Hjælp min vantro!
Åh! Jubiii! Hjælp! Hurra! Nej! Virkelig???
1 års-kontrol af knogler, vækst, lunger, hormoner, hjerte, blod og øjne.
Jovist er det godt at holde styr på eventuelle kemo-senfølger – men sikke en omgang. På turné omkring Rigets mange laboratorier og klinikker.
I går lægesamtale; rystende besked.
Ella kan muligvis afisoleres og starte børnehave til april.
Øh! April? As in to uger fra nu???
Og her er det så, at Cancer Mom løber tør for ord. Faktisk aner jeg ikke, hvad pokker jeg skal finde på at skrive. Andet end, at vi er i chok.
Glade? Jovist – jeg er sikker på, at der gemmer sig en glæde et eller andet sted. Bag den store blævrende mudderpøl af panik, angst, sorg, stress.
Tvivl.
Og tvivlen er nok den, der lige nu fylder mest. Hvad nytter raskmelding og børnehavestart, hvis kræften alligevel ligger på lur. Igen. Hvad nytter det egentlig at tro? For mig er tro lig med skuffelse. Og den har jeg fået nok af. Tak.
Kan jeg ikke få lov til at blive hængende lidt længere i sumpen? Bare et øjeblik til? Jovist kan man få åndenød og klaustrofobi hernede, men man føler sig jo efterhånden helt hjemme blandt ækle igler og slibrige alger.
Helt tryg her i mørket.
Kære Dorthe og familie. Det er fantastisk. Håber solen og foråret kan hjælpe dig lidt på vej. Fornemmer at det nu er tid til jeres mentale kamp for overlevelse – Ella tog den fysiske kamp. Jeg hepper på jer og glædes med jer, selvom jeg forstår at det må være hårdt og svært at være i post-fasen.
Herligt. Det blir spændende. Mange hilsner herfra
Fantastiske nyheder
Kære Dorthe tillykke med beskeden. Klart det er svært at tro og have tillid efter flere år år i sumpen.
Håber alligevel du formår at hive dig op og glæde dig sammen med Ella .Den stærke dejlige overlever. Stort kærligt knus
Forstår godt at tankerne myldrer rundt og man næsten ikke tør tro på de gode nyheder. Glæd jer til at Ella snart kan starte i børnehave. De bedste hilsner.