Arkiv
Tag "forår"

Hun driver gæk med os; selv i dybt sovende tilstand laver hun ballade!

Ella er fortsat meget syg og forbliver på Intensiv, men i går valgte hun lige pludselig at rette sig betydeligt fra måske nok at være døende til at stabilisere sig og sågar selv hjælpe til med vejrtrækningen. Hvorved vi andre også bedre kan få luft.

Nora og jeg har klippe/klistret – hængte mit gækkebrev op i fodenden til hende med et lille spinkelt håb om fortsat fremgang:

En kemoged i koma lå
en forårsdag på stuen,
men pluds’li’ kom hun op at stå
og retted’ kækt på huen.

Søster og svoger fylder 40. Vi inviteres i haven til grillhygge på en lun og overskyet eftermiddag. Rødvin i glas og laks i lange baner – bare os ni.

Ja, ni dejlige, skøre, rummelige, kriseramte, forvirrede og lykkelige sjæle omkring bålet på gamle vattæpper i mild forårsbrise. Ni! Så mange er vi, når den nærmeste familie er samlet. Og det er en ganske ny oplevelse:

To søstre, to mænd, fire unger og 79-årig mormor.

Selv om Ella godt har måttet lege med sin store fætter og kusine under kemobehandlingen, har vi valgt at holde hende komplet isoleret for at minimere infektionsrisiko. Men kræften er væk, immunforsvaret på vej op og flokken endelig beriget med den lille kusine.

Velkommen til verden, min Bellemus!

I går sprang bøgehækken ud i vores lille gårdhave, og storken yngler et par kilometre herfra.

Lyserødt forår på spisebordet i Børnehuset Siv – og nu også på stuebordet herhjemme, efter at min mor kom på visit med sprøde tulipaner i favn.

Det går an…

Idag har jeg oplevet foråret for første gang nogensinde.

38 skønne, opløftende og sprøde forår – ét ægte.

Aldrig før har farverne forekommet mig så lysende. Luften så ren og mild. Tjørn i et markskel, anemoner på en skovbund – kridhvidt mod skriggrønt.

Taber helt pusten.

Og hvorfor nu det? Ikke alle forgangne år er da kickstartet på Rigets grå linoleumsgange eller i hjemmet under strenge isolationsregler. Kun de seneste to. Men mon det er nok til, at jeg så ser alting på ny?

Jeg er ikke den samme, verden er en anden.

Første forår.

Se hvad postmanden er kommet med – uh!

Holdt en ægte “prinsessedag” alene i sommerhuset med sidste gennemlæsning af den opsatte version (håber vi kan holde vores tidsplan, der siger udgivelse 10. maj).

I pauserne slendrede jeg rundt i en spirende skovhave og fyldte kroppen med forår og fulekvidder. Øvede også lidt brændekløvning – men der skal vist yderligere træning til, hmmm…

FANTASTISK!!! Hvor er livet bare vidunderligt i hytten. Tøserne og jeg hygger i haven og nyder de sporadiske solstråler. Anders er fortsat gnaven. Gudskelov for iPhonen, en god øl og brændeovnen, som tør ham en kende op.

Må dog erkende, at det lille sommerskur er og bliver mit projekt – og mit alene. Anders trives generelt ikke heroppe længere tid ad gangen men foretrækker bekvemmelighederne derhjemme. Han synes inderst inde, det er spild af tid og penge…

Ærlig snak! Men derfor kan jeg godt være skuffet og ked. For hvordan i alverden kan han dog andet end være helt og aldeles forelsket i vores lille hybel ligesom ungerne og jeg selv er det? Den skønneste fritidsinteresse, der findes!

Men man kan ikke tvinge nogen til kærlighed. Ikke desto mindre tror jeg på at han – ligesom i et arrangeret ægteskab – med tiden vil komme til at få en eller anden form for følelser for sommerhuset.

Ser ham da også brainstorme om solcelle-opvarmning og varmepumpe med et nørde-smil på læben…

Fridag i det fri! Og velkommen til overfladen, kære dejlige lille sommerskur!

Nora i skole og Ella hos svigerne, og vips tager Anders og jeg op til Sejrøbugten for at åbne Himmerigs port:

1. Aviser ud af lokummet
2. Tænd langsomt for hovedvandhanen
3. Tjek for utætheder i rørene
4. Tænd for strømmen i annekset
5. Ild i brændeovnen
6. Støvsugning
7. Kaffe i koppen
8. Ahhh!

Anders fryser røven i laser, da han ikke er ordentligt klædt på. “Øv, hvor er her koldt, døren binder, gulvet knirker og brok brok brok!”

Jeg nyder derimod hvert sekund og fylder lungerne med spirende forår i vores lille skov for enden af haven. I dag kan intet slå mig ud, for jeg er i Paradis, og i overmorgen skal hele familien herop og hygge – med eller uden gnaven husbond!

Og så er skuret altså heller ikke mere primitivt, end at man lige kan logge på sin ADSL og kigge på det redigerede bogomslag, som bare bliver FOR LÆKKERT!!!

Så på igen med varme trøjer og lange strømper…