Vi ønsker at medvirke til, at de pårørende bliver efterLEVENDE og ikke efterLADTE.

Sikke et livsbekræftende slogan!

Landsforeningen Støtte Før Afskeden har til formål at mindske tabuet om døden samt støtte de pårørende til en terminal syg/døende med konkrete værktøjer.

Et af disse værktøjer er “englepakken”. Kittet indeholder blandt andet detaljeret viden om den sidste tid og fremstilles under et toårigt pilotprojekt.

Foreningen er grundlagt af en kvinde, som jeg håber at se en hel del til, idet hun netop står for at genudgive sin bog Mor må jeg få din pc hvis du dør?. Den blev så stor en succes, at den er udsolgt fra forlaget og udkommer på ny samtidig med min egen.

Tillykke, Susan, med projektet. Jeg glæder mig til at møde dig! Foreningen kommer fluks på min linkliste 🙂

Chardonnay & skærmtid!

(1 sæt hæklede retro-grydelapper på højkant til den, der putter ungerne i seng)

… anyone?

1. Indbrud i mine kære svigeres hus i nat: De haster hjem

2. Kollision med væltet afspærringskegle: Leasing-firma udskifter ødelagt bil for anden gang på en måned

3. Kogekedlens afkalkningsmiddel hældes over pastaerne i gryden: Vi spiser rugbrød til aften

På trods af uheldet på motorvejen, fortsatte min søster og jeg mod Odsherred og fik afvasket det halve sommerskur samt malet hele fronten. Men hold kæft, hvor er jeg flad!

Og hvem fik dog den der latterlige idé med at skære ned på sjusserne???

Indtil nu ligger den på mac’en, men

23. oktober!!!

bliver drømmen endelig til virkelighed. En vaskeægte, velduftende og knitrende bog er på trapperne. Mit nye forlag har netop sat udgivelsesdatoen. Og denne gang skal det lykkes. Nemlig.

Første skoledag efter sommerferien – Nora tør godt gå hele vejen selv. Ella vinker vemodigt til sin storesøster fra lågen og spørger mig, hvornår hun kan få lov til at starte i børnehave.

Tja, min lille Mus, det er såmænd ikke godt at vide; lægerne har fortalt os, at svaret på din vaccinations-prøve er forsinket, så det bliver måske alligevel ikke nu på torsdag som planlagt, øv 🙁

Men vi har ventet i flere år, smukke Tu, så mon ikke, vi klarer et par uger til, hvis det bliver nødvendigt? Det er jo vigtigt at have styr på alle tal, inden du slippes løs i institutionslivet, kan du jo nok forstå.

Skyerne er hvide og himlen så blå så blå. Solen skinner, og vi har dagen for os. Vi skal nok finde på noget hyggeligt at lave sammen, du og jeg. Kom nu med indenfor, Sveske-leis, så får vi os en tår morgenjuice at vågne på …

Hvornår har jeg sidst danset med Anders? tænker jeg, mens  gæsterne hvirvler omkring os i teltet på Teglværksskoven. Vi står bare ganske stille og vipper lidt til live-musikken med armene om hinanden. Pigerne sover trygt hos bedsterne på bed & breakfast et par gader væk, mens vi lige fester et par timer endnu.

Jeg har trukket nitten som chauffør og derfor kun sporadisk smagt på vinmenuen – men er dejligt afslappet ikke desto mindre. Lover mig selv at skære ned på de alkoholiske drikke fra nu af. Tiden er inde til at mærke livet igen. Det gør ikke så ondt mere. Er til at bære.

Tror jeg.

Blev spurgt af fætter & viv, om jeg ville tage et par fotos i løbet af dagen. Ja da; kan umuligt blive andet end fine med de fremragende rammer, motiver og vejrudsigter. Smiler tilfreds for mig selv, da jeg suser rundt og knipser løs. Indfanger i alt 516 stk.

Snapshots af en helt ny begyndelse.

Kræmmermarked er idag forvist til et lillebitte hjørne af markedspladsen, for det omrejsende Tivoliland er nemlig kommet til byen!

Vi pakker lidt bleer/drikkedunke og suser afsted til – hvad der viser sig at være – proletariatets højborg. Tøffer rundt mellem ølvomme (øhm, look who’s talking …) og tatoveringer, mens vi fyrer en mindre formue af på nitte-lodsedler og andefiskedamme.

Men oj, hvor spændende – synes pigerne. Højt pariserhjul giver overblik over herlighederne (og lokale supermarkeder), radiobilerne styrker teamworket og bumletoget kilder i maven.

Og så finder vi oven i købet to fine gaver til upcoming dobbelt-klasse-fødselsdag om et par uger …

Wow! Begejstringen er stor, da pigerne får øje på deres fine nye gyngestativ.

Det der sommerskur ender da med at blive helt veludstyret

Piece of cake! Det der gyngestativ skulle de fire mødregruppe-madammer da snildt få sat op. Regnen tog dog til (eller var det hvidvinen?), så vi pauserede arbejdet og indtog i stedet lækker sommermenu i skur-gemakkerne med – traditionen tro – late harvest og kirsebærøl.

Projektet lykkedes dagen derpå (trods tømmermænd + to manglende dimsedutter) og står nu og venter på trolde-pigerne.

Kan jeg mon beskrive min taknemmelighed over at kende jer tre dejlige tøser? Jeres selskab, kærlige omsorg og hjælp giver ekstra energi til snart at vende næsen hjemad igen.

Tilbage fra min eksil i Kemoland.

Erhm …

Fem stk. blev det til på krabbe-jagt ved Rørvig Havn.

Efter en omgang letrøget sild, fiskedeller og stjerneskud m/ lokal Rørvig Bryg, kølig hvidvin og øko-juice til overpris hoppede vi ned på molen og fiskede løs med røven i vejret alle fire. Da jeg lige havde overvundet skrækken for, at Ella drattede overbords, udgjorde Nora og jeg et fremragende team: Hun lokkede krabben frem fra stenene, og jeg lå klar med net.

På havnen sælges krabbefiskestænger, og vi købte os alle en hver, da de er lidt sjove – men ellers er en simpel snor med klemme også helt ideel.

Havnen scorer selvfølgelig masser af kunder på aktiviteten, men jeg synes nu også, de gør en del ud af det; ud over salg af fiskestænger og -net er der er gratis fiskeaffalds-madding og gamle salatmayo-spande til fangsten.

Vi tænkte ikke yderliger over det, men tog gladeligt krabberne med tilbage til skuret. Stod imidlertid og kløede os lidt i håret, da ungerne spurgte os, om vi havde tænkt os at slå dem ihjel eller bruge dem som kæledyr. Der var nok lidt for få til en skaldyrs-bisque, så ungerne blev sat til at slippe dem løs på vores egen strand.

Dejlig dag – flere af dem!

Sommerhus-livets indvirkning på ungerne kan mærkes.

Selvom de også sagtens kan drive hinanden til vanvid heroppe, oplever jeg alligevel en større ro og afslappethed i deres samvær. Eller måske er det bare en reaktion på, at jeg selv er mere rolig, når vi er i lyngen?

Har også et kronisk behov for at komme ud af hjemmet. Fjerne mig fra vores lille dobbelthus i Roskilde, som har været min arbejdsplads – og ikke fristed – under hele Ella-orloven.

Vi er løsladt! Florlette og fuglefri til at flyve hvorhen, det skulle være.

Men det skulle så ikke være længere end 65 km væk. For mentalt er det rigeligt til at glemme Kemoland for en stund – eller i hvert fald prøve. Gennem daseri og leg. Kys og kram.

Åh, mine kære piger; hvor jeg dog elsker jer! Bliv hos mig begge to …

God høst på Vig Tuskemarked med NoraFlora-pigen i stegende hede her til formiddag. Foruden Lego Belville vinterslot (har jo allerede sommerslottet) for kun 75 kr.!!! og et par kjoler fandt jeg:

  • Fire retro-Rosti-æggebægre
  • Lækker keramikkop (har vist en fettish)
  • Gammelt træ-penalhus
  • To stk. lyserøde katte-earplug-lednings-omviklere (!)
  • Den go’e gamle Krummebog
  • Kulørte spiral-hår-elastikker
  • Vandperler (kan varmt anbefales – spøjst produkt)
  • Komplet Tornerose samlealbum fra Richs

Nora brugte alle sine 40 optjente sommer-kr. og købte:

  • Rød sparebøsse-postkasse – magen til min barndoms gamle, som Ella har neglet
  • To lyseblå My Little Pony’er (den ene gave til lillesøster)
  • Halskæde, som det tog en krig at finde, da der nu kun var en 10’er tilbage af lommepengene