Arkiv
Tag "sommer"

“Der var engang to søstre”, hvisker jeg gennem masken. Ella famler efter apparatet og trykker et ekstra skud morfin ind i venen.

“De boede i et lille dobbelthus i en hyggelig by”, fortsætter jeg og kigger ind i et par alt for klare øjne med et fjernt blik. “En morgen vågnede Lillesøster ved at fuglene sang unden for vinduet. Sikke en dejlig dag, tænkte hun, jeg må hellere vække Storesøster, for i dag skal vi jo på tur!” Holder en pause og aer en lille sonde-befængt kind. Hvor er det dog godt at se hende igen!

“Hvor skulle de hen, Mor?”, snøvler Ella.

Historien fortsætter, og mens jeg masserer et par tynde lår under dynen pakker familien køletasken og kører  et smut til deres helt eget frodige ferieparadis ved vandet: Deres dejlige lille sommerskur.

“Her hopper de på trampolin, gynger, bygger hule, fisker i åen bag annekset, daser i hængekøjen og besøger naboerne på den anden side af den lille skov. De byder på kølig hvidvin og saft.”

Ella klynker og rejser sig rystende op på albuerne. Hun fatter brækposen og kaster en omgang grønt galde og rødt frisk blod op. Vi pauser fortællingen og fikser nu måsen, der pludselig sejler rundt i flydende sort bæ.

Godt så:

“Når eftermiddagssolen forgylder birkene, slendrer de til stranden og hopper ud i bølgen på den riflede sandbund. Det er godt, de har husket en spand, for så kan de lave et højt sandslot. Det skal pyntes med muslingeskaller. Flot. Nu kan det da også godt være, at de skal se at vende næsen hjemad igen. Op i trækvognen og adsted. På vejen køber de en is.”

“Med ekstra guf, Trulle – lyder det ikke lækkert?”, tilføjer jeg.

Men Ella er faldet i søvn. Jeg putter hendes små kølige arme ind under dynen, afmonterer mundbind/handsker og fatter strikketøjet; gammelrosa uld-pulsvarmere med falske snoninger.

Kan nok godt nå et par pinde inden trombocytterne sættes op …

Hyggetur til skuret med Mormor for at se om alt er, som det skal være.

Et vintertjek i ny og næ skal der til, synes jeg. For lige at sige hej til min lille fritidshybel og fortælle, at vi skam ikke har glemt dase-livet i skovhaven. Vi vender stærkt tilbage til sommer.

Hvis altså sommeren nogensinde kommer til Kemoland igen …

Årets første brombær.

Ella slendrer rundt på terrassen efter en vellykket men trættende første børnehavedag. Hænger selv på en havestol med long coffee og boligblad.

Husker en hin sommer for snart mange år siden, hvor Nora kom til at sluge et grønt et af slagsen, som satte sig fast i halsen. Den oplevelse ønsker jeg ikke gentaget, og holder lige et ekstra øje med Ella – dog lidt på afstand.

Skulle lige passe, at ungen bliver kvalt i køkkenhaven, netop som hun har kæmpet sig igennem kræften …

Første skoledag efter sommerferien – Nora tør godt gå hele vejen selv. Ella vinker vemodigt til sin storesøster fra lågen og spørger mig, hvornår hun kan få lov til at starte i børnehave.

Tja, min lille Mus, det er såmænd ikke godt at vide; lægerne har fortalt os, at svaret på din vaccinations-prøve er forsinket, så det bliver måske alligevel ikke nu på torsdag som planlagt, øv :-(

Men vi har ventet i flere år, smukke Tu, så mon ikke, vi klarer et par uger til, hvis det bliver nødvendigt? Det er jo vigtigt at have styr på alle tal, inden du slippes løs i institutionslivet, kan du jo nok forstå.

Skyerne er hvide og himlen så blå så blå. Solen skinner, og vi har dagen for os. Vi skal nok finde på noget hyggeligt at lave sammen, du og jeg. Kom nu med indenfor, Sveske-leis, så får vi os en tår morgenjuice at vågne på …

Kræmmermarked er idag forvist til et lillebitte hjørne af markedspladsen, for det omrejsende Tivoliland er nemlig kommet til byen!

Vi pakker lidt bleer/drikkedunke og suser afsted til – hvad der viser sig at være – proletariatets højborg. Tøffer rundt mellem ølvomme (øhm, look who’s talking …) og tatoveringer, mens vi fyrer en mindre formue af på nitte-lodsedler og andefiskedamme.

Men oj, hvor spændende – synes pigerne. Højt pariserhjul giver overblik over herlighederne (og lokale supermarkeder), radiobilerne styrker teamworket og bumletoget kilder i maven.

Og så finder vi oven i købet to fine gaver til upcoming dobbelt-klasse-fødselsdag om et par uger …

Fem stk. blev det til på krabbe-jagt ved Rørvig Havn.

Efter en omgang letrøget sild, fiskedeller og stjerneskud m/ lokal Rørvig Bryg, kølig hvidvin og øko-juice til overpris hoppede vi ned på molen og fiskede løs med røven i vejret alle fire. Da jeg lige havde overvundet skrækken for, at Ella drattede overbords, udgjorde Nora og jeg et fremragende team: Hun lokkede krabben frem fra stenene, og jeg lå klar med net.

På havnen sælges krabbefiskestænger, og vi købte os alle en hver, da de er lidt sjove – men ellers er en simpel snor med klemme også helt ideel.

Havnen scorer selvfølgelig masser af kunder på aktiviteten, men jeg synes nu også, de gør en del ud af det; ud over salg af fiskestænger og -net er der er gratis fiskeaffalds-madding og gamle salatmayo-spande til fangsten.

Vi tænkte ikke yderliger over det, men tog gladeligt krabberne med tilbage til skuret. Stod imidlertid og kløede os lidt i håret, da ungerne spurgte os, om vi havde tænkt os at slå dem ihjel eller bruge dem som kæledyr. Der var nok lidt for få til en skaldyrs-bisque, så ungerne blev sat til at slippe dem løs på vores egen strand.

Dejlig dag – flere af dem!

Ah, hvor skønt at slupre i sig på en hed sommerdag som i dag. Hurtig og nem opskrift fra gratis-blad giver ekstra energi til hele skur-banden samt naboer.

Limonade: 10 citroner, ca 200 g sukker, 1,8 l vand, 1 øko-citron i skiver.

Pres saften af citronerne og sigt kerner fra, opløs sukker i citronsaften og tilsæt vand – server med is og pynt med øko-citronen.

Nb. Man ønsker sig muligvis en citruspresse til skuret …

Grønne parasoller, kølige Heineken og badetøj – så er vi dem, der er daffet til stranden.

Ella går hele vejen derned, og vi sludrer om, at hun nok aldrig har spadseret så langt før. Kemo-stivheden i benene er helt klart ved at fortage sig, og hun ligner jo efterhånden også en helt almindelig pige. Nora må også kunne mærke det, for hun provokerer hende dagen lang … men det er vel et sundhedstegn, at hun er tryg ved at drille sin lillesøster igen?

I år kommer Ella helt under vandet og plasker rundt på den bløde riflede sandbund i flere timer, mens storesøster bygger sandslot. Harmoni og hygge – og så har manden sandelig også medbragt chorizo-hapser til øllen!

Begiver os hjemad med to overtrætte unger i trækvognen.

Sender en kærlig tanke til alle jer, der ligger på Rigets uhyggeligste afdeling med jeres børn og spiser ispinde fra sponsor-fryseren, da jeg sætter tænderne i min karamel-vaffel med lyserødt guf.

I ønskes alle en rolig aften.

Mormor er til middag i Himmelev hos to trætte gamle hønisser & deres to hyperaktive børn.

Selv om det ikke er vinter, så laver vi os da lige en omgang rygende iransk youghurtsuppe, for den er nu så rar. Opskriften stammer fra Marie Louises svoger (og hedder vist “dovrasje” eller noget …), og siden jeg fik den serveret af min kære gymnasieveninde for år tilbage, har den jævnligt været på menuen herhjemme. Retten er nemlig både sund, nem og velsmagende samtidig med, at den normalt strækker sig over to dage (og faktisk også smager bedst efter et døgn i køleskab).

Iransk youghurtsuppe: 400 g hakket lam (eller okse), 1 lille finthakket løg, 1 top spsk salt, noget peber, 1 l vand m/ 4 opløste bouillon-terninger, 1 1/2 dl ris, 2 bdt forårsløg (gem lidt til pynt), 1 ds kikærter (eller tilsvarende tørrede i blød fra dagen før), 1 l youghurt naturel.

Rør farsen sammen af kød, løg, salt og peber. Kog risene møre i bouillon-vandet. Tilsæt (ned sammen med risene) små kødboller af farsen samt kikærter og forårsløge i ringe. Kog hele molevitten i 2 min og ta’ gryden af varmen. Tilsæt youghurt og varm langsom op over blusset igen (må endelig ikke komme helt i kog, nu hvor youghurten er i, for så skiller den). Pynt med forårsløg og server evt. med brød.

Og så en go’ Ripasso (men kun ét glas – for man er jo på kur, hrmpf …)

 

Vi splitter op og ta’r et par dage med én pige hver:

Ella (kemotrolden, der ikke er kemotrold mere) & far drøner Roskilde tyndt med bus og klapvogn. Nora & jeg sluprer naturen til os i sommerskuret.

Min skønne strikkedulle-Inge + 3 x unger kommer på visit heroppe. Tempoet er i bund og livskvaliteten i top. Græs og sand mellem tæerne, melon, vandpjaskeri, musejagt, isvafler, hækling, sol, firben, sommerregn og soft-drinks på terrassen.

Ferie!!!

Om tre dage afisoleres Ella. Kræften er overvundet, kemoen ude af kroppen, og til august kalder børnehaven; en helt almindelig institution med raske børn.

Om tre dage skal vi vinke farvel til Børnehuset Siv, hvor Ella de sidste to år i Kemoland har haft sin eneste kontakt til andre børn ud over storesøster Nora:

Immunsvækkede cancer-, nyre-, lunge-, hjertebørn, børn i behandling for livet – nogle blot for en stund. Børn, som døde undervejs – nogle endnu i live men når måske ikke voksenalderen. Børn, som blev raskmeldt men fik tilbagefald. Børn, som blev raskmeldt og har det godt.

Om tre dage starter vores sommerferie for alvor. Vi har så absolut ikke haft den sidste cykeltur til havnekiosken eller legedag i sommerskuret og på stranden.

Men denne gang byder ferien også på noget ganske nyt for familien: Bakterie-fyldte butikker, supermarkeder, restauranter, caféer. Og uhumske offentlige toiletter.

Om sølle tre dage!!! Er stille og roligt ved at dø af skræk …

… en uventet buket!

Så føles det alligevel som sommer, selv om det vælter ned udenfor.

Hvor er det altså nogle smukke blomster, søde svigere – håber de holder længe endnu.

Er det i øvrigt ikke et godt foto? Udmærket klaret af min iPhone, selv om den kun er en 4′er, hva?

Dybt forelsket i mit lille sommerskur! Ærmeløse toppe og solcreme; feriestemning:

  • Gode venner til eftermiddagshygge i fe-teltet
  • Højtlæsning i annekset på dobbeltsengen
  • Rosé i hængekøjerne i “skovens” flimmerskygge
  • Heineken fra køletasken på stranden

Sad i sandet og fældede en tåre. Af glæde over nuet eller af sorg over de forgangne år i kemoland? Aner det ikke. Lasagne til middag og spritnye afsnit af Mad Men på Macbook fra iTunes Store i sommerstuen til langt ud på natten. Sorrig og glæde…

Nærmest lykkelig efter investering i flere af disse små geniale refill-gadgets (importeret fra US via veninde)…

Helt sikkert masser af sæbebobler på sommer-programmet herhjemme – også til småtrolde som Ella. Simpel tragt i låget holder stadset indenfor, selv når bøtten vendes på hovedet (se foto af tøsen i liggestol fra i går).

Har spenderet en halv formue og kan herefter nu forsyne såvel dobbelthus, sommerhus som bedsterne med et par.

Hvorfor er der ikke nogen, der har fundet på det noget før?