Afslag og andre kommunale vildfarelser …

Onsdag 20/5
I forbindelse med behandling af jeres klage over Roskilde Kommunes afgørelse af 5. september 2014, har vi besluttet at genoptage behandlingen af jeres klagesag. Vi finder, at jeres sag er blevet afgjort uden inddragelse af alle oplysninger omkring Ellas tilstand og sygdomsforløb.

Øh bøh? Pludselig går det op for mig, at jeg må have lagt hele det kommunale tovtrækkeri bag mig, for jeg har da fuldstændigt glemt, at vi skulle have en uafklaret tvist liggende hos Ankestyrelsen.

Nå, men den bliver vel ridset op i afgørelsen, der efter sigende vil foreligge inden for to måneder …

Torsdag 4/6
Ankestyrelsen har behandlet jeres klage. Resultatet er: Kommunen skal behandle jeres sag igen og træffe en ny afgørelse.

Hurra! For femte gang får vi medhold. To spørgsmål presser sig imidlertid på:

  1. Hvorfor pokker skal det dog være så besværligt hver f***ing eneste gang. Vi har sgu aldrig ansøgt om noget, vi ikke – ifølge Serviceloven – har krav på. Basta.
  2. Hvad var det nu lige sagen gik ud på???

Vi vil gerne bringe kommunen ud af denne vildfarelse …, fortsætter Ankestyrelsen (hehe, fantastisk formulering!) og remser sagsbehandlingens utallige fejl og mangler op. Pyh, dyb indånding. Efter gennemgang af otte siders lang begrundelse, vender det hele tilbage. Klokkeklart. Minderne om gement afslag på rolig indkøring af EllaMusen i institution – samt undertegnedes egen afvikling af årelang og opslidende orlov. Hvilke jeg var fuldt ud berettiget til.

Frem vælder den velkendte og kvalmende træthed. Frustrationen. Som for over ti måneder siden til syvende og sidst fik bugt med mig og udløste en gedigen sygemelding. Nuvel, jeg balancerede på kanten – efter fem grimme år i Kemoland. Det er skam ingen hemmelighed. Men at det afgørende skub ned i uarbejdsdygtighedens, regionapsykiatriens og ressourceforløbenes rungende afgrund skulle komme fra kommunen selv – dét er li’godt ækelt.

God arbejdslyst, si’r jeg bare. For nu skal Børn og Unge-afdelingens handikapafsnit i gang med indhentning af nye oplysninger fra en række involverede institutioner for at imødekomme vores ansøgning. Som skrevet står.

Og hvordan pokker man så rent praktisk modtager tabt arbejdsfortjeneste med tilbagevirkende kraft, når der i den mellemliggende periode har været andre sociale ydelser på spil? Tja, det er en helt anden – og sikkert ligeså kompliceret – sag.

Tror jeg tapper mig en lille rød fra boksen. At sove på.

4 kommentarer
  1. Dorte says: 23. juni 201514:01

    Jeanet, mange tak for din hilsen. Det lyder godt nok også som om, du har været nok prøvelser igennem for de næste mange år! Tillykke med den nye knoglemarv til dig – håber dine tal er i orden, og at den er faldet godt til i din krop :-) For frisk til at være sygemeldt, det er en hård besked at få, hvis man stadig er underdrejet. Hvor ville det være dejligt at få lov til at komme ovenpå igen i sit eget tempo. For det er nogle sindsygt hårde forløb at skulle igennem – hvad enten man er ramt eller pårørende. Barn eller voksen. Knus til dig fra os! Og ja; én dag ad gangen!

  2. Jeanet says: 18. juni 201510:53

    Åh ha, føler med dig. Forstår ikke hvorfor man skal straffes på den måde fordi man har sygdom inde på livet. Jeg har fulgt sig og Ella og vender i ny og næ tilbage til din side og ser du stadig ikke helt er ovenpå og blir sur over systemet skal være så kringlet. Jeg selv blev ligeså syg med leukæmi og transplanteret nogenlunde samtidig som Ella. Det værste med mit forløb har været den evige kamp med systemet og kommunen for at få klarhed på en række områder. Det har og ER opslidende. Hvorfor skal vi bruge vores kræfter på at sætte os ind i love og regler når vi kunne bruge krudtet til at komme ovenpå igen ? :-( ja jeg blev syg midt under en uddannelse men færdiggjorde den efterfølgende på handicaptillæg. Mit problem ligger i min manglende erfaring og nu 1 år efter, inkl arbejdsprøvning i form af praktik føler jeg uddannelsen er spildt for hvem skal hjælpe mig tilbage ? Min løsning for at slippe for systemet er at genoptage mit tidligere erhverv: sosu vikar på Bispebjerg hospital. Man må sku selv hive sig op når andre ikke vil hjælpe – og gå ledig er ikke en løsning for mig. Og jeg er iøvrigt for frisk til at være sygemeldt…. Må bare tage en dag af gangen og håbe filmen ikke knækker. Bedste hilsner jeanet

  3. Dorte says: 5. juni 201518:32

    Tak Lisbeth :-) Håber alt er ok hos jer også …

  4. lisbeth says: 5. juni 201514:47

    Årh hvor er det bare super at I nu trods afslag flere gange får sagen genoptaget.
    Det har været urimeligt hårdt oveni Ellas tunge forløb også at skulle slås for at få den rette hjælp.
    Håber Kommunen nu får lært det, så I og alle de andre der også kæmper får en ordentlig behandling. God Week end og hils familien

Kommenter indlægget