Grå
Mens jeg retter vores ene frønnede havelåge (og nye handikap-gelænder) til efter grundejerforeningens granit-grå foreskrifter, fikser tøserne den anden.
Hvid
Her bliver vedtagne farvekoder imidlertid godt og grundigt ignoreret, for de insisterer på, at den skal være hvid. Hvid som sneen, hvid som bageren – og hvid som hække-lågen i øvrigt altid har set ud. “For hvordan skal vi ellers kende vores hus, når jeg kommer fra skole, og Ella fra legeplads?” konkluderer Nora, og det er jo så sandt, som det er sagt.
Rød
Nu skal malingen tørre, og tøserne går (!) indenfor. Jeg bruger min pause på at afhente et gammelt havebord i en kolonihave. Tænkte det ville passe i sommerhuset men vælger at beholde det på terrassen til en lille efterårsudstilling med laterner og græskar. Det er slidt, skævt og rødt – samme nuance som som Dyrehavens smukke porte.
Rød er også Ellas yndlingsfarve for tiden (efter hendes blå periode, der ellers syntes at vare for ever). I dag fik jeg et maleri af hende: MOR står der – lidt hulter til bulter – imellem sol og himmel. Nederst på billedet ses hun og jeg på en bro, og ikke en ø, som jeg troede. Men nej, det er faktisk en bro over Det Røde Hav, fortæller hun, og vi er på tur sammen.
Jo tak, min pige, – sikke en tur, vi har haft. Og når ikke Moses kom forbi til at skille vandene, så er det da godt, vi kan komme tørskoede i land på anden vis … Pyh!
Forår i luften. Burde glæde mig. Med mildere vinde og solgule erantis skulle gerne komme håb og glæde. For fremtiden. Over livet.
