Ulden kærligheds-erklæring

Endelig kan jeg vise den færdige Merino-sag frem.

Resultatet blev hverken til sengekast i sommerskuret eller hyggeplaid i dobbelthuset. Nix, det blev til min søsters julegave, og hun har selv valgt farven på afslutningskanten uden at vide det. Meget tystys – derfor først fotos af det afsluttede hækle-projekt nu.

Tæppet blev efterhånden ret så uhåndterligt at arbejde med og tungt at transportere rundt, så den sidste maske har været halvlænge undervejs; opstartet til strikke-weekend i lyngen kort efter Ellas raskmelding og afsluttet på Rigets Børnekræftafdeling ved hendes tilbagefald.

Indspundet den største glæde, den dybeste sorg …

4 kommentarer
  1. marion Jacobsen ( tinas Mor) says: 29. december 201212:21

    hvor er det flot whau godt nytår held og lykke

  2. Karin says: 29. december 201201:22

    Hvis nogen fortjener det, så må det være Line. Tillykke med det fine tæppe ;)

  3. Line says: 29. december 201200:33

    Her er tak bare et alt for lille ord – min kæreste søster…

  4. Tante T says: 28. december 201219:57

    Sikken en skøn grøn farve som afslutning- helt perfekt og knækker harmonien så fint. Ihh, hvor må Line være glad :)

Kommenter indlægget