Tilbage i lyngen. Ah!
50% af husstanden ELSKER Sommerskuret betingelsesløst, 25% syn’s her er helt fint at være (så længe der er mad nok), og for 25% går det an (bare internettet virker).
What’s not to love?
I tirsdags lagde Sjællandske Medier vejen forbi vores lille dobbelthus, og resultatet kan allerede nu beses i såvel Dagbladet Roskilde, Frederiksborg Amts Avis, Nordvestnyt som Sjællandske (… og sådan lokkes manden til bageren lørdag morgen).
Det store dobbelopslags-portræt af Roskilde-stafettens yngste fighter var så fint, at undertegnede måtte fælde en tåre. Alene overskriften “Ellas hårde kamp” kan vel få enhver PTSD-ramt Cancer Mom til at snøfte. For slet ikke at tale om forsidefotoet af verdens smukkeste Tudse.
I presse-samlingen med artiklen. I glasset med Chardonnayen.
(Øverste snapshot er taget af fotograf Jens Wollesen)
I de små stille pauser.
Når dukkerne bades, gymnastikvimplerne luftes, eller kreativiteten udfolder sig med pensler og farvelade på en brændende og doven feriedag.
Hvad gør jeg da? Jeg filosoferer.
Ikke mere end ét enkelt ukoncentreret splitsekund skal der til, før romanen dumper ned i skødet, hækletøjet falder ud af rytmen, te-posen glemmes i kanden. Eftermiddagen forbitres. Mørket sejrer.
De frie tanker finder sig et musehul af en bagdør, møver sig indenfor og tager over.
Pigerne er i fuld sving med et fælles undervandsmaleri i gulvstørrelse; alt for varmt til at opholde sig ude. Nora klukke af grin. Ella fniser med.
Livet er ikke livet værd, tænker jeg, med al den gru og smerte?
Jamen, hvordan hænger det dog sammen, spørger læseren. To raske søstre, der hygger sig; hun burde da endelig være glad?
Nu også dårlig samvittighed. Pling! En dråbe besk i sorgens bæger. Jeg rører rundt. Sur dram at bunde – men ned skal den.
For en gang imellem bliver jeg simpelthen nødt til at give efter. Humpe mig en tur omkring omkring i selvmedlidenhedens sump, inden livet genoptages. Genopdages. Luften friskes op.
Dog sværere at vende tilbage efter hver dyk, kan jeg mærke. Og det skræmmer mig fra vid og sans.
Ville ønske det var forsvundet med Ellas kræft: Uvejret i mig.
Telefonkimen. Argh!! Nej nej, ingen grund til stress: Bedste blodprøvesvar ever. Ella er virkelig blevet HELT RASK? Hvornår begynder jeg mon at fatte det???
Skål! Tår af ristet drikkedunk i motorvejskø. Smiler til offspring i bakspejlet.
Hvor kom vi så fra? Nå ja; sommer – uden fællesorlov. Mor her alene på skansen med to friske piger det meste af skoleferien. Sæt igang!
Men hvad skal man mon finde på efter sådan et par vidunderlige solskins-uger på Mallorca? For familien er jo afisoleret i år. Alt er muligt! Alt skal nås. Nu vi endelig kan!!!
Hjemme. Brainstormer mig svimmel i knolden. Hvilke attraktioner og særværdigheder i hvilke byer? Måske nye er dukket op siden min brat afbrudte karriere i turistbranchen?
Synker sammen på bænken. Hedebølge. Pigerne hviner ind gennem hullet i den vildtvoksende bøgehæk. Med favnen fuld af markblomster. Til mig. Klipklappere, lysebrune skuldre, stropkjoler. Verdens smukkeste søstre.
Pakker planerne sammen og finder mig til rette. Lige her på terrassen. Ud over de aftalte bedste/fætter/kusine-overnatninger behøver vi såmænd ikke andet end:
Vejrmøller på boldbanen, frokostpizzaer ved fjorden, snobrød i køkkenhaven, legesyge klub-kaniner, kølig dukkert, bueskydning, akvarel, kortspil.
Og selvfølgelig en perlerække af ingen verdens ting @ Sommerskuret.
Jep! Dét er hermed planen for de næste uger. Nemlig.
—
Snobrød (god stor portion til fire personer): 50 g smør, 1/2 l mælk, 50 g gær, 4 tsk sukker, 1 1/1 tsk groft salt.
Smelt smør i en gryde og tilsæt mælk. Blanding i skål, rør gær heri. Tilsæt øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Dej slås godt sammen. Skål dækkes med fx et låg – afsted til hævning et lunt sted i ca 1 time (nemt nok; indendørstemperatur i skrivende stund 29 grader!!!)
Vi spidder normalt pølser på snobrødspindene og snor dejen omkring. Til dessert bare dej om pind og marmelade i hul efter bagning. Eller skumfiduser og popcorn over de sidste gløder. Mums.
Tror ikke nattens insomnia skyldes varmen. Tror det skyldes dagens blodprøve-kontrol på Riget.
Dumt svar er højst usandsynligt, det sagde sygeplejersken i hvert fald i går. Derfor går der så langt imellem besøgene i TXID-ambulatoriet nu.
Nervøs alligevel …
Svitset velkommen af sommersolen – ellers rygter om massivt regnskyl herhjemme? Trætte unger på overophedet kuffertvogn foran Terminal 3 – småskændes om pladsen.
Til kongebyen på rekordtid. Tak til to gæve gutter, der hhv. hentede og bragte Familien Kemoland; ingen langtids-p og shuttle bus til os denne gang, hep.
Kære dobbelthus, har du savnet os? Bogreol, espressobrygger, blomstrende gårdhave? Housesitter Mormor har fyldt køleskabet med aftens- og morgenmad, fantastisk! Udpakning i lyntempo, kaffetår, fødderne op … og zzzzz.
Dagen derpå. Lokkende torden fra Festivalpladsen. Dilemma: Kølig mojito i støvet vs. svedigt vasketøj i bryggerset? Nå, éndagsbilletterne er med sikkerhed udsolgt, så det giver jo lidt sig selv. Ellers vidunderlig søstertur i ’13. Til næste år, Orange, til næste år …
Tøserne har allerede genfundet rytmen i hytten – legesager og rod im ganzen Haus. Suk. Griber Mac og blogger mig tilbage til dampende tapas, azurblåt hav og bikiniklædte kampfæller.
Viva La Vida – og ildsjælen bag <3
“Jeg elsker dig”, sukker Ella og lægger kinden mod sin nye soulmate. De sidste par dage har de plasket i poolen, bygget sandslotte på stranden, leget med bamser og sammenlignet venekateter-ar. Mens kemoen sidste år angreb Ellas organer, kastede den sig frådende over venindens knogler; hun er nu skrevet op til en kunstig hofte.
Nora hænger ud i en gruppe af raske søskende. Tøserne har nok også et og andet til fælles, skulle man mene … Fistrer sammen omkring på aften-tour-de-chambre i lette festkjoler med klorgrønt hår. Efter hestevognstur, delfinshow, shopping og tapas på promenaden.
Skæbnefællesskab og familieliv.
Lykke i ulykken.
– men en vigtig sag. Nåede lige lille interview i Byparken dagen før afrejse.
Og med Kanal Roskildes 90’er-vignet i øregang og på nethinde bli’r livet på Mallorca sgu’ ikke meget bedre. Jeg vil være lokalrapporter, når jeg bli’r stor …
Vel ankommet, poolen indtaget og Storesøster atter fejret – denne gang på selve dagen.
Tillykke med første årti, vores store lille Florin. Dit smil varmer mere end de 32 grader i skyggen … Elsker dig!
Hurra – rart og dejligt fødselsdagsselskab for et par håndfulde klasse-tøser (og 1 stk. minglende lillesøster) meget vel overstået.
Pas, forsikring og billet i hus, sommerkjole vasket og kuffert zippet.
Rasmussens @ airport. Hep!
Fra læse-god-roman-på-terrassen-dag til argh-kan-vi-mon-nå-det-hele-dag. Ét lille telefonopkald fra Riget skulle der til, og nu er familien på den anden ende.
Vi har nemlig – helt ekstraordinært – fået tilbudt en ferie (afrejse allerede om en uge!!!) af den fremragende forening La Vida.
Og med helt ekstraordinært menes, at vi jo har været afsted før. På selvsamme charter-trip til Mallorca. Tilbage i juni 2011 pakkede Rasmussen her kufferterne og daffede mod sydens sol, paraplydrink ved poolen og masser af hygge, nærvær (og nøgenbadning i månens skær …) med +20 andre kriseramte familier.
Hvilken tur! Lige bortset fra en feber-indlæggelse på Palma Børnekræftafdeling har der kun været skønne minder at varmes ved i de hårde kemoår, der fulgte.
Projektlederen Dorte (hun findes stadig derinde et sted?) titter frem:
– Nye pas ta’r fem arbejdsdage – vi når det lige. Hov, og fotos?
– Er Nora med på at flytte klasse- & familiefødselsdag? Ok – nye indbydelser
– Advisering til den kreative kagebager (vent og se …)
– Ny dato for besøg af Ellas børnehave
– Aftale med TXID-ambulatoriet og Vækst & Reproduktion om opfyldning af akuttaske
– Indhentning af medicinsk forhåndstilsagn fra Roskilde og Riget
– Bestilling af blåt sygesikringskort samt ekstra rejseforsikring
– Var det det hele???
– Åh, Nora mangler sommersandaler …
Pyh! Godt man har en box-vin på køl. Af den hvide slags …
Egentlig besøgte jeg såmænd bare Kræftens Bekæmpelses webshop for at erhverve mig den nye børnebog om kræftramte poder, men så blev man lige inspireret til også at smide to stk. økologiske badeponchoer med i indkøbskurven; perfekte til sommerens strandture. Nu er de vasket og bløde – klar til næste havdyp!
Bogen er overraskende god (kommer fluks på linklisten). Anders og Ella overværede i sin tid foto-seancen på Riget, og de undrede sig over, at der slet ikke var nogen mennesker med på billederne. Men det giver pludselig meget god mening nu. Alle personer er nemlig tegnet ind på baggrunden bagefter, hvilket giver en spøjs effekt. Og så er det jo også bare sjovt for ungerne at kigge på snapshots fra vores gamle afdeling. En svunden tid …
