Kærligheds-ugler

Blæst på tredje døgn.

En håndfuld visne blade tæsker hysterisk rundt i badeværelsets ventilationsskakt. Ellers ganske stille i huset. Ungerne er nemlig på påskeferie hos bedsterne.

Mens de fodrer høns i snevejr (!!!) og maler påskeæg i akvarel, gør vi os klar til middag. Ude. På lokal yndlings-restaurant.

Aaah! Rart man kan sove længe dagen derpå. Dalrer rundt i nattøj med kaffekop og halv-tømmermænd; den lidt lettere driver’s wine menu (til svagdrikkere som undertegnede) viste sig nu alligevel at slå halvhårdt.

Men pyt – tøserne skal først hentes i morgen.

Fisker stofrester og sygrej frem, sætter mig til rette ved spisebordet. Ingen pilfingre, intet ansvar. Tre timer – og enkelte konflikter med overlocker, tittekant og strygefliseline – senere kan gaverne pakkes ind:

To stk. kærligheds-ugler.

Et par triste småpiger i dyb krise fylder nemlig rigtigt meget i mit hjerte for tiden. Nu på tirsdag skal de sige et sidste farvel til deres far. Og så er det måske rart at have et blødt og hyggeligt krammedyr i favnen, tænker jeg. En lille ugle med minde-lomme til fotos eller breve.

Det kunne jeg i hvert fald godt selv have brugt – dengang for 21 år siden …

6 kommentarer
  1. Anette Husum says: 5. april 201517:40

    Jeg kendte Thomas, da vi var børn. Han er født seks dage efter mig. Vi gik i klasse sammen fra 5. til 9. På Randers Realskole, og jeg var meget glad for at kende denne helt specielle og særlige dreng. Mit hjerte bløder for hans to piger. Hvis de nogensinde får lyst til at høre historier fra deres fars skoletid, er I velkomne til at kontakte mig. De hjerteligste hilsner fra Anette Husum

  2. Dorte says: 4. april 201511:37

    Mumm – nemlig!!! Så lækkert :-)

    Jeg håber også, gaverne bliver varmt modtaget. Men mest af alt håber jeg, at dagen bliver til at komme igennem. Tænker så det brager over, hvordan man kan gøre den så tålelig som mulig for de to pigebørn – men må nok erkende, at sådan en begivenhed ikke bliver spor rar, og at det bare er sådan, det er.

    Tiden efter er nok også der, hvor der for alvor er behov for støtte. De må vi alle huske på. Når det bliver hverdag igen. En ny hverdag.

  3. Tine says: 3. april 201520:54

    Ja, de er vingeskudte…
    Vi ses tirsdag <3

  4. Marie Louise says: 3. april 201520:24

    hvor er de dog søde, og sikke en fin tanke, jeg er sikker på, at de vil blive varmt modtaget. Hvilken restaurant er jeres favorit? Vores er Mumm :-)

  5. Yvonne Thygesen says: 3. april 201519:47

    Omsorg for to små piger, hvis verden just er væltet. Kærlighed kan vises på mange måder. Jeg er imponeret over dit overskud overfor de to piger. Mange hilsner

  6. Lærke Lyngby Bødker says: 3. april 201519:36

    Kæreste Dorthe. Du har en fantastisk evne til at være så empatisk, nærværende og vise kærlighed / omsorg for dem som har brug for det. Er sikker på de to små piger bliver glade for uglerne …. smuk smuk tanke med lomme bagpå til kærlige minder og breve med savn….

Kommenter indlægget