); kan ikke anbefale røde køkkenelastikker til formålet …