Som forår ved Søerne
Som Kid Mohair fra Sommerfuglen
Som nymalede Lillepige-tånegle
Som formiddag i Botanisk
Som vindruer til frokost
Som slush ice til Disney-sjov
Tag "uld"
Svar på knoglemarv: Fortsat ingen kræft tilbage i Ged!
Og så var det jo, at vi skulle juble. Fest & farver.
Men så kom der lige en ny blødning i lungen på tværs. Christ, der kommer sgu’ hele tiden noget på tværs!
Blødningen kostede ikke Ella livet – kostede kun os andre et par søvnløse nætter og en guldbryllupsfest. (Tillykke MosGerda & co.!!!)
Men hvor er vi så nu? Fortsat på Intensiv (hvor gennemsnits-liggetiden er tre dage, ha!), fortsat i respirator, fortsat i kludedukke-kondition.
Fortsat fucked – men måske snart kun semi-fucked.
Og hvad er så planen? Se tiden an.
Mens man – med en håndfuld frivillige ildsjæle – kreativerer sig selv og sin store datter gennem den lange ventetid.
Fødselsdagsgaven til min søster gik pludselig i stå, men nu er den færdig:
Et sæt gammelrosa merino-pulsvarmere med falske snoninger.
Har strikket efter opskrift fra Irene, som desværre tabte kampen før jul 
Men hendes blog lever endnu, og der er mange guldkorn.
Opskriften har jeg ændret lidt, da jeg valgte at strikke i Filcolana Cinnia Merino og slog derfor 55 masker op på pind 5 (svarer til en str. M).
Læge: “Hvis det ikke lykkes at holde Ellas ilt oppe under intubationen, må hun tilbage i koma.”
Panisk mor: “Nejnejnej, jeg vil ikke ha’ hun skal i koma igen – kan du så høre efter, hvad jeg siger!!!”
Læge: “Ja, men det kan du ikke bestemme; det er en lægelig beslutning om livreddende behandling. Men vi undgår det naturligvis også helst.”
Panisk mor sætter sig hen i et hjørne med velskænket Riesling fra nabostuen og broderer i trance på sin ugle, mens datter sendes til drømmeland.
Vellykket intubation, denne gang via næsen.
Tøsen makkede ret, iltede fint under hele indgrebet og undgik dermed koma. Panisk mor rejser sig og pakker sytøjet sammen; om ti minutter er der fællesspisning i McDonald Huset, og Storesøster venter.
Hov, må lige ta’ et til glas med på vejen …
I går aftes, inden jeg gik i seng, hviskede jeg Ella i øret, hvad lægerne havde lovet: “I morgen, min pige, så slipper du for respiratoren 
”
Men så var det, at man til formiddagens stuegang brainstormede sig frem til at vente endnu et par dage for at være helt på den sikre side.
Nixenbixen, dumme læger; et løfte er et løfte. Og her på stuen sætter jeg forøvrigt også selv dagsordenen, at I ved det, tænker Ella stædigt og spytter plastrøret ud i knolden på sine to forskrækkede sygeplejersker:
Pfuiiiii, bvadr!
Seancen efterfølges af et triumferende vræl. På nabo-stuen rynker lægen brynene: Øh – det kan da umuligt være Ella, der hyler inde ved siden af, for hun er jo i koma???
Han kaster sig ind ad døren og finder diverse livreddende krise-udstyr frem til haste-intubation.
Krise?, mumler Ella gnavent. Jeg er ok og ilter fint uden jeres dumme maskiner – så kunne man venligst få lidt ro?
Vi ringes op af lettet læge- lige midt i vores traditionelle påskeægs-filtning. Jeg stæser op på Intensiv, hvor jeg præsenterer for en fornem saturation på 100%.
Og en knotten datter.
Påskeblomst! en dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Hanegal og morgensang,
synes mig, af den udsprang;
vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde.
Atter hjemme. Sætter fluks en vaskemaskine over, da vadsæk og toilettaske er pakket ud.
I tirsdags havde jeg som sædvanlig et par rene emballerede tøjdyr og huer (samt afsprittede Playmobil-prinsesser) med til Ella og tog så idag hendes brugte sager med retur. Efter en 60-graders maskinvask ligner bamserne godt nok ikke alle helt sig selv, men vi foretrækker løse øjne og fnulret pels frem for livstruende bakterier.
Og i går kom mit hækletøj (endelig langt om længe) retur fra Rigets strålehal med kun meget lille nuanceforskel. Fremragende, hermed er også det tilladt på stuen! Men min enthusiasme svandt med det samme, da jeg ikke kunne finde min rosentræ-hæklenål, som måske aldrig kom med fra Roskilde?. Så nu er min 3-d-cape i muslingemønster fanget i Kemoland og må ligge urørt i posen derinde indtil næste vagtskifte.
Hm.
“Vil du ikke putte lidt med mig, inden jeg skal sove?” spurgte Ella og aede min kind.
Et tilbud, man umuligt kan takke nej til. Har nu ligget den sidste halve time i det skiftende lysskær fra vuggeviselammet og lyttet til beroligende afspændingsmusik. Indsnuset hendes sødlige lillepige-duft, kysset hendes lune nakke. Downloadet hele fornemmelsen og lagt den som zipfil i mit hjerte.
For om kun ganske få dage skal min hospitalsseng stå minimum en meter væk fra min elskede datters, og al nærvær og omsorg vil kun kunne ske via plastikhandsker og mundbind.
Slår tanken på flugt – og masker op til endnu et par sofatøfler, mage til dem jeg i dag forærede den smukke Amanda-mø på lege/hyggevisit herhjemme:
Strikkede sofatøfler i uld (frit efter et par købte af slagsen): Slå fem masker op (jeg har brugt pind 3).
Strik 1 p ret.
Nu skal der tages ud i siderne: Strik 1 retmaske, omslagsudtagning, strik ret til og med næstsidste m, omslagsudtagning, strik 1 retmaske (altså udtagning i 2. og næstsidste m). Gentages til der er ialt 27 m på pinden.
Strik 1 p ret.
Nu skal maskeantallet fordobles: Strik 1 vrangmaske, lænkeudtagning (strik denne vrang), strik 1 retmaske, lænkeudtagning (strik denne ret), strik 1 vrangmaske, lænkeudtagning (strik denne vrang) etc. Fortsæt således pinden ud = 54 masker.
Strik 20 p dobbeltpatent (2 vrang, 2 ret).
Nu skal maskeantallet halveres: Tag ind ved at strikke alle m sammen to og to (2 vrang sammen, 2 ret sammen etc., til der atter er 27 m tilbage.
Strik 1 p ret.
Nu skal der tages ind i siderne igen: Strik 1 retmaske, indtagning ved at strikke to m sammen, strik ret til og med næstsidste m, indtagning ved at strikke to m sammen, strik 1 retmaske (altså indtagning i 2.+3. m samt tredjesidste + næstsidste m). Gentages til der atter er ialt 5 m tilbage på pinden.
Luk af med ret. Sy skoen sammen med maskesting i siderne.
Endelig kan jeg vise den færdige Merino-sag frem.
Resultatet blev hverken til sengekast i sommerskuret eller hyggeplaid i dobbelthuset. Nix, det blev til min søsters julegave, og hun har selv valgt farven på afslutningskanten uden at vide det. Meget tystys – derfor først fotos af det afsluttede hækle-projekt nu.
Tæppet blev efterhånden ret så uhåndterligt at arbejde med og tungt at transportere rundt, så den sidste maske har været halvlænge undervejs; opstartet til strikke-weekend i lyngen kort efter Ellas raskmelding og afsluttet på Rigets Børnekræftafdeling ved hendes tilbagefald.
Indspundet den største glæde, den dybeste sorg …
Hm, sådan ser man øjensynlig ud efter tre dage i indelukket og uden makeup – men er min nye halsedisse ikke bare skøn?
Den er lavet af Noro-uld med indspundet silke fra min gode garnpusher, Rok & Uld, her i Roskilde. Kærlighed ved første berøring – dog nok det dyreste garn, jeg nogensinde har købt …
Lagde ud med en til min svigermor og fortsatte med en til mig selv. Den skulle kunne snoes men alligevel ikke sidde for stramt, da den også skulle kunne trækkes op over håret i uvejr. Resultatet er:
Noro-halsedisse: To ngl. Noro-garn á 100 g. Slå 200 masker meget løst op på rundpind str. 6 / 60 cm. wire. Hop en tur på hospitalet i isolation og strik ret en 50 cm. Luk meget løst af.
NB. Kan godt være lidt svært at skifte nøgle, da farveovergangen ikke altid behøve at passe – så hvis man vil have kontinuerligt mønster, må man lige finde frem til det matchende farvestykke på det nye nøgle. Desværre kan man også godt risikere, at garnet pludselig slutter. Så har producenten bundet en knude og fortsætter med en anden nuance. Ret irriterende faktisk. Men jeg er måske for nærtagende?
Stille aften
. Tre sure unge hænger ud i fælleskøkkenet. Deres mødre sender hinanden små sigende smil, hver gang de ryster på hovedet af vores memu-forslag.
Forkvalmet? I smerter? Bare træt? Vides ikke – men Ella nægter at spise noget som helst. Heller ikke den ellers udmærkede tiramisu.
Under aftensbadet klynker hun konstant, men jeg forstår hende godt. Der er koldt herude på det sterile rum, og håndklæderne er på størrelse med viskestykker. Finder et dynebetræk frem fra forældreskabet på gangen og pakker en sitrende Pigelil ind. Masserer hende varm, børster tænder og fæstner CVK med strips.
Ella smiler saligt, da jeg løfter hende op i sengen og lægger den friske dyne over hende. Brrrrr – der blev så sandelig luftet ud herinde på værelset. Det er blæser op udenfor – skulle blive snestorm i nat.
Bliver godt med min medbragte øl til strikketøjet, mens ungen slumrer. Tøffer ned til forældrekøleskabet: Nul Heineken! Aj, hvor tarveligt sådan at stjæle andres drikkevarer. Tapper mig en varm kakao i stedet og håber på, at den forælder, der har været på rov, så også nød den.
Øv. Og vi udskrives først på mandag. Dobbelt-øv.
“Ja, feberen er væk, så vi stopper antibiotika i morgen, hvor Ella så vil være frisk nok til at gå i gang med fjerde og sidste runde kemo inden transplantationen. Men da kræften er så fint i remmission, må I godt få en lille orlov hjemme et par dage – hvis I har lyst. Opstart på torsdag – hvordan lyder det?”
Wiii! Ella & Far hoppede fluks på en handikaptransport og voila – ind ad havelågen med tornyster på ryggen i den dejlige knirkende sne.
Dagen fuldendes ved:
1. Maveinfektion på retur
2. Spontanvisit af dejlige Lola Jensen til bogbytte-hygge inden middag
3. Menu med saftige hvidløgs-tigerrejer (bestilt af ungerne)
Første adventslys er tændt (kun tre dage forsinket …), Ella sover, Nora slapper af med Minecraft i sengen (igang med konstruktion af drivhus i en trætop) og jeg har netop knækket koden til centreret dobbelt-indtagning efterfulgt af wrap & turn på min nye vinterhalsedisse i grøn tweeduld (opskrift fra Farmorfabrikken).
En rolig stund, inden det atter går løs.
Nb. In desperate need of maskemarkører (kommer fluks på ønskesedlen); kan ikke anbefale røde køkkenelastikker til formålet …
Lille fordel ved at Ellas behandling foregår på Østerbro: Næsten lige over for Riget ligger Husflid – en helt fantastisk hobby/krea-butik, som jeg bare elsker at snuse rundt i!
Her er retro for alle pengene i form af sjove og skæve bånd, stofrester, knapper, papir og uldgarn i pang-farver.
Er nået ved vejs ende med mit hæklede uldtæppe – og afslutter med frisk merino-kant i grøn.
Grøn som håbet …
Så blev man da dét klogere!
Har nu snart hæklet en meters penge på min merino-plaid og spekulerer – i meditativ tilstand – over de forskellige uldtyper og deres varierende bllødhed. Har en mistanke om, at mit extra-fine materiale-valg er lidt vel luksuriøs ift. brugen.
Tvivler derfor en smule på, at det færdige resultat havner i sommerskuret …
Man googler sig et par uldne definitioner:
Alpaka Fra alpaka-lama
Angora Fra angora-kanin
Kashmir Fra kashmir-ged
Merino Fra merino-får
Mohair Fra angora-ged
Vikunja Fra vikunja-lama
Derudover er der et hav af informationer om underracerne, hvor i verden og hvor højt i landskabet, dyrene lever, samt antallet af de naturlige farvenuancer, deres uld findes i.
Uldens finhed bestemmes øjensynlig ud fra fibrenes diameter og måles i microns. Forstår det umiddelbart sådan, at jo højere micron-tal des grovere fibre og hermed højere kradse-faktor. Hvor ulden hører til på skalaen – fra ultrafine til strong – afhænger i øvrigt også af dyrenes alder, helbred og madvaner.
Nøj, en hel videnskab … Mit uld ligger i den lækre lave micron-ende, men det havde jeg regnet ud, he!
Nogen si’r: “Is i glasset og ikke i maven.” Jeg si’r: “Både og!”
Vandt Lauritz.com-hammerslaget på vidunderlig Børge Mogensen køjeseng ved at vente til to minutter i lukketid og så slå til.
Den er – med sine gammeldags mål – perfekt til mit lille sommerskur. Ankommer allerede på tirsdag. Wiii!
Tanker om indretning af soveafdeling omfatter igangværende krea-projekt (opstartet til skurstrik): Plaid i bølgehækling af 100% ekstra-fin italiensk merino-uld. Har planer om en meget grøn afslutningskant. Opskriften er inspireret af Familiejournalens babytæppe.
Overvejer det som et sengekast til overkøjen på mit designer-kup. Hvis ellers skur-musen holder aftalen og fortsat ikke bider i tekstilerne deroppe i lyngen …
Eja et godt koncept. Måske starten på en tradition?
Den lokale krea/sladre-klub er draget til sommerskuret med strik & drik i bagagen. Regnen er netop stilnet af ved ankomst, og inden længe sidder vi alle fem på terrassen i det grønne med kølige sjusser og garn galore.
Som aftenen/natten skrider frem, finder jeg opskrift-på-dejlig-hæklet-uld-plaid-i-bølget-zig-zag-mønster mere og mere kryptisk og når at pille fem gange op, inden en rar sjæl kommer mig til undsætning (dagen efter, vel at mærke…)
Tak, kære strikkeduller, for en fremragende weekend i fremragende selskab!
Færdig med endnu et hækleprojekt. Holder så absolut ikke Familie Journalen, men deres online nørkle-site er super. Faldt over denne retro-ish poncho-opskrift og fiskede fluks en gang uld-tweed op fra mit stash under den gamle daybed i køkkenet. Fantastisk materiale – reflekterer lidt over ordets oprindelse. Wikipedia er min ven:
The original name of the cloth (tweed) was tweel, Scots for twill, it being woven in a twilled rather than a plain pattern. A traditional story has the name coming about almost by chance. About 1830, a London merchant received a letter from a Hawick firm about some tweels. The London merchant misinterpreted the handwriting, understanding it to be a trade-name taken from the river Tweed that flows through the Scottish Borders textile area. Subsequently the goods were advertised as Tweed, and the name has remained ever since.
Der foreslås dobbelt-tråd, og det hæklede jeg også med, da én bliver for slasket. Men den er dog blevet lidt mere kompakt og tæt end den på opskrifts-fotoet – men skøn at have på og bliver god til efterår/vinter. Hækler måske endnu én i lidt lysere farver og lettere garn til de kølige sommeraftner. Forsøgte mig med frynser, men så gik der for meget ryatæppe i den – måske næste projekt bedre kan bære dem. Har nemlig lige lært en ny frynse-teknik…
Sikke en gedigen møgdag!
Vågnede her til morgen op til hård og ubarmhjertig besked på Facebook om, at lægerne har opgivet en lille trold i vores internationale netværk, som nu er sendt hjem for at dø. Tilbagefald har resulteret i en knoglemarv med over 90% leukæmiceller.
Prøver at skubbe de dystre tanker i baggrunden og fortsætter filte-aktiviteterne fra gårdagens syaften med de andre unger og forældre oppe i SIV. Anders ringer, netop som de kulørte påskeæg begynder at tage form (opskrift nedenfor) – han er også berørt af nyheden. Tårene triller ned af mine kinder. Jeg lægger på og suser ud på toilettet for at tørre øjnene. Pædagogerne smiler kærligt til mig. Pyh!
Nå, men det blev da til et par fine filte-sager, og vi pakker os sammen og ud i bilen efter en gang eftermiddagsfrugt.
Fuck! Handikap-transport-kassevogn har blokeret for vores bil, og – uanset kreativ 20-punkts-vending – kommer jeg ikke forbi. Men får i stedet smadret et blomsterbed med omkransende betonfliser. Great!
Nå, endelig kommer der assistance, og en super-sød far dirigerer mig sikkert og roligt ud på vejen. Ella hyler og skriger, for hun er træt og sur over den lange ventetid, og da vi endelig er på vej, ringer min redaktør: Hun synes grafikerens forside-forslag til Kemoland er fremragende og forstår ikke, at jeg får det fysisk dårligt af farvesammensætningen. Vi er i tidsnød og skal finde et kompromis snart. Øv!
Og øv igen…
Filtede påskeæg: Karteuld, éngangs-skum-vaskeklud, shampo og vand.
Shampo i balje i varmt vand. Del ulden i ca 20 stykker à ca 0,5 x 20 cm. Spred hvert enkelt stykke, så det bliver fladt og helt gennemsigtigt. Fold vaskekluden til lille oval bold. Læg nu filten stramt omkring. Husk at skifte fibrenes retninger, så filter det bedre. Hold fast rundt om ægget og læg hånden i baljen. Svup sæbevand ind i ægget. Op af vandet og masser/udglat nu ægget (10-15 minutter), til filten skrumper omkring. Husk: Ingen folder – det skal nok selv krympe, hvis du er tålmodig…
Ophænges i tynd uldtråd, mønstret bånd eller lægges i kurv/vase. Broder evt. på ægget.
Tarmskylning og gamle flammer; strikkemadullerne rundede lige verdenssituationen.
Og halløjsa, noget lækkert garn! Et medlem af vores eksklusive klub kreerer tørklæde til datteren af det – så det er altså ikke kun til strømper… Kan købes hos Tante Grøn eller Rok & uld i Roskilde.
Jeg vil osse til Island!!! Vores sy-coach’s mor har købt dette helt fremragende garn til ingen penge, og se lige hvor lækkert et tæppe, det kan ende med at blive. Syaftnerne i Børnehuset Siv er ikke kun hyggelige men meget inspirerende. Flere af dem, tak!