It’s a hard knock life

Bøjletandlægens dom ved årskontrollen var klar: Fire tænder ud!

Men som jeg sad der med Nora i venteværelset i morges, var jeg nu ikke så frejdig. Vi taler jo ikke om et livsnødvendigt indgreb. Ikke ligesom Lillesøsters kemo, sonde, respirator. Men et kosmetisk indgreb. Der vel i realiteten kunne vælges fra?

Det blev det nu ikke. Tandregulering er noget bøvl – men giver også i den grad pote, hvis man holder ud. Syn’s dog bare, at vi har haft rigeligt med tårer og smerter her i husstanden. Nok for et helt liv.

Eller ti.

Og så er det bare næsten ubærligt at opleve min tapre Nora – med hele sin spinkle knold oplyst af blændende spotlight og blodet sivende ud af mundvigen – trygle mig om at få stoppet proceduren og tage hende med hjem. Efter bare den første tand. Bedre blev det ikke, da teknikkeren foreslog os at dele behandlingen over i to og fuldende mishandlingen om et par uger.

“Nej”, sagde jeg bestemt og klemte min store piges hånd, “og det er ok, hvis du er gal på mig Putte, men jeg ta’r altså en voksenbeslutning om, at vi får det hele klaret her og nu.”

Seks timer efter den sidste rod blev flået løs – og efter en slatten eftermiddag i dobbeltsengen med gammel musical på skærmen – kæmpede hun sig op på daybeden i køkkkenet og fik sine fire gaver af “tandfeen”. Anmodede herefter om sin iPad. Sidstnævnte et gedigent sundhedstegn. Så dog noget blegnæbbet ud, den lille Mus.

Det gjorde Ella ikke. Hun sprang rundt til gynmastik i Himmelev Hallen.

Den omvendte verden, indeed …

Hvor er jeg dog træt. Træt af at skulle tvinge et uskyldigt barn. For hendes eget bedste. Som de gange vi har måttet nægte vores kræftramte datter noget at drikke på grund af livsensfarlig væskeophobning omkring organerne. Selv om hun tiggede og bad. Eller når vi blev nødt til at holde hendes arme fast for at få taget de essentielle blodværdier i fingerspidserne. Selvom hun græd og skreg.

Hvornår bliver jeg den mor, man hader, fordi hun:

  • Siger nej til is nr. to?
  • Nægter sponsorering af iPhone 6?
  • Eller bare ikke fatter, at festerne altså først rigtigt går igang efter 03?

Mon det nogensinde sker?

4 kommentarer
  1. Agnethe says: 1. oktober 201414:54

    Siger nej til is nr. to?
    Nægter sponsorering af iPhone 6?
    Eller bare ikke fatter, at festerne altså først rigtigt går igang efter 03?

    ….. Det ville være så dejligt, hvis vores børn blot blev ked af nej til ovennævnte og ikke alle de “overgreb” vi som forældre er med til/nødt til at være med til….

    Som du ved bliver det desværre aldrig aktuel her, men når hun en skønne dag flytter hjemmefra vil jeg glæde mig til bare at være den søde mor og så må pædagogerne få fornøjelsen af at være de sure pædagoger ! ;)

    <3

  2. Jette backmann Grubert says: 30. september 201411:29

    God bedring til Nora. Knus herfra.

  3. Siff says: 30. september 201410:21

    Åh ja… Den sagnsomspunde Mor… Jeg tror nu nok dine dejlige piger får lov til at møde hende med tiden. Lige nu er du Bussemandsmor – fordi dine børn er bedst tjent med det, men jeg er sikker på, at du får lov til at vise Nora og Ella at du også har lidt oppe i ærmet – og så bliver det SÅ meget federe, bedre og opløftende. Det skal nok komme, jeg ved det.

  4. Yvonne Thygesen says: 30. september 201409:06

    Stakkels Nora. Håber hun hurtigt er frisk igen. De bedste hilsner.

Kommenter indlægget