Tågehorn!
Hallooo – er der nogen hjemme???
Ikke det fjerneste, må jeg med skam erkende! Der er helt tomt, blankt og ingen aktivitet at spore what so ever; det står nu soleklart.
Afkobling, slumre/dvaletilstand, langtidssygemelding af hjernen, eller også er den ganske simpelt afgået ved døden? Her er ikke bare tale om almindelig feriestemning og sløvhed. Nej, den er gruelig gal:
Nøgler, solbriller, telefon, Ellas aftalekort til næste kontrol forlægges – ja selv bilen kan ikke genlokaliseres ved indkøb. Jeg farer forvildet rundt mellem rækkerne og trykker på lås-op-knappen for at se, om ikke et par nådige lygter skulle blinke mig i møde. Kludrer i Noras legeaftaler og finder først ud af kl. 0,001 sekund i lukketid, at det er os og ikke venindens forældre, der skal hente. Skriver nok så gladeligt på vores fælles Notespark, at rengøringen er løbet tør og mangler flydende Rens-let, Ajax kalkfjerner, toiletrens m/ klorin – og gerne to af hver – men glemmer at kigge på huskesedlen i butikken.
For pokker da også (for at bruge et af Ellas yndlingsudtryk). Det her går simpelthen ikke i længden – hvad bliver det næste?
TAK for medfølelse! Har lige brugt 1/2 time på at lede efter min hæklenål, og så lå den på havebordet. Christ…
I hear you. Det lyder bare SÅ bekendt.
Jeg er som regel god til at få skrevet aftaler ned i min kalender, men jeg glemmer at kigge i den, og finder først dagen efter ud af, at der vist var en tandlægetid, eller andet, som så i øvrigt koster penge, ikke at aflyse!!!
Men man skal nok se det som det dybe hul, man er i…der er kun en vej, og det er opad. ;o)
Jeg føler med dig, Dorte.