Min højre skulder er død. Og det har den været en rum tid. Jeg tror, smerterne skyldes forkerte og for mange løft over tiden af slatten/lammet kemo-unge inkl. sondepumpe, iltflaske og kørestol. Op og ned, frem og tilbage. Seng, trappe, køkken, stue. Derfor er nu er såvel indre som ydre til reparation. Hos henholdsvis psykolog og sportsmassør.
Tror skulderen har en chance…
Anyway, i gĂĄr til massage faldt snakken pĂĄ vision boards – eller rettere dream boards. Hvilket fik mig til at tænke tilbage pĂĄ sommer-højskolen, hvor vi sammen klippede/klistrede vores families “Livets træ”. Collagen blev fyldt med stikord om os. Hvor vi kommer fra (pĂĄ roden), hvad vi er gode til (stammen), vigtige mennesker for os (grenene), hvordan vi ligner andre (frugter) og vores drømme for fremtiden (bladene).
Det blev et fint træ. Som bar både blommer og (!) citroner.
Nu er tiden kommet til at kigge indad. I mit eget univers. Hvad vil jeg med mig selv, i mit liv? Men fragmenterne mangler struktur; alt for ringe et fundament at bygge på. Endnu. Først må de mange stykker havglas finde sammen. I fælles mosaik. Nye skarpe og grumme giganter side om side med dejligt bløde og matslebne miniaturer.
Så jeg kæmper videre. Mens rønnebærrene rødmer, og ferien lakker mod enden.
Det blev til +14 dage i Sommerskuret. Stunderne smeltede ind i hinanden, klistret sammen af solcreme og lyserød guf. Tilsat et par kander hjemmepresset limonade, en spandfuld hyldedrik og en enkelt flaske rosé eller to.
Livet er så meget mere simpelt og overskueligt deroppe i Lyngen. Sol opstår og sol nedgår. Intet ur, ingen tidsfornemmelse. Et par udflugter til forlystelsespark, zoo, restaurant. Ellers ingenting på programmet. Eller alting. Nabobørn myldrer ind og ud, gæster kommer og går. Frokosten indtages i trætophuset, under bøgen, i hængekøjen. Små multifarvede balloner fyldes til vandkamp. Et bundt kæppe rejses som telt på skovbunden. Åens kryb fanges til akvarium og studeres nøje. Hvem vil spille krocket? Gå på slackline? Gynge omkap? Skyde med bue og pil? Lege med dukker i annekset? Med på stranden?
Men sĂĄ drog vi hjemad. Fyldte støvsugeren med sandede minder – bilen med linned, loppefund og trætte tøser.
PĂĄ mandag starter Ella i 0. a, og sĂĄ har vi hele to skolepiger. Kigger mig fortvivlet om efter begejstringen. Skraber sygedagpengene til mig med den ene hĂĄnd og støtter hovedet med den anden. For jeg er ikke frisk. Jeg er smadret. Faktisk. Træt ind til benet. Ind i sjælen. Og spørgsmĂĄlet om, hvornĂĄr helvede jeg dog kommer ovenpĂĄ igen – kan overskue en ganske almindelig hverdag? Det har jeg lagt pĂĄ hylden. Sammen med drømmen om en karriere, en hel nats søvn, vægttab.
Pinterest er min ven. Hemmeligt dream board oprettet. DĂ©t er da et skridt! Gabende tomt … men eksisterende. Trods alt. Browser gennem mine 2.823 pins. Dvæler ved lækre nuancer, smukke elementer, gyldne øjeblikke, ro.
Lang proces. Men pĂĄbegyndt.
—
For sent pĂĄ sæsonen – men som led i “Projekt digitalisĂ©r den gamle lasede opskriftsbog”.
Hyldeblomstdrik: 50 store hyldeblomstskærme (plukkes ultimo juni), 70 g vinsyre/citronsyre, 3-4 økologiske citroner, 3 kg sukker (jaja, det er store mængder – men hellere helt perfekt og sĂĄ serveret lidt ad gangen …), 3 liter vand.
Klip groveste stilke fra og skyl i koldt vand. Opløs syren i lille skĂĄl varmt vand. Skær citronerne i tynde skiver. Bland hele molevitten sammen med sukker i stor gryde. 3 liter kogende vand over. I køleskab fem døgn. Rør dagligt. Fortyndes i glas med danskvand & isterninger. Kan fryses i poser – sĂĄ varer sommeren langt ind i efterĂĄret.
Og hvem kan ikke bruge det?
Der småsnakkes om seneste dages oplevelser, mens Hama-Bethlehem-stjernen sættes fast over krybbespillet. Med elefantsnot.
