… en uventet buket!
Så føles det alligevel som sommer, selv om det vælter ned udenfor.
Hvor er det altså nogle smukke blomster, søde svigere – håber de holder længe endnu.
Er det i øvrigt ikke et godt foto? Udmærket klaret af min iPhone, selv om den kun er en 4’er, hva?
Så går forfesten i gang ude på pladsen. Orange dundrer løs med lydprøver om kap med den bragende torden (mudder hører vel festival til…)
Kigger fotos fra en svunden tid, hvor børnene end ikke var på tegnebrættet. En evighed siden. Jeg vil væk! Nægter at sidde her på sygeorlov atter en gang og høre på andres fest. Jeg SAVNER at være en del af maskineriet. Ville have haft 20-års jubilæum her til sommer, hvis ellers ikke den lille Ella-fis lige skulle få kræft.
Jeg sagde: Øv!
Hvor absolut vidunderligt lige at få et par gode tips til gamle klassiske drinks af sin snart 80-årige mor.
Hun sad i vores sofa i går og tænke tilbage på livet i sus og dus med sin Ole (i tiden før os unger naturligvis…)
Hele tre forslag blev det til: Tiger’s Milk, Lille fugl fald om (!) og Gin & James. Tak for tippet, Mut – hermed noteret på dagen for Noras skoleferiestart.
Og hvor finder man så den bedste online drink-database, anyone?
Ha, hvor tjekket! Kuffert-klistermærkerne er fra The Cheeky.
Et af de store omdrejnings-, samlings- og holdepunkter på Rigets Børneonkologisk afdeling 5054, vores fantastiske Kokken Kenneth, er blevet bedt om at lukke sin professionelle FB-profil. Ledelsen vil øjensynlig ikke ha’, at der skal være kontakt mellem ham og de behandlede familier uden for indlæggelserne.
Hvorfor er jeg mon ikke overrasket?
Profilen, der ikke engang er hans personlige, giver alle os, der kun sjældent færdes på afdelingen, en oversigt over årets aktiviteter samt velgørende arrangementer rundt om i landet. Og så får Kenneth mulighed for et kig på familiernes opdateringer, så han ved, hvad der rører sig hos os, når vi ses i køkkenet.
Men indlevelse og god service er jo ikke noget, man generelt praktiserer derinde, må jeg med tristhed erkende. Næh, det er faktisk udelukkende hos netop Kokken Kenneth, at vi altid med sikkerhed er blevet mødt og rummet i vores livs værste krise.
Skam jer i ledelsen – I burde sgu’ smides på crash course i kundetilfredshed og sociale medier!
Har lige brug for at drømme mig hen til mit paradis oven på sådan en tårerperser… G’nat!
My Sister’s Keeper er en smuk og tankevækkende film med super cast:
Hvad stiller man op, når ens cancerramte barn mangler stamceller, knoglemarv og andre reservedele, men der ingen matchende doner er? Så laver man da bare én i form af en gensplejset søster. Men hvad nu, hvis denne redningsplanke så en dag ønsker sin krop tilbage, når der netop er allermest brug for den?
In Los Angeles, the eleven year old Anna Fitzgerald seeks the successful lawyer Campbell Alexander trying to hire him to earn medical emancipation from her mother that wants Anna to donate her kidney to her sister.
En til af de stærke cancer-historier (kommer fluks på min linkliste) – men denne med et lille sejt twist. Trist men ikke overtrist.
Og så bliver man jo også lidt nørdet efter et par år i Kemoland: Vi kender til de to leukæmityper ALL (som er Ellas) og AML, men hvad hulen er APL? Vi måtte straks pause filmen og tjekke online lægehåndbog. Man bliver hele tiden lidt klogere …
Rar psykologtid i dag satte ord på, hvor forskelligt jeg og Anders navigerer gennem denne PTSD-tid – Handling vs. emotion. Vi har begge behov for at tilegne os lidt af hinandens indgangsvinkler: Jeg selv kaster mig over diverse projekter og researcher på livet løs om børnecancer og fysiske og psykiske senfølger for patient og familie, mens Anders distancerer sig fra hverdagen med gourmet-kokkerering og science fiction.
Kunne godt mærke, at han tog filmen lidt tungere end jeg selv men er taknemmelig over, at jeg ikke skulle se den alene.
Pigernes tomatplanter går amok – godt jeg huskede at vande, inden jeg tog hjem i går.
Tak, til verdens dejligste naboer for gode råd og pleje (kaffemaskine, træfældning, vintår, konfekt, sæbebobler og gæstfrihed).
@ Karina & co.: Hvis I læser med her, kunne I så lokkes til at hælde et par kander lunkent vand ned i hullet på kapilærkassen ved ankomst/afrejse?
Der er ledigt fra i morgen fredag til næste torsdag – lægger nøgle i jeres postkasse i eftermiddag (vand & el er allerede tændt).
Håber I får nogle skønne dage! Hils deroppe 🙂
Yup yup – wiiiii!
Jeg har fået opdateret min maskinpark i sommerskuret – overtog i dag 2 x Flymo fra svigerne. Droppede Ella af derude og susede fluks op med nyerhvervelserne til mit lille prinsesseslot.
Efter en måned uden græsslåning med hhv. regn og sol, trængte plænen inderligt til en omgang (vi taler knæhøjde og i frø).
Åbnede mig en øl og tog fat med et nørdet smil på læben.
Græsslåmaskinen arbejder efter luftpude-princippet, så den er let at manøvrere, men man kan godt mærke, at der ikke er samme power i motoren, som i min afdøde model (r.i.p.) Det der lednings-show skal jeg også lige vænne mig til. Men alt i alt en succes.
Hvis nogen i øvrigt skulle være i tvivl, så ELSKER jeg mit paradis i Ellinge Lyng. Og inden længe får hytten også en omgang med malerkosten af min søster og mig, der netop har fastsat en dato.
Handy-woman! Hvem skulle have troet det???
4.30: Har det varmt. Fuglene larmer…
8.30: Sidder i sengen og sumper over Cirkeline (rennæssance herhjemme efter lancering af fed app) sammen med min lille blemås. Må hellere se at komme i bad…
11.30: To vaccinations-stik i låret og en blodprøve i armen; hold da helt kæft, hvor Ella hyler. Møder rejsefælle-mor fra La Vida-turen, som – selv efter et år ude efter raskmeldingen – har svært ved at vænne sig til hverdagen igen “Vi er bare ikke nogen helt almindelig familie mere”, sukker hun. Drengen har også indlæringsvanskeligheder; stress eller kemo-senfølge vides ikke.
13.30: Til frokost hos Tine efter blodprøve. Snubler over alle hendes flyttesager, spilder vand over hele bordet og fumler med kaffe-doseringen. Min skønne veninde smiler overbærende og rydder op efter mig. Hækler lige endnu en kulørt blomst som lovet. Venter. Sludrer om indretning af den lille families nye lejlighed, økonomi og kræft. Tine fisker en bog om danske oldtidsfund op af en af de utallige fyldte Netto-flytte-poser og konstaterer, at Solvognen – et vores væsentligste og smukkeste nationalklenodier – øjensynlig stammer fra mark lige i nærheden af vores sommerskur. Minde-sten så sandelig et besøg værd i sommerferien. Venter lidt mere.
15.00: Kan ikke klare ét sekund længere, så jeg ringer til ambulatoriet:
Hæmo: 8,6
Leuko: 7,5
Neutro: 3,77
Trombo: 247
Alt i skønneste orden og så oven i købet stigende blodplader, som ellers i dalende tilstand kan være et af tegnene på tilbagefald – pyyyyyh! Vender næsen hjemad med træt Ella på slæb…
19.57: Hvornår går ungerne i seng, så jeg kan sove???
Sikke meget friskskårne blomster kan gøre for humøret.
Jeg lover hermed at forsøge at bringe æstetikken, harmonien, og roen fra Børnehuset Siv ud i min videre færd. Det kærlige personale inspirerer på alle fronter til et mere nærværende liv.
Varme tanker til tre fightere her til morgen:
Til dig søde Trine, som tabte kampen i sidste uge – du er savnet!
Til dig lille purk, som lige nu gennemgår en af de voldsommeste kemo-behandlinger, der findes – hæng i!
Og til dig min elskede EllaBelleMøjsengøjs, som i morgen drager sammen med mig til den månedlige kontrol på Riget. Hvorfor pokker er jeg dog alttid så sindsygt bange? Det er vist bare en dag, der skal overståes…
Fødselsdag for familien til Skt. Hans i sommerskuret.
Man er helt udmattet efter sådan en række arrangementer i rap, men jeg har et kæmpe behov for at overøse Nora med al den opmærksomhed, hun mistede, mens Ella var syg.
Sommerskur lægger op til laissez-faire-fester. Og det er godt, for da gæsterne ankommer, vælter det ned. Man må improvisere, så vi fordeler os på de få m2 indenfor og guffer moster Lines hjemmebag. Så klarer det da også op, og fætter/kusiner tæsker ud i det knæhøje græs for at afprøve Noras nye trækvogn.
Der dækkes bord på terrassen i en solstråle. Fars roastbeef, farmors salater og mormors ris a la mande (i intermistisk plastbøtte med flag, lys og grydeske) er på menuen. Underligt som Nora har ønsket off-season aktiviteter og mad til sine selskaber – måske årets allerbedste oplevelser som fastelavn og jul bare skal høvles igennem en ekstra gang, nu der endelig er åbnet op for muligheden?
De Gule Spejdere (hvad hulen er det for nogen?) disker op med giga-bål og heks i nabobyen, så over stok og sten det går med slikposer, kaffe og rødvin i bagsmækken. Den magiske aftensstemning omslutter ungerne, og de vover sig lidt rundt på arealet på egen hånd. Ella løber op og ned af bakken for at holde sig vågen og ta’r sig indimellem et hvil hos sine kære bedstemødre.
Dagen er omme. Det er midsommer (tro det eller ej!). Nora har skoleferie om et par dage. Ella afisoleres om under en måned, og nyt liv er i vente.
Hvis ellers den månedlige blodprøve på tirsdag arter sig atter en gang …
Erhm, det der med at vække fødselaren med levende lys og flag går ikke helt efter planen, når man har en lille prut, der står op, før f***** får morgentøfler på.
Men pyt med det! Nora og Ella leger på værelset, og da de gamle forældre får kæmpet sig op, hopper hun i seng igen – parat til at modtage det syngende fødselsdags-optog.
Af Ella får hun et lyserødt smykkeskrin med musik og dansende ballerina. Lillesøster har imidlertid lidt svært ved at give det fra sig, men storesøster smiler overbærende. Hun kigger nemlig lige ud på en ny hvid 24”-cykel i gårdhaven, da vi beder hende trække stuegardinet fra. Og den må da også lige beundres.
Tillykke, store/lille NoraFlora – vi elsker dig så højt!
Klasse-fødselsdagen må betragtes som en succes; kun fire ud af ti piger tuder…
Om formiddagen pynter Ella og jeg lyserød lagkage, og Anders lokkes til at følge tøse-flokken hjem fra skole.
Gaver, kage, varm chokolade med selvvalgt mængde flødeskum, fantastisk og lærerig computer-skattejagt (programmeret af svoger) samt efterfølgende tøndeslagning i solen og stopdans i stuen.
Et kvarter i afhentning går to piger i totterne på hinanden og stikker af i hver deres retning på strømpesokker. Anders og jeg satser på, at Ella bliver på matriklen og sætter efter dem i parken. Trøste, trøste og tilbage igen.
Vi forstår nu lidt bedre, hvorfor der er sat fokus på pigegruppen i skole og SFO. Meget stor modenheds-spredning og gedigen stædighed giver naturligvis gnidninger.
Den velsignede lyd af biler, der parkerer foran huset: Forældrene ankommer. Hvidvin og hyld på terrassen og farvel, farvel.
Pyyyyyh! Et fredfyldt år til næste gang…
