Og kærlighed

Tiden er inde. I dag tager jeg afsked.

1001 blogindlæg blev det til. 1001 nats beretninger om tro, håb og kærlighed. Lykke, ulykke.

“Jo tak, det går da fremad”, siger jeg, når nogen spørger. For det gør det. Men det kræver tilvænning. At have det godt.

Sorgen har været min ven så uendeligt længe, min tro følgesvend. Givet mig tryghed og stabilitet på den øde ø derude i oceanet.

Fortællingerne holdt mig i live. Udgjorde selve livet. Til tider. Men de fængsler mig også. Og nu vil jeg gerne fri.

Mere end 150.000 læsere har fulgt mig på vej. Hver eneste måned tygget sig igennem over 30.000 siders jammer og klage. 1.6 mio visninger.

Vanskelige tal at forholde sig til …

For mig er I dog ikke tal. I er mine kammerater. I var her for mig, når mit eget netværk fik nok og måtte trække sig. Og ja, det hændte. For det kræver styrke og mod at lytte og rumme. År ud og år ind.

Jeg løsner fodlænken. Rejser mig – og rejser væk. Fra eventyret. Fra mareridtet. Ud i verden, afsted. Det er slut.

Mon slutningen bliver begyndelsen – på en helt almindelig tilværelse? Happy ending?

Ordene forsvinder ikke. Min pen har fået liv, og jeg vil altid skrive.

Men jeg stopper her.

Tak til læger og sygeplejersker, der har kæmpet for Ella. Tak til forlag, filmselskab og journalister, der har bakket op om historien. Tak til jer læsere for dyngevis af søde ord og gaver. Og til alle mine kære. Fordi I er her endnu.

Kys til de familier, der stadig kæmper; hold ud! Kys til de små engle, der ikke klarede det så langt; I vil altid være i mit hjerte ..

Farvel Kemoland, farvel.

23 kommentarer
  1. Helle B says: 4. september 201620:07

    Endnu en gang bliver jeg dybt rørt over dine ord. Endnu engang kender jeg præcist den følelse du beskriver. At kaste fodlænken, at løsne sig fra Kemoland tager tid at blive klar til. Tak Dorte. For de 1001 indlæg. Af hele mit hjerte tak for at du ville dele ud af alle dine tanker og følelser, både de triste, bange, vrede, glade, pinlige, tabubelagte, rolige og sprudlende. Tak fordi du har været et spejl jeg har kunne se mig selv i og genkende mine reaktioner i. Det har hjulpet mig i min tur gennem og væk fra Kemoland. Jeg var lige som dig en af dem der kan kigge tilbage med mit raske barn i hånden, men med et sted i hjertet til dem vi mistede. Fred være med de faldne.
    Skriv, Dorte. Skriv! Jeg håber at du vil kaste dig over noget skønlitterært på et tidspunkt, for du skriver rigtig godt.
    God tur ud i fremtiden. Spred dine vinger og flyv.

  2. Mona says: 15. februar 201600:31

    Af hjertet TAK fordi du delte din dagbog med os andre. ❤️

  3. helle sandby says: 5. februar 201616:09

    Kære Dorthe
    Jeg vil savne dine smukke ord, men på sin vis føles det også rigtigt at give slip for os andre her – i al fald i kemoland-regi.

    Jeg håber, at verden får glæde af dine smukke formuleringer et andet sted – det har den og du fortjent.

    Jeg ønsker alt det bedste i verden for jeres familie og takker fordi du lukkede os alle ind. Til tider har det været virkelig tough at følge med – og ofte har jeg efterfølgende håbet at jeg først havde fundet din blog, da det stod klart at Ella klarede skærene.

    Jeg håber, at I i fremtiden vil nyde et røvsygt leverpostejsfarvet familieliv, hvor I selv kan vælge hvilken kulør og styrke I vil tilsætte.

    De bedste hilsner fra
    Helle

  4. Joan says: 19. december 201521:11

    Åh dog, hvor vil jeg savne dine kloge ord, Dorte. Fulgt dig gennem flere år. Opdagede din blog, da jeg sad ved min fars sygeleje, og ikke vidste om det var den sidste tid vi ville have sammen. Han fik endnu 8 måneder. Lige nu sidder jeg selv, svag, ramt af alvorlig sygdom. Det har været svært at læse nogle af dine indlæg, med stor glæde er andre læst. I er en familie, som har oplevet, hvor ondt og hårdt menneskelivet til tider er. I er stærke sammen. Og I har meget at give til jeres medmennesker

    Mine aller varmeste ønsker for jeres smukke familie.
    God bless – knus Joan

  5. Helle says: 19. december 201520:59

    God rejse ud i livet, bloggen, og det lille kig ind til seje Ella og familie, vil være savnet.
    Tak for dine ord

  6. Janni says: 17. december 201520:29

    Tak fordi du delte…må resten af livet vise sig ualmindeligt almindeligt

  7. ANJA H. says: 17. december 201519:11

    Æv men tak fordi vi fik lov at følge med . Held og lykke til jer alle sammen fremover

  8. Maria says: 17. december 201517:57

    Jeg har fulgt med… Fulgt med fordi, jeg selv blev en cancermom, og ganske ufrivillig måtte træde ind i jeres verden også… Det har været en stor støtte og trøst for mig, at måtte være i “dit univers”… Tak❤️…
    Tro, håb og kærlighed er 3 smukke ord, som betyder alt i denne situation… Pas på hinanden og held og lykke til Ella og hele familien. Kærigste hilsner Maria

  9. Agnethe says: 17. december 201511:59

    Kære Dorte.
    Jeg ønsker dig og dine al mulig held og lykke! Jeg håber af hele mit hjerte, at i får lov til at nyde livet og al det der fremover byder sig af dejlige oplevelser med jeres piger.
    Knus, kram og mange varme tanker til jer alle 4..
    ❤️

  10. Stine says: 16. december 201521:29

    Har fulgt med siden før Ellas transplantation da jeg tilfældigt så dig i GoMorgen Danmark. Dengang vidste jeg ikke at jeg et år senere skulle sidde på gangen på 5054 og vente på at lægerne var færdige med at gøre min 4-årige nevø klar til cvk-anlæggelse mm. efter han samme dag var kommet ind med akut agressivt lymfom. Da jeg vendte mig om og studerede vægdekorationen, som bestod af en fotokollage af aktiviteter på afd. fik jeg midt i mylderet af fotos øje på dig og Ella. Og lige der fik I to 5054 til at virke velkendt og, ja trygt. Jeg kendte nogen! Nevøen er idag rask men angsten lever vi med. Tak for at du delte og tillykke med livet til jer alle!

  11. Julie says: 16. december 201521:27

    Jeg har læst med i et par år og vil savne dine ord, men ønsker dig og dine nærmeste den allerbedste rejse derud i verden. Tak for at du så tit har mindet mig om, hvor skrøbeligt livet er, hvor stærk kærligheden er, og hvor godt vi skal passe på begge dele.

  12. Lisbeth Jess says: 16. december 201500:22

    Kæreste Dorthe ! Jeg siger også talk og farvel med tårer.tak for du har delt din kamp gennem mange år. Deter en fryd at læse du nu tager hul på det nye liv med nye gode følgesvende.Kærlige hilsner til dig og dine og glædelig jul og ønsket om et nyt herligt år.

  13. Louise says: 15. december 201522:09

    Kære dig
    Tusind tak for at du delte… du har åbnet en verden jeg ikke kender og det har sat mange tanker igang.
    Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste i fremtiden

  14. Jette Backmann Grubert says: 15. december 201521:52

    Kære Dorte, tak fordi du har delt din rejse med os. Jeg kommer til at savne dine indlæg. Mange knus og tanker herfra.

  15. Mathilde says: 15. december 201520:01

    Tak fordi I har ladet os følge med. Jeres historie har styrket mig i hvem jeg gerne vil være som person, mor og sygeplejerske.
    Nyd det nye liv, som venter på jer

  16. Anne says: 15. december 201519:04

    Selv tak! Farvel og forhåbentlig aldrig på gensyn (her)! Med ønske om alt det bedste for dig og Jeres familie. Tak for at du har delt, berettet, råbt røv og grædt! Det har givet et indblik og en indgangsvinkel intet andet kan stå mål med.

  17. Lone says: 15. december 201517:49

    Som andre har jeg læst med længe uden at give mig til kende. Jeg har fået indsigt i en side af livet, som ikke er min egen, og det har været givende. Held og lykke med livet derude.

  18. Anne says: 15. december 201513:39

    Sikke en milepæl! Det er med både vemod og tårer og en kæmpe glæde på din og jeres vegne at jeg siger tusind tak fordi du delte. Og så en kæmpe opfordring til at skrive om livet på godt og ondt❤️

  19. Søs Hussmann says: 15. december 201511:44

    Gid du får en god rejse ud i livet

  20. Sofie says: 15. december 201509:13

    Jeg har læst med længe, men vist aldrig skrevet før. Jeg vil bare sige tusind, tusind tak for at lade os læsere følge med. Det har været bevægende og betydningsfuld læsning og jeg ønsker jer al det bedste! Tak.

  21. Anne S. says: 15. december 201509:00

    Med tårer i øjnene ønsker jeg jer alle alt godt i jeres fremtidige helt almindelige, men forhåbentlig fantastiske, familieliv. Tak fordi du delte.

  22. Hanne says: 15. december 201508:35

    Tak.
    Læsning af dine skriverier har været en del af min sorgproces. Tak ❤️

  23. Anne says: 15. december 201508:24

    TAK for dig og dine ord.
    Gud velsigne dig og dine.

Kommenter indlægget