Weekend-frokost i skuret

FANTASTISK!!! Hvor er livet bare vidunderligt i hytten. Tøserne og jeg hygger i haven og nyder de sporadiske solstråler. Anders er fortsat gnaven. Gudskelov for iPhonen, en god øl og brændeovnen, som tør ham en kende op.

Må dog erkende, at det lille sommerskur er og bliver mit projekt – og mit alene. Anders trives generelt ikke heroppe længere tid ad gangen men foretrækker bekvemmelighederne derhjemme. Han synes inderst inde, det er spild af tid og penge…

Ærlig snak! Men derfor kan jeg godt være skuffet og ked. For hvordan i alverden kan han dog andet end være helt og aldeles forelsket i vores lille hybel ligesom ungerne og jeg selv er det? Den skønneste fritidsinteresse, der findes!

Men man kan ikke tvinge nogen til kærlighed. Ikke desto mindre tror jeg på at han – ligesom i et arrangeret ægteskab – med tiden vil komme til at få en eller anden form for følelser for sommerhuset.

Ser ham da også brainstorme om solcelle-opvarmning og varmepumpe med et nørde-smil på læben…

0 kommentarer
Kommenter indlægget