Arkiv
Tag "love"

Vin fra egen vingård, blomster, chokolade, legetøj, bøger og kærlige ord finder frem til vores lille rækkehus fra nær og fjern i disse dage. Fra naboer, venner, bekendte, familie og soulmates på den anden side af vejen eller atlanten:

Tillykke, fru Forfatterinde – bønner & tanker til Ella & co.

Jeg kan slet ikke nå at sige TAK til jer alle, men I skulle bare vide, hvor meget, det hjælper mod ensomheden …

Hvad  har vi imidlertid gjort for at fortjene al denne opmærksomhed?, kan jeg nogle gange tænke. Ellas leukæmi lever sit eget liv, og bogen skrev jo mere eller mindre sig selv under hendes sygdomsforløb.

Der er da helt klart mennesker, der er mere ude at skide end os, eller hva’?

Nej, vi er sgu’ nok en forholdsvis ynkelig forsamling herhjemme, det medgi’r jeg. Og så er den ikke længere. Kys og kærlighed tilbage til alle jer derude fra en fucked-up familie …

Sov du bare en lille middagslur, Muserpige – så henter jeg mig lige lidt frokost hos Kokken Kenneth.

At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det, der smerter,
og kærligheden er og bli’r
og hvad end hele verden si’r
så har den vore hjerter.

Tekst: Jens Rosendal

Erhm, det der med at vække fødselaren med levende lys og flag går ikke helt efter planen, når man har en lille prut, der står op, før f***** får morgentøfler på.

Men pyt med det! Nora og Ella leger på værelset, og da de gamle forældre får kæmpet sig op, hopper hun i seng igen – parat til at modtage det syngende fødselsdags-optog.

Af Ella får hun et lyserødt smykkeskrin med musik og dansende ballerina. Lillesøster har imidlertid lidt svært ved at give det fra sig, men storesøster smiler overbærende. Hun kigger nemlig lige ud på en ny hvid 24”-cykel i gårdhaven, da vi beder hende trække stuegardinet fra. Og den må da også lige beundres.

Tillykke, store/lille NoraFlora – vi elsker dig så højt!

Beklager!

Hvis jeg kommer for sent til mine aftaler, er det altså alle mine snapshots, der forsinker…

Nu vi er ved boganmeldelserne, må jeg lige slå et slag for en af Noras mest vidunderlige billedbøger, Hvor højt tror du jeg elsker dig?:

Lille Brune Hare skal snart i seng, men først skal Store Brune Hare gætte, hvor højt Lille Brune Hare elsker ham. Så højt han kan nå – eller måske højere?

Tror jeg vil læse den for Ella ved sengetid – er sikker på, at hun vil elske den!