Arkiv
Tag "sy"

Blæst på tredje døgn.

En håndfuld visne blade tæsker hysterisk rundt i badeværelsets ventilationsskakt. Ellers ganske stille i huset. Ungerne er nemlig på påskeferie hos bedsterne.

Mens de fodrer høns i snevejr (!!!) og maler påskeæg i akvarel, gør vi os klar til middag. Ude. På lokal yndlings-restaurant.

Aaah! Rart man kan sove længe dagen derpå. Dalrer rundt i nattøj med kaffekop og halv-tømmermænd; den lidt lettere driver’s wine menu (til svagdrikkere som undertegnede) viste sig nu alligevel at slå halvhårdt.

Men pyt – tøserne skal først hentes i morgen.

Fisker stofrester og sygrej frem, sætter mig til rette ved spisebordet. Ingen pilfingre, intet ansvar. Tre timer – og enkelte konflikter med overlocker, tittekant og strygefliseline – senere kan gaverne pakkes ind:

To stk. kærligheds-ugler.

Et par triste småpiger i dyb krise fylder nemlig rigtigt meget i mit hjerte for tiden. Nu på tirsdag skal de sige et sidste farvel til deres far. Og så er det måske rart at have et blødt og hyggeligt krammedyr i favnen, tænker jeg. En lille ugle med minde-lomme til fotos eller breve.

Det kunne jeg i hvert fald godt selv have brugt – dengang for 21 år siden …

Fra fersk fisk i grill-klemme til dampende guf på terrassen. Solskinsdag i Skuret.

Fra gammelt betræk i linnedskab til glad kleenex-holder i retrostof. Regnvejrsdag i Roskilde

 

Spontan jotak til VIP-billet – så nåede jeg alligevel at opleve weekendens AOH-messe!

Med alt hvad hjertet begærer inden for patchwork, syning, hækling, strikning, broderi, papirklip og smykkefremstilling.

Browsede dovent rundt mellem standene med Cancer Mom-veninde og – wiii – hoppede med på Bente Lavsen-workshop i dominostrik (så fattede jeg det endelig …)

Shoppede nål til tunesisk hækling (totalt muldyr; weird gadekryds mellem hæklenål og strikkepind), blødt Geilsk-garn til min første sweater (vildt ambitiøst projekt – bliver sikkert aldrig til noget, men her er der plads til drømme …) og to skønne ruller Zpagetti i mønstret stof (til måske endnu et lille tæppe?)

Dejligt dejligt.

Sådan en dag er livgivende. Virkelig.

Slaraffenland af skrigende neon-iPad-covers og fodformede lige-til-at-tage-over-når-brændekurven-skal-fyldes-ponchoer.

Fuld af inspiration.

Men samtidig også en fed understregning af mine helt bevidste fravalg i krea-universet. En bekræftelse i hvilke sysler, der ikke er i stand til at give mig noget igen.

Og hvilke der i den grad gør.

Så er julen over os. I hvert fald i Ellas institution. Her er man tidligt på færde, da alle husets immunsvæklinge meget nemt risikere et par ugers vinter-indlæggelse – og derved gå glip af hele forventningens glæde. Derfor allerede decembersange, -pynt og risengrød til nissen.

Blev grebet af stemningen i dag og kastede mig over et nyt lille stofreste-kræmmerhus med guldhank, mens Pigelil tæskede rundt i puderummet. Lånte en af husets symaskiner, men var lige ved at give op. Nok lidt ligesom koblingspunkt og speeder-følsomhed i venners biler; man har det bedst med sin egen velkendte vognpark … Men julen blev da skudt igang, og jeg kom i krea-mode. Ikke dårligt. Tænker tøserne og jeg en af dagene supplerer med et par filtede fyrfadsstager i Merino.

Ja, det er en plan.

Gode gæt på Kemolands Facebook-side, men ingen var dog rigtige.

Det hemmelige projekt med kodeord som vinter og kulde, gamle østrigske militæruniformer og to ting til, der er at finde på enhver HayDay-farm er såmænd et bundt hjemmelavede Hot Frogs. Det slidte camouflagestof er dejligt blødt, og når frøen kommes i microovnen, er der ikke den mavepine, den ømme skulder eller de kolde tæer, den ikke kan fikse.

Efter inspiration hos mine skønne strikkeduller er produktionen nu i gang (håber Ella aktiverer sig selv en halv times tid endnu …), og jeg overvejer at sende et batch afsted til vores gamle Børnekræftafdeling på Rigshospitalet. Kunne det ikke være en hyggelig gave til de små kemoforkvalmede trolde på de gamle utætte sengestuer derinde?

Men inden da er prototypen her allerede lovet væk. Den hopper nemlig ned i en trøstekurv til en dejlig veninde, som lige har fået en rigtig trist nyhed i dag.

Christ, hvor jeg savner et arbejde!

Savner idéudvikling, planlægning og implementering. Bliver stille og roligt bims af orlov. På femte år. På en øde ø.

Er selvfølgelig ovenud lykkelig over, at vi er udskrevet – at lille Tulle-fnulle er kommet så langt og blevet så frisk, at vi kan slippe for hospitalet i det daglige. Men når det er sagt, så er det ved gud ikke en fest at være hjemmegående mor til immunsvækling. Slet ikke. Til orientering.

Endnu kommer der kun meget få gæster i huset pga. hendes lave immunforsvar, og – da vi oven i købet ikke har været helt trygge ved at have hende med udenfor den sidste tid – ja så bliver aktiviteterne sgu’ lidt en reprise af gårsdagens:

Sy, bage, male, lege med dukker, træne ben, træne arme, træne lunger, lege med dukker, spise frokost, spise medicin, spise eftermiddagsfrugt, lege med dukker, spille bold, spille brætspil, spille kort, lege med dukker, vaske fingre, vaske slikmund, vaske cvk, lege med dukker, lægge puslespil, lægge lort, lægge an til lille middagslur. Efter bleskift, vel at mærke …

Udfoldelsesmulighederne er begrænsede – drømmene ej. Og der er altid plads til nye projekter; idag fandt jeg på endnu et. Det har noget at gøre med vinter og kulde, gamle østrigske militæruniformer (som gerne skulle komme med posten i overmorgen) og to ting til, der er at finde på enhver HayDay-farm. Hvem gætter først?

Ventetiden er rædselsfuld – mangler action til at holde uhyggen på porten:

Smuttede ud til min lokale stofbutik og købte ind til storproduktion af kemokalotter.

Den hysteriske hygiegne under transplantationen kræver mange at skifte mellem.

Flere af jer læsere har efterspurgt en opskrift, og nu er det endelig lykkedes mig at regne den ud – efter utallige målinger på Ellas lille skaldede knold…

Kemolands kemokalot (efter kirkevindue-princippet – hva’behar!): Tynd strech-jersey af 100% økologisk bommuld.

Spejlvend to kirkevinduer (spidserne skal være 90 grader), og du har mønsteret (nederste to er foret). Tegn mønsteret ud fra målene på tegningen, klip og placer det det ovenpå et foldet stykke stof (fold langs den grønne stiplede linie). Tilskær og sy de V-formede mellemrum mellem spidserne sammen ret mod ret (både på det øverste lag stof og på det nederste = fire syninger). Sy derefter sammen hele vejen rundt (begynd øverst på den grønne stiplede linie og slut et par cm før nederst på den stiplede linie). Vend retten ud gennem hullet og luk det i hånden. Fold foret ind i kalotten og nest evt. spids mod spids, så den ikke folder sig ud igen.

NB. Tillykke si’r jeg bare, hvis du rent faktisk fatter denne kryptiske beskrivelse!
NB. NB Vinduet er fra United Presbyterian Church of Morning Sun, Iowa.

Superblødt stretch-jersey fra rest-udsalg flere år tilbage fandt sin anvendelse i form af en kemohue til lille Skaldepande.

Har længe forgæves ledt efter et brugbart mønster overalt på nettet til chemo caps, og tegnede her til aften i protest mit eget inspireret af Luna-huen og et stribet Katvig-arvestykke.

Resultatet var en succes: To stk. – en grøn og en rød. Ella løb straks ind på Noras værelse, hvor hun kyssede billedet af sig selv i guldspejlet: “Åh tusind tak, søde Mor!”, sukkede hun med lukkede øjne og hovedet på skrå.

Flere af dem i støbeskeen.

Glæder mig til at overraske Nora med, at jeg har lavet en ny varmemus til hende.

Musen, som er fyldt med hvedekerner og kan opvarmes i mikroovn gang på gang, er syet af gammelt sengelinned og diverse stofrester.

Jeg har valgt at sy en ekstra inderpude i samme facon til  kernerne, så betrækket kan vaskes – men det er kun fordi vi er så hulens immunsvækkede herhjemme. Vores oprindelige har kun ét lag.

Har lige prøvet den på min nakke, og ahhhhh – den virker :-)

Skolepige afleveret, sengen kalder. I stedet hopper jeg i bad og sætter kaffe over. I dag vil jeg nemlig sy.

For et par år siden fik pigerne hver en varmemus, som blev meget flittigt brugt. Begge er nu slidt op, og vi savner dem.

En varmemus er en trekantet stofpose med påsyede knappe-øjne, ører og snude i 90-graders-spidsen og hale-strop i modsatte ende (hypotenusen). Fyldet er hvedekerner.

Hele molevitten opvarmes i mikroovn, og ud over at dufte himmelsk, så holder de fusserne lune under dynen. Også gode over øm nakke/skulder.

Giver det overhovedet mening??? Vender tilbage med billede senere – måske en julegaveidé?

Må forresten lige se, om ikke jeg lige får husket at smutte forbi genbo-konen efter opskriften på det helt vidunderlige lille lune brød, hun kom over med forleden. Det blev guffet med Svigerne til kaffen med smør og ost. Mums!

Kølig hvid og grillede løvstikke-pølser til en flok udmattede mødre med alvorligt syge børn.

Decoupage, silkemaling, strikning og hækling omkring bålet – symaskinen holder fri for nu.

Der sludres om løst og fast; stamcelletransplantationer og oldemorfirkanter.

Ikke helt så ensom i Kemoland her til aften – andre fucked-up, småalkoholiserede krea-kvinder inden for rækkevidde at skåle med. At spejles i. At støtte sig op af.

Taknemmelighed.

Næste gang bliver bilen hjemme i carporten…

Jeg vil osse til Island!!! Vores sy-coach’s mor har købt dette helt fremragende garn til ingen penge, og se lige hvor lækkert et tæppe, det kan ende med at blive. Syaftnerne i Børnehuset Siv er ikke kun hyggelige men meget inspirerende. Flere af dem, tak!

Filteaften i Noras sfo i går bød på intro til ny type kræmmerhuse – med foer! Supersmart design… når man først lige har gennemskuet det.

Kræmmerhusene består af to kvadrater – mine er på 13 x 13 cm: En af ensfarvet stof (foret) og en af tre sammensyede rektangler på 5 x 13 cm (til udvendigt). Disse to kvadrater syes sammen på to af de vinkelrette sider med retten mod hinanden (sy undervejs hanken grundigt ind midtvejs i begge sider).

Stadig på vrangsiden “åbnes” firkanten og klappes sammen til stor trekant. Sy den lange (og sidste) side sammen på nær et par centimeter. Nu vendes retten ud, og hullet lukkes i hånden. Foret skubbes ned i kræmmerhuset, som stryges, og der syes en ekstra lille kant med sting foroven.

I dag har Ella og jeg lavet fire – og flere er på vej bla. af gamle viskestykker…

Dét her har vi ventet på meget længe! Fulgt med på Projekt Saseline fra maskerne blev slået op, til trøjen syet sammen. Denne her lilla sag er for os indbegrebet af hele projektet: Kreativitet og sirlighed.

I morgen skal vi have besøg af kvinden bag det hele og hendes veninde (hunden bli’r hjemme). De vil overrække Ella og Nora den mest kærlige gave, man kan tænke sig: To dukker (Nora får også én), en hvidmalet seng med blomstret linned og en kuffertfuld af hjemmesyede/strikkede sparkedragter, bukser, kjoler, trøjer, natsæt, huer, sokker, undertøj og køreposer i alskins farver og mønstre. Vi ved nemlig, hvad der venter os af godter, for Saseline-damen har lagt hele kollektionen på nettet.

Jeg bager en kage i dagens anledning. Åh, hvornår er det morgen???