Arkiv
Tag "hækl"

I morgen må jeg derind. Ind til de koldt oplyste gange. Ind til min lille Mus.

Over tre år er gået med sygdom. Livstruende sygdom. Vi valgte dengang hospitalet som redningsplanke, og også denne gang sætter vi vores lid til den kvalmende kemo. Men for mit vedkommende skete det først i går aftes efter en dag i tænksomhed. Da jeg modtog et foto af min alvorligt syge men frejdige Ella-pige med gulerod & iPad på transplantationsafsnittet stod det soleklart, at:

Jovist er også jeg klar til at kæmpe en sidste kamp!

Men så har de næste par måneder dæleme også at leve op til mine forventninger. For jeg kører på pumperne her. Der er ikke meget energi tilbage i den gamle sekretatiatschef, kan man vist roligt sige. Selv de mindste hverdagsopgaver er blevet komplet uoverskuelige:

Det krævede stor pædagogisk tilgang og tålmodighed fra Amandas side at guide mig igennem en så simpel sag som sortering af gammelt børnetøj forleden. Jeg udskyder min latte, hvis espressomaskinen er løbet tør for bønner eller vand. Spiser Nora af med toast i stedet for havregryn til morgen, hvis mælkekartonen er tom.

Det eneste jeg orker pt. er en tur i sommerskuret eller en stund med hækletøjet i stuen – vind i håret eller krea i hånden. Intet mere.

Og i morgen er der vagtskifte.

Pis.

Nu med eget forfatter-visitkort, hvabehar’? Og har man ikke noget imod lille reklametryk på bagsiden, kan man – som jeg – bestille en kassefuld med hele 250 stk. ganske kvit & frit hos bla. Vistaprint.

Lad mig lige ved samme lejlighed slå et slag for en anden slags kort – nemlig de unikke Cancerkort. De er håndlavede og koster 15 kr. – for hvert solgt kort doneres 10 kr. til Foreningen Cancerramte Børn. Stødte første gang på konceptet for et par år siden til et velgørende arrangement for alle os familier i Kemoland. Holder meget af at klippe/klistre med pigerne, men mine evner rækker vist ikke helt i denne velgørende sammenhæng.

Et hæklet kort måske?

Endelig kan jeg vise den færdige Merino-sag frem.

Resultatet blev hverken til sengekast i sommerskuret eller hyggeplaid i dobbelthuset. Nix, det blev til min søsters julegave, og hun har selv valgt farven på afslutningskanten uden at vide det. Meget tystys – derfor først fotos af det afsluttede hækle-projekt nu.

Tæppet blev efterhånden ret så uhåndterligt at arbejde med og tungt at transportere rundt, så den sidste maske har været halvlænge undervejs; opstartet til strikke-weekend i lyngen kort efter Ellas raskmelding og afsluttet på Rigets Børnekræftafdeling ved hendes tilbagefald.

Indspundet den største glæde, den dybeste sorg …

Tøserne kommer altså til at drukne i julegaver på mandag, hvis vi ikke forsøger at sprede de mange pakker, vi modtager fra nær og fjern, ud over hele julen. Så det gør vi. På den måde kan hver enkelt kærlig hilsen nydes i ro og mag og med større fokus.

Dagens lille gave er den mest fantastiske kreativitet: En hæklet pose, der transformeres til dukke-vugge ved åbning. Lige til at transportere fra Roskilde til Riget tur/retur.

Den kommer fra en kvinde, hvis egen voksne søn er syg af kræft – så hun kender til det angstfyldte marreridt, vores familie lever i.

Pigerne elsker dukke-vugge-posen. Og jeg med!

1.000 tak, Ingeborg; sikke en skøn lille lykkepose. Kunne jeg mon lokke en opskrift ud af dig?

Lille fordel ved at Ellas behandling foregår på Østerbro: Næsten lige over for Riget ligger Husflid – en helt fantastisk hobby/krea-butik, som jeg bare elsker at snuse rundt i!

Her er retro for alle pengene i form af sjove og skæve bånd, stofrester, knapper, papir og uldgarn i pang-farver.

Er nået ved vejs ende med mit hæklede uldtæppe – og afslutter med frisk merino-kant i grøn.

Grøn som håbet …

Q: Vil jeg ha’ et kræftsygt barn?
A: Gu’ vil jeg røv!
Derfor kæmper jeg for Ellas liv og glædes over de små fremskridt – såsom faldende feber og øget appetit.

Q: Vil jeg lade mig diktere?
A: Gu’ vil jeg røv!
Derfor står der et stort www.kemoland.dk på døren ind til Ellas sengestue – her taler vi nemlig åbent om, hvad vi har på hjerte!

Q: Vil jeg bruge mit liv på at være trist, sur og bitter?
A: Gu’ vil jeg røv!
Derfor tog jeg min dejlige Nora med til strikkeklub i går, drak skønne bobler, hæklede på mit merino-tæppe og nød det helt unikke og stærke sammenhold et par håndfulde krea-kvinder imellem.

Tak for perlepladen, Karina – den er sgu’ på sin plads!

Så blev man da dét klogere!

Har nu snart hæklet en meters penge på min merino-plaid og spekulerer – i meditativ tilstand – over de forskellige uldtyper og deres varierende bllødhed. Har en mistanke om, at mit extra-fine materiale-valg er lidt vel luksuriøs ift. brugen.

Tvivler derfor en smule på, at det færdige resultat havner i sommerskuret …

Man googler sig et par uldne definitioner:

Alpaka Fra alpaka-lama
Angora Fra angora-kanin
Kashmir Fra kashmir-ged
Merino Fra merino-får
Mohair Fra angora-ged
Vikunja Fra vikunja-lama

Derudover er der et hav af informationer om underracerne, hvor i verden og hvor højt i landskabet, dyrene lever, samt antallet af de naturlige farvenuancer, deres uld findes i.

Uldens finhed bestemmes øjensynlig ud fra fibrenes diameter og måles i microns. Forstår det umiddelbart sådan, at jo højere micron-tal des grovere fibre og hermed højere kradse-faktor. Hvor ulden hører til på skalaen – fra ultrafine til strong – afhænger i øvrigt også af dyrenes alder, helbred og madvaner.

Nøj, en hel videnskab … Mit uld ligger i den lækre lave micron-ende, men det havde jeg regnet ud, he!

Nogen si’r: “Is i glasset og ikke i maven.” Jeg si’r: “Både og!”

Vandt Lauritz.com-hammerslaget på vidunderlig Børge Mogensen køjeseng ved at vente til to minutter i lukketid og så slå til.

Den er – med sine gammeldags mål – perfekt til mit lille sommerskur. Ankommer allerede på tirsdag. Wiii!

Tanker om indretning af soveafdeling omfatter igangværende krea-projekt (opstartet til skurstrik): Plaid i bølgehækling af 100% ekstra-fin italiensk merino-uld. Har planer om en meget grøn afslutningskant. Opskriften er inspireret af Familiejournalens babytæppe.

Overvejer det som et sengekast til overkøjen på mit designer-kup. Hvis ellers skur-musen holder aftalen og fortsat ikke bider i tekstilerne deroppe i lyngen …

Eja et godt koncept. Måske starten på en tradition?

Den lokale krea/sladre-klub er draget til sommerskuret med strik & drik i bagagen. Regnen er netop stilnet af ved ankomst, og inden længe sidder vi alle fem på terrassen i det grønne med kølige sjusser og garn galore.

Som aftenen/natten skrider frem, finder jeg opskrift-på-dejlig-hæklet-uld-plaid-i-bølget-zig-zag-mønster mere og mere kryptisk og når at pille fem gange op, inden en rar sjæl kommer mig til undsætning (dagen efter, vel at mærke…)

Tak, kære strikkeduller, for en fremragende weekend i fremragende selskab!

Værsgo’ Matilde; så er den hæklede blomst til din kjole færdig! Så mangler jeg kun din lillesøster Mayas, som hun har bedt om i farverne lille, blå og lyserød.

Måske jeg skulle hækle en til hver af slikposerne på torsdag? Det er altid lidt sjovt selv at få en ting med hjem fra fest.

Meget relevant, at jeg skal til nørkle-aften i Børnehuset Siv om et par timer – må huske den skønne blomster-opskriftbog

 

Færdig med endnu et hækleprojekt. Holder så absolut ikke Familie Journalen, men deres online nørkle-site er super. Faldt over denne retro-ish poncho-opskrift og fiskede fluks en gang uld-tweed op fra mit stash under den gamle daybed i køkkenet. Fantastisk materiale – reflekterer lidt over ordets oprindelse. Wikipedia er min ven:

The original name of the cloth (tweed) was tweel, Scots for twill, it being woven in a twilled rather than a plain pattern. A traditional story has the name coming about almost by chance. About 1830, a London merchant received a letter from a Hawick firm about some tweels. The London merchant misinterpreted the handwriting, understanding it to be a trade-name taken from the river Tweed that flows through the Scottish Borders textile area. Subsequently the goods were advertised as Tweed, and the name has remained ever since.

Der foreslås dobbelt-tråd, og det hæklede jeg også med, da én bliver for slasket. Men den er dog blevet lidt mere kompakt og tæt end den på opskrifts-fotoet – men skøn at have på og bliver god til efterår/vinter. Hækler måske endnu én i lidt lysere farver og lettere garn til de kølige sommeraftner. Forsøgte mig med frynser, men så gik der for meget ryatæppe i den – måske næste projekt bedre kan bære dem. Har nemlig lige lært en ny frynse-teknik…

Pigernes fine Projekt Saseline-dukkeseng fik sig et lille sengetæppe af et par hæklede oldemorfirkanter.

Der er et utal af opskrifter samt monterings-muligheder, men jeg endte med at vælge lidt min egen model efter et par forsøg samt en ganske almindelig sammen-hækling i limegrøn.

Ella kan godt li’ at rede sengen, når dukken er stået op – men hun ynder nu også meget selv at putte sig under dynen. Ikke helt smart, når man snart overhaler sin storesøster i vægt…

Hæklet oldemorfirkant: 4 lm samles til ring med km (husk at hækle den løsen ende med ind i ringen).

1. runde: 5 lm, *3 stm i ringen, 2 lm*. Gentag til der er i alt 12 stm, luk af med km i den 3. lm (altså kun 2 stm i sidste gruppe, da de første 5 tæller som stm).

2. runde: 1 km i lm-buen, 6 lm, 2 stm i lm-buen, stm i hver stm. 2 stm i lm-buen, 4 lm, 2 st. i lm-bue. Gentag hele vejen rundt og slut med 1 stm i lm-buen og en km i 3. lm.

Rækkerne øges med 3 stm for hver runde. Gentag omgang 2 indtil der er 6 huller ud til hvert hjørne (se bort fra det midterhullet) eller så stor, som du synes.

Jeg er bare så meget i hæklemood for tiden. Eller rettere hele tiden. Tror ikke, jeg nogensinde får helt samme forhold til andre krea-sysler, som jeg har til mine hæklerier. Let at medbringe, let at lægge fra sig, let at sidde med i skødet på bænk, i sofa, seng eller hængekøje.

Blev færdig med min vimpelrække i restebommuld inspireret af Lutter idyl. Valgte at lade den hænge udenfor i sommerskuret, da pinsen var slut. For der er noget smukt ved ægte patina og forfald – også ved håndarbejde…

Hæklet vimpelrække: 30 lm, stm i hver lm rækken ud begyndende fra nr. 3. Vend, 2 lm, stm rækken ud begyndende med nr. 2. Gentag sidstnævnte. Slut af, når der er 2 m tilbage på nålen – før tråden igennem og bryd garnet. Monter med lm imellem vimplerne og fm ned i vimplernes brede ende.

Kølig hvid og grillede løvstikke-pølser til en flok udmattede mødre med alvorligt syge børn.

Decoupage, silkemaling, strikning og hækling omkring bålet – symaskinen holder fri for nu.

Der sludres om løst og fast; stamcelletransplantationer og oldemorfirkanter.

Ikke helt så ensom i Kemoland her til aften – andre fucked-up, småalkoholiserede krea-kvinder inden for rækkevidde at skåle med. At spejles i. At støtte sig op af.

Taknemmelighed.

Næste gang bliver bilen hjemme i carporten…