Arkiv
Tag "ferie"

Lille udpluk af storpige-gaver:

  • Nedfældede barndomsminder fra Bedstemoster (læst højt ved morgenbordet til pigernes store begejstring – sikke en kærlig og personlig gave!)
  • Nye rulleskøjter (fra Ella, nu hun snuppede Noras de gamle)
  • Sphero (fra Mor & Far, som måske også har købt denne seje gadget lidt til sig selv …)
  • Vandgevær (i dækning!)
  • Stigegolf (ikke helt så nemt som man skulle tro)
  • Nyt og eksklusivt malergrej (fingrene væk, Lillesøster)
  • Akrobat-trapez med ringe (allerede installeret i Sommerskuret)

Fejret med manér; ugens tredje fest. 11 glade sidste-skoledags-piger flyver højlydt og hæsblæsende gennem gaveleg, banko og stigegolf. 4. klasse er slut, og sommeren for alvor skudt i gang. Valmuerne står højt, solen brager ned og forsølver Noras hår.

Min datter. Min kloge, sjove, skøre, skæve, helt-sin-egen, vidunderlige pige.

Veninderne spæner omkring: “Hvornår skal vi ha’ pizza?”,”Hvad skal vi efter denne her konkurrence?”, “Hvilken slags kage har I lavet?”

Pyh, bli’r helt stresset! Vores to piger har i årevis lært, at tingene sker i det tempo, de sker. Eller også sker de slet ikke. Måske er blodprøverne fine nok til en dag i sommerhus, et par timer i zoo,  en en is ved havnen. Eller ej. Er først for nylig så småt begyndt at informere om planer længere ude i fremtiden. For vi er vant til, at det hele kan falde til jorden på et splitsekund. Og den skuffelse har ungerne skullet skånes for.

Når Noras klassekammerater spørger ind til dagens program, tror jeg egentlig ikke, det er fordi, de ikke nyder nuet. De søger nok bare den klassiske forventningens glæde (skyllet ud med højdosis-kemoen tilbage i 2009) samt den gængse struktur, som vel hører en almindelig familie med fast arbejds- og institutionsliv til (blah?)

Ta’r en rask beslutning, da fødselsdagen er forbi, og printer for første gang nogensinde en sommer-kalender ud til køleskabet. Godt så: Juli og august – hvilke aktiviteter på hvilke dage? Ferie hos Farmor & Farfar, ferie hos Mormor, familiehøjskole, cirkus, forlystelsesparker, sommerhustur med dejlige venner.

Op på hesten – hep!

Og tillykke igen, MiNo, min smukke Sveske <3

“De allesammen var der jo!”, sukkede Ella for lidt siden, da jeg puttede hende under dynen.

Ja, pigerne mødte så godt som samtlige prinsesser over de tre intense dage i Disneyland Paris. Nu er vi hjemme i Roskilde igen, og de to udmattede tøser ligger sikkert lige nu og drømmer om parader, lysshow, slotte og glitrende eventyr.

For slet ikke at tale om det helt fremragende Genie Pass, der lod os springe let og elegant over timelange køer og direkte ind ad bagindgangen på alle parkens forlystelser (!!!)

På trods af denne luksus lå familien imidlertid alligevel vandret for at nå det hele: Programmet var tæt pakket med restaurant-besøg, swimming pool, shopping, is og popcorn i alle pauser. Plus den helt særlige overraskelse fra Ønskefonden: Forvandling fra SFO-pige i H&M-gamacher til Frozen-prinsesse i bal-kjole. Seancen fandt sted i royale gemakker, og søster blev naturligvis også inddraget i festlighederne med storpige-fantasi-makeup og -håropsætning.

Der er så stille nu, herhjemme i det lille dobbelthus. Hvor er jeg dog træt i fødderne og rundtosset i knolden. Måske vi alligevel skulle have taget shuttlebussen tilbage til hotellet i dag – eller holdt Crush’s Coasteren på afstand. Men det var nu en dejlig spadsertur langs søen. Og en underholdende oplevelse at blive slynget rundt i mørket. Sammen alle fire.

Så tilbage er bare: Go’nat, folkensDisneyland Paris

Høj musik og blinkende diskokugler. Mor krydser forsigtigt isen på et par lidt for store skøjter – klamrende til en orange kegle. Nora ler kærligt og ta’r mig i hånden: “Kom nu, bare én runde mere!”

Fra skøjtebane til poolområde, trampolinhop, legeland, spillemaskiner, trylleshow og udendørsservering i palmernes skygge. Børnedrinks og chokoladefontaine. Monky Tonky-sugerør til en ti’er.

Ungerne tæsker afsted. Klukker af grin.

Troede det her ville være for meget. For kunstigt, for proppet, for bakteriefyldt – for langt ude på landet. Men det er faktisk afsindigt sjovt!

Velkommen til syden. Feriestemning på blot en weekend. Fremragende koncept …

Tusind tak for turen til Foreningen Cancerramte Børn. I gør sgu’ en kæmpe forskel. Også for os, der er på vej op af dyndet …

Foreløbig plan (mens Far passer arbejdet)

Mandag: Træfældning & krea i skoven
Tirsdag: Bif & sjov med Fætter & Kusine
Onsdag: Mormors fødselsdagsselskab
Torsdag-fredag: Hos Farmor & Farfar

Ahhh!

Ugens aktiviteter på plads: Sommerhustur med Mormor, Fætter og Kusine, et par dage hos Farmor & Farfar samt enkelte gæstebud og legeaftaler pænt plottet ind i kalenderen.

Voila! Styr på sagerne, så må jeg vist være glad …

Dér ta’r man så bare lige fejl. Stressen jager gennem brystet ved nattetide. Ind og kigge til Ella, ind og kigge til Nora – begge sover sødt. Lille tår te at slappe af på og tilbage i seng. Må hellere se at få lidt søvn.

Hm, ikke muligt. Heller ikke i nat.

Solen er oppe, ungerne ligeså. Zombi-mor løfter blyklods af et hoved fra puden. Mødes af et par meget røde øjne. Betændelsen klistrer vipperne sammen. En time senere kommer hosten, kulderystelserne og feberen. Ella er blevet syg. Tøjet af ungen, væske galore, opkald til Riget, fat i pencillin og panodil fra akut-tasken, på apoteket efter dråber. Pis.

Bliver det nogensinde anderledes?

Skuffelsen er ikke til at tage fejl af. De velkendte nedslåede blikke, de små nå-men-det-er-vi-jo-så-vant-til-sukke.

Nu står det pludselig lysende klart, hvorfor jeg har haft så svært ved den stramme ferieplanlægning. Panikken, uroen. Der skulle jo kun én enkelt lille uforudset hændelse til, så ville det hele køre af sporet. Stakkels piger.

“Vi aflyser endnu ikke noget men ser tiden an”, aftaler vi og skruer op for den hjemlige hygge: Multifarvede kastanje-spindelvæv, cremet chokomousse og slumber party i soveposer.

Mens vi venter. Som så ofte før …

Tilbage i lyngen. Ah!

50% af husstanden ELSKER Sommerskuret betingelsesløst, 25% syn’s her er helt fint at være (så længe der er mad nok), og for 25% går det an (bare internettet virker).

What’s not to love?

I de små stille pauser.

Når dukkerne bades, gymnastikvimplerne luftes, eller kreativiteten udfolder sig med pensler og farvelade på en brændende og doven feriedag.

Hvad gør jeg da? Jeg filosoferer.

Ikke mere end ét enkelt ukoncentreret splitsekund skal der til, før romanen dumper ned i skødet, hækletøjet falder ud af rytmen, te-posen glemmes i kanden. Eftermiddagen forbitres. Mørket sejrer.

De frie tanker finder sig et musehul af en bagdør, møver sig indenfor og tager over.

Pigerne er i fuld sving med et fælles undervandsmaleri i gulvstørrelse; alt for varmt til at opholde sig ude. Nora klukke af grin. Ella fniser med.

Livet er ikke livet værd, tænker jeg, med al den gru og smerte?

Jamen, hvordan hænger det dog sammen, spørger læseren. To raske søstre, der hygger sig; hun burde da endelig være glad?

Nu også dårlig samvittighed. Pling! En dråbe besk i sorgens bæger. Jeg rører rundt. Sur dram at bunde – men ned skal den.

For en gang imellem bliver jeg simpelthen nødt til at give efter. Humpe mig en tur omkring omkring i selvmedlidenhedens sump, inden livet genoptages. Genopdages. Luften friskes op.

Dog sværere at vende tilbage efter hver dyk, kan jeg mærke. Og det skræmmer mig fra vid og sans.

Ville ønske det var forsvundet med Ellas kræft: Uvejret i mig.

Telefonkimen. Argh!! Nej nej, ingen grund til stress: Bedste blodprøvesvar ever. Ella er virkelig blevet HELT RASK? Hvornår begynder jeg mon at fatte det???

Skål! Tår af ristet drikkedunk i motorvejskø. Smiler til offspring i bakspejlet.

Hvor kom vi så fra? Nå ja; sommer – uden fællesorlov. Mor her alene på skansen med to friske piger det meste af skoleferien. Sæt igang!

Men hvad skal man mon finde på efter sådan et par vidunderlige solskins-uger på Mallorca? For familien er jo afisoleret i år. Alt er muligt! Alt skal nås. Nu vi endelig kan!!!

Hjemme. Brainstormer mig svimmel i knolden. Hvilke attraktioner og særværdigheder i hvilke byer? Måske nye er dukket op siden min brat afbrudte karriere i turistbranchen?

Synker sammen på bænken. Hedebølge. Pigerne hviner ind gennem hullet i den vildtvoksende bøgehæk. Med favnen fuld af markblomster. Til mig. Klipklappere, lysebrune skuldre, stropkjoler. Verdens smukkeste søstre.

Pakker planerne sammen og finder mig til rette. Lige her på terrassen. Ud over de aftalte bedste/fætter/kusine-overnatninger behøver vi såmænd ikke andet end:

Vejrmøller på boldbanen, frokostpizzaer ved fjorden, snobrød i køkkenhaven, legesyge klub-kaniner, kølig dukkert, bueskydning, akvarel, kortspil.

Og selvfølgelig en perlerække af ingen verdens ting @ Sommerskuret.

Jep! Dét er hermed planen for de næste uger. Nemlig.

Snobrød (god stor portion til fire personer): 50 g smør, 1/2 l mælk, 50 g gær, 4 tsk sukker, 1 1/1 tsk groft salt.

Smelt smør i en gryde og tilsæt mælk. Blanding i skål, rør gær heri. Tilsæt øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Dej slås godt sammen. Skål dækkes med fx et låg – afsted til hævning et lunt sted i ca 1 time (nemt nok; indendørstemperatur i skrivende stund 29 grader!!!)

Vi spidder normalt pølser på snobrødspindene og snor dejen omkring. Til dessert bare dej om pind og marmelade i hul efter bagning. Eller skumfiduser og popcorn over de sidste gløder. Mums.

Svitset velkommen af sommersolen – ellers rygter om massivt regnskyl herhjemme? Trætte unger på overophedet kuffertvogn foran Terminal 3 – småskændes om pladsen.

Til kongebyen på rekordtid. Tak til to gæve gutter, der hhv. hentede og bragte Familien Kemoland; ingen langtids-p og shuttle bus til os denne gang, hep.

Kære dobbelthus, har du savnet os? Bogreol, espressobrygger, blomstrende gårdhave? Housesitter Mormor har fyldt køleskabet med aftens- og morgenmad, fantastisk! Udpakning i lyntempo, kaffetår, fødderne op … og zzzzz.

Dagen derpå. Lokkende torden fra Festivalpladsen. Dilemma: Kølig mojito i støvet vs. svedigt vasketøj i bryggerset? Nå, éndagsbilletterne er med sikkerhed udsolgt, så det giver jo lidt sig selv. Ellers vidunderlig søstertur i ’13. Til næste år, Orange, til næste år …

Tøserne har allerede genfundet rytmen i hytten – legesager og rod im ganzen Haus. Suk. Griber Mac og blogger mig tilbage til dampende tapas, azurblåt hav og bikiniklædte kampfæller.

Viva La Vida – og ildsjælen bag <3

Hurra – rart og dejligt fødselsdagsselskab for et par håndfulde klasse-tøser (og 1 stk. minglende lillesøster) meget vel overstået.

Pas, forsikring og billet i hus, sommerkjole vasket og kuffert zippet.

Rasmussens @ airport. Hep!

Fra læse-god-roman-på-terrassen-dag til argh-kan-vi-mon-nå-det-hele-dag. Ét lille telefonopkald fra Riget skulle der til, og nu er familien på den anden ende.

Vi har nemlig – helt ekstraordinært – fået tilbudt en ferie (afrejse allerede om en uge!!!) af den fremragende forening La Vida.

Og med helt ekstraordinært menes, at vi jo har været afsted før. På selvsamme charter-trip til Mallorca. Tilbage i juni 2011 pakkede Rasmussen her kufferterne og daffede mod sydens sol, paraplydrink ved poolen og masser af hygge, nærvær (og nøgenbadning i månens skær …) med +20 andre kriseramte familier.

Hvilken tur! Lige bortset fra en feber-indlæggelse på Palma Børnekræftafdeling har der kun været skønne minder at varmes ved i de hårde kemoår, der fulgte.

Projektlederen Dorte (hun findes stadig derinde et sted?) titter frem:

- Nye pas ta’r fem arbejdsdage – vi når det lige. Hov, og fotos?
- Er Nora med på at flytte klasse- & familiefødselsdag? Ok – nye indbydelser
- Advisering til den kreative kagebager (vent og se …)
- Ny dato for besøg af Ellas børnehave
- Aftale med TXID-ambulatoriet og Vækst & Reproduktion om opfyldning af akuttaske
- Indhentning af medicinsk forhåndstilsagn fra Roskilde og Riget
- Bestilling af blåt sygesikringskort samt ekstra rejseforsikring
- Var det det hele???
- Åh, Nora mangler sommersandaler …

Pyh! Godt man har en box-vin på køl. Af den hvide slags …

Altså ikke så nemt at nyde nuet uden at se sig tilbage. Glædes uden at sørge. Prøver dog.

Sidste påske var Ella på vej til Dødsriget; i år genopstanden.

Vores lille trofaste sommerskur ta’r imod os med åbne døre og vinduer. Overnatning  i dobbeltkøjerne om natten. Isvafler, tuskemarked, grillpølser, trampolin, gynger, legehytte, ægmaling, slackline, krimilæsning om dagen.

Som sagt så gjort. Et sammensurium af sol og slendrian. Et mylder af nabobørn og -hunde med bare tæer og bløde poter på skovbunden. Verdens bedste legeplads, det fri. Mens bøgen springer ud.

Dejlige minder at varmes ved under akutindlæggelse i forgårs. Lungebetændelse, hm.

Men påsken fik vi da sammen …

Til søs, kahyt 5123. Forholdene lægger op til nærkontakt, og efter tredje frontalsammenstød med de to små fjeldaber tjekker Anders brusekabinens overnatningsmuligheder ud. Det lykkes dog at genne krybet til køjs. Der filosoferes under dynerne:

“Hvordan finder kaptajnen Norge i mørke?”
“Hvorfor er der sne på bjergene?”
“Hvor får vi skiene fra?”
“Hvem mon … Zzzz!”

Anders vælger badeværelset fra.

Solopgang og morgenmad i den smukke skærgård, landgang, laaang bustur, ankomst til resort, laaang kø i udstyrs-biks, indkvartering, på med vanten og ud i vinterlandet! Første dag på ski. Wiii!

Ella-feber kort før aftensnad. Pis. Utilpasheden for et par dage siden forsvandt som dug for solen, og lægerne bakkede os optimistisk op i at holde fast i afrejse. Men var det nu også den rigtige beslutning? “39,5 – hva’ syn’s I selv?” kommenterer termometeret tørt.

Angst. Er hendes immunforsvar klar til at bekæmpe hvad-det-så-end-er-der-gør-hende-så-slatten?
Stress. Hvor er nærmeste hospital heroppe i ødemarken, hvis nu det skulle være?
Frustration. Endnu engang et mislykket forsøg på at være helt almindelig familie …

Feberen går i sig selv igen allerede morgenen derpå, og et team af skønne frivillige motiverer os tilbage i støvlen og ud i solen. Nora i slalom på bjerget og Ella i sneglefart på bambini-pisten. Fantastisk syn!

Så på trods af, at dårligdomme og nervøsitet selvsagt lagde en dæmper på endnu en ferie, fik vi os en kæmpe oplevelse. Af hjertet tak til alle ildsjælene hos Foreningen Cancerramte Børn for en i den grad tiltrængt luftforandring <3

Brrr. Tredje dag på kælkebakken. Jeg erkender, at tiden er inde til indkøb af uldent undertøj (eller en spandfuld Havana Club til toddy) hvis jeg skal overleve skituren til Norge. Jo, den er god nok. Familien er blevet tildelt endnu en ferie – denne gang af vores skønne patientforening FCB. Men der er et par måneder til, og her i Kemoland ta’r vi én ting ad gangen. Først skal vil lige over fastelavn.

“Jeg vil være Elsa fra Frozen”, dikterer Ella på hjemvejen. Nora vil gerne klædes ud som humlebi og jubler, da vi finder frem til den helt rigtige (og super-billige!) kostume på eBay. Sammen under dynen. Med uldsokker på.

Det er straks lidt sværere at ramme plet med Ellas dragt: “For kort, for lang, for lyseblå, for mørkeblå, for meget strut, for lidt strut!!!”. Vi beslutter i fællesskab at transformere en af hendes utallige Askepot-kjoler. Drysse lidt iskrystaller over, svinge tryllestaven – eller noget. Med eller uden magi kræver det vist alligevel en lille tur til Stof & Stil – men det skal nok blive sjovt.

Og er hun med ved symaskinen, øges chancerne for kundetilfredshed gevaldigt …

Sneen kommer og går. Knitrende frost den ene dag, sjap og søle den næste. Brrr igen. Er glad på ungernes vegne, men gad godt hoppe lige over i sommer og klipklappere. Hvis det ikke lige var for alle familiens vinter-fødselsdage, som jo også er meget rare …

Rundede 40 i forgårs. Svigerne har annonceret begivenheden i såvel lokale som landsdækkende medier.

“Ih, hvor ser du altså godt ud, Dodde”, udbryder min mor, da hun slår op på annoncen. Jovist, fotoet er også 10 år gammelt; fra dengang Nora lå og boblede i min mave. I tidernes morgen. Så ukompliceret livet var.

Savner ukompliceret.