Fokus

Svarene på den farlige undersøgelse er kommet dumpende stykvist over de seneste par dage, og det står nu klart, at Ellas lungeproblemer kan føres tilbage til vores tyske ven. Ingen bakterie eller virus; det er den nye knoglemarv, der lige skal have hjælp til at finde sig tilrette i Ged.

Binyrebarkhormon i giga-dosis over tre dage – så skulle hun være stabiliseret.

Fedt vi nu har fokus på Ellas tilstand. Ærgerligt det bare skulle tage så lang tid, inden der blev lyttet til os og taget affære. Bonderøve.

“Du skal altså tale pænt til os”, siger en intensiv-læge til mig på gangen, “ellers bliver vi så kede af det.”

Nå, men det må I jo så se at komme jer over. I er professionelle, og jeg er i krise. Hvem af os kan det forventes, der har overskud og overblik her i butikken? Wild guess?

Sætter mig tungt på kontorstolen ved Ellas side og kysser hendes lille lune hånd. Koma-kaffe skal der til. Og tid.

Mon så ikke vi får hende på toppen igen?

5 kommentarer
  1. Benedikte says: 16. juni 201319:55

    Sommervind, drivende skyer, bedøvende rosenduft og en solsortens muntre fløjt – alt sammen til dig Ella-Bella. Get well!

  2. Anita says: 16. juni 201313:35

    Jeg fatter ikke, at sådan et personale ikke kan sætte sig ud over sådanne udtalelser og se det kriseramte menneske bag. Jeg synes, de skulle skamme sig!!!

  3. inge says: 15. juni 201321:19

    Jo for fanden. Ella kommer på højkant … og som gamle Nietsche skrev: Kun ud af kaos skabes en dansende stjerne.

    MØS herfra Inge

  4. Sussie says: 15. juni 201321:09

    ….I samme nu sank hun om på en seng, der stod ved siden af hende, og faldt i dyb søvn. Søvnen bredte sig over hele slottet. Kongen og dronningen, som lige var kommet hjem, og hele hoffet sov øjeblikkeligt. Hestene i stalden, hundene i gården, duerne på taget, fluerne på væggen, ja selv ilden, der brændte på skorstenen, blev ganske stille og sov ind. Vinden lagde sig også, og der var ikke et blad, der rørte sig.

    Rundt om slottet begyndte en tjørnehæk at skyde op, og for hvert år, der gik, blev den større og større. Til sidst blev den så høj, at man slet ikke kunne se noget af slottet, ikke engang fanen, der vejede fra tårnet. Men ude i landet gik sagnet om den smukke, sovende Tornerose fra mund til mund. Fra tid til anden kom der kongesønner og prøvede på at trænge igennem hækken, men tornene greb fat i dem, så de ikke kunne komme løs igen. Mange, mange år efter kom en kongesøn fra et fremmed land rejsende dertil, og en gammel mand fortalte ham om den fortryllede prinsesse, der sov bag tornehækken med sin far og mor og hele hoffet. Den gamle havde hørt af sin bedstefar, at allerede mange havde søgt at trænge gennem hækken, men havde sat livet til derved. Kongesønnen brød sig ikke derom. “Jeg vil ind til den dejlige Tornerose,” sagde han.

    Denne dag var netop de hundrede år forbi, og da kongesønnen kom til hækken, var der ingen torne, men store duftende blomster, der bøjede sig til side for ham og atter lukkede sig bagved ham. I gården lå hestene og hundene og sov, og oppe på taget sad duerne med hovedet under vingen. I den store sal sad kongen og dronningen med hele hoffet, men alle sov de. Til sidst kom han op i tårnet, hvor Tornerose lå og sov. Hun var så dejlig, at han måtte bøje sig ned og kysse hende, og i samme nu slog hun øjnene op. De tog nu hinanden i hånden og gik ned i salen. Da vågnede kongen og dronningen og hele hoffet, gned øjnene og så sig forundret om. Hestene i gården vrinskede, hundene gøede, duerne stak hovedet frem og fløj af sted, fluerne krøb videre på væggen, ilden flammede op igen, stegen på panden begyndte at syde.

    Og kongesønnens og Torneroses bryllup blev fejret med stor pragt, og de levede lykkeligt sammen til deres dages ende.

  5. Yvonne Thygesen says: 15. juni 201317:13

    Godt årsagen er fundet. Så håber jeg at Ella hurtigt bliver frisk igen. Frustrerende at læse at personale ikke tager forældres observationer alvorligt. De bedste ønsker til Ellas forældre og søster Nora.

Kommenter indlægget