Arkiv
Tag "garderobe"

Hm, sådan ser man øjensynlig ud efter tre dage i indelukket og uden makeup – men er min nye halsedisse ikke bare skøn?

Den er lavet af Noro-uld med indspundet silke fra min gode garnpusher, Rok & Uld, her i Roskilde. Kærlighed ved første berøring – dog nok det dyreste garn, jeg nogensinde har købt …

Lagde ud med en til min svigermor og fortsatte med en til mig selv. Den skulle kunne snoes men alligevel ikke sidde for stramt, da den også skulle kunne trækkes op over håret i uvejr. Resultatet er.

Noro-halsedisse: To ngl. Noro-garn á 100 g. Slå 200 masker meget løst op på rundpind str. 6 / 60 cm. wire. Hop en tur på hospitalet i isolation og strik ret en 50 cm. Luk meget løst af.

NB. Kan godt være lidt svært at skifte nøgle, da farveovergangen ikke altid behøve at passe – så hvis man vil have kontinuerligt mønster, må man lige finde frem til det matchende farvestykke på det nye nøgle. Desværre kan man også godt risikere, at garnet pludselig slutter. Så har producenten bundet en knude og fortsætter med en anden nuance. Ret irriterende faktisk. Men jeg er måske for nærtagende?

For lidt siden kom posten med Lunas lune hue, og hvor er den FED:

Blød, elastisk – og så er den vendbar!

Lidt underligt sådan pludselig at se Ella med kemo-kalot på knolden. Anders mener, hun ser mere syg ud end før, nu hun ligner en gængs kræftpatient, men jeg synes, hun ser mega-nuser ud.

Hva’ syn’s I?

Et par dage før Ella blev erklæret sygdomsfri i december, og vi endelig kunne begynde at se frem til et liv i friheden (vi skulle bare vide …), blev Årets Iværksætterpris 2011 overrakt til Luna Hvid som Årets Idealist.

Luna skaber lune, bløde huer uden syninger til kræftpatienter som et alternativ til parykken. Derudover tilbyder hun gratis stylingkursus for kvinder, der mister håret under kemo hos Kræftens Bekæmpelse.

Kort fortalt: En ildsjæl med hjertet det rette sted.

Jeg har netop bestilt en børnehue til Ella på mål, som hun har givet mig lov til sy efter (hvis jeg ellers kan regne den ud). Tøsen er jo vant til et et kæmpe krøllet garn, og uden det er det komplet umuligt at holde hendes lille kolde knold varm om natten.

Glæder mig til at modtage min bestilling!!!

“I stedet for at sidde der og blogge om din tøjkrise, hvorfor ser du så ikke at få den løst?”, er Anders’ tørre bemærkning, da jeg – lettere panisk – informere ham om invitationen til GO’morgen Danmark om under 18 timer.

Her er jo en enestående mulighed for at bidrage til, at der sættes fokus på børnekræft, men den kom sgu’ lidt bag på mig alligevel. En bravende god nyhed er imidlertid, at man ikke – som jeg ellers troede – behøver at stå op kl. pis om natten men bare skal indfinde sig til sminkøsen sådan 08-ish. Og nu har jeg en god undskyldning for ikke at være den, der skal lægge Ella i narkose i morgen, selv om det var min tur. For følelsen af afsked med min lille slappe datter på operationsbordet vænner jeg mig aldrig nogensinde til.

Så jeg takkede ja og endevender nu min minimum-to-str.-for-lille-garderobe, mens jeg febrisk kigger efter noget “helst ikke småt-prikket, -ternet eller -stribet”.

Anders skriver mail til sine forældre – jeg er med som cc:

Jeg bliver også lidt træt/søvning af at være her. Gardinerne er trukket for, og Ella vil nogle gange have, at jeg putter med hende, men jeg skal ligge helt stille og må ikke sige noget – så er man selv ved at falde i søvn. Godt man så har drop-apparater der kan larme hele tiden :-/ Det bliver en lidt travlt dag idag med nogle udfordringer, men måske bliver den meget god alligevel.

Fisker mit rosa sygeplejerske-ur af silicone frem fra smykkeskrinet. Må se at få friske batterier på – i morgen tidlig ta’r jeg nemlig over på vagten derinde …

Godt vi indlagde Tudse i går; trombocytterne var dalet til 6(!), hvilket betød stor risiko for blødninger. Transfusion påbegyndt fluks efter ankomst.

Overtager isolationsvagt her til eftermiddag; Ella & co. er lukket inde på sengestuen pga. Adenovirus fundet i hendes snot ved næsesug (ikke Bels yndlings-test mildest talt …) For at skåne de andre immunsvæklinge på 5054 mod mavekneb & mørkegrøn bæ, benyttes mundbind, kittel og handsker, hvis man så meget som overvejer gangtur. Charming!

Min Tine kom forbi i forgårs – hentede hende på stationen. Vi havde ikke set hinanden siden lægernes mega-monster-møg-dårlige nyheder sidste tirsdag og nåede lige en kaffe/sludder inden Nora-afhentning og lasagne-bagning.

Over de seneste dage er gaver & kærlige hilsner strømmet til vores lille dobbelthus. Min gamle barndomsveninde kom heller ikke tomhændet men bragte en vidunderlig Mansted poncho i lige mine farver!

Et kram kaldte hun den – så kan jeg blive omfavnet, når som helst, jeg har brug for det!

 

Erhm …

God høst på Vig Tuskemarked med NoraFlora-pigen i stegende hede her til formiddag. Foruden Lego Belville vinterslot (har jo allerede sommerslottet) for kun 75 kr.!!! og et par kjoler fandt jeg:

  • Fire retro-Rosti-æggebægre
  • Lækker keramikkop (har vist en fettish)
  • Gammelt træ-penalhus
  • To stk. lyserøde katte-earplug-lednings-omviklere (!)
  • Den go’e gamle Krummebog
  • Kulørte spiral-hår-elastikker
  • Vandperler (kan varmt anbefales – spøjst produkt)
  • Komplet Tornerose samlealbum fra Richs

Nora brugte alle sine 40 optjente sommer-kr. og købte:

  • Rød sparebøsse-postkasse – magen til min barndoms gamle, som Ella har neglet
  • To lyseblå My Little Pony’er (den ene gave til lillesøster)
  • Halskæde, som det tog en krig at finde, da der nu kun var en 10′er tilbage af lommepengene

Håndslag og så er der dømt skrump!

Det bliver et spændende kapløb mod tiden:

Kan fru Kemoland her mon nå fra nuværende 71 tilbage under de magiske 60 kg inden sin fødselsdag sidst i januar og dermed få dejlig middag på Kong Hans kvit & frit, eller skal hun selv punge ud?

Nu bestilles bordet i hvert fald …

 

Må i dag spendere mig væk fra synet af (forventnings)fulde festival-gæster, der har indtaget min by. Faldt pladask for denne Gabs i sort/turkis kalveskind på gågade-tur med Herdis. Passer perfekt til 15″ MacBook + hækletøj. Schön!

Færdig med endnu et hækleprojekt. Holder så absolut ikke Familie Journalen, men deres online nørkle-site er super. Faldt over denne retro-ish poncho-opskrift og fiskede fluks en gang uld-tweed op fra mit stash under den gamle daybed i køkkenet. Fantastisk materiale – reflekterer lidt over ordets oprindelse. Wikipedia er min ven:

The original name of the cloth (tweed) was tweel, Scots for twill, it being woven in a twilled rather than a plain pattern. A traditional story has the name coming about almost by chance. About 1830, a London merchant received a letter from a Hawick firm about some tweels. The London merchant misinterpreted the handwriting, understanding it to be a trade-name taken from the river Tweed that flows through the Scottish Borders textile area. Subsequently the goods were advertised as Tweed, and the name has remained ever since.

Der foreslås dobbelt-tråd, og det hæklede jeg også med, da én bliver for slasket. Men den er dog blevet lidt mere kompakt og tæt end den på opskrifts-fotoet – men skøn at have på og bliver god til efterår/vinter. Hækler måske endnu én i lidt lysere farver og lettere garn til de kølige sommeraftner. Forsøgte mig med frynser, men så gik der for meget ryatæppe i den – måske næste projekt bedre kan bære dem. Har nemlig lige lært en ny frynse-teknik…

Skidetak si’r jeg bare – så rundede man de 70 kg og er nu 15 fra normalvægten. Great!

Er voldsomt uvenner med mit klædeskab. Nu ikke bare strammer tøjet men kan ganske simpelt ikke lukkes.

Det her er en overgang – har prøvet det før: Krise 1) min fars død, krise 2) et usundt parforhold og krise 3) afsluttende kandidateksamen – de tre mest livsforandrende begivenheder, jeg har oplevet, gav mig hver gang sulet tilbage på sidebenene og en ekstra størrelse i skålen.

Et cancerramt barn er vel ingen undtagelse?

Jeg ved, at de rasler af igen, de der kedelige (pånær skålen…) depoter, men tramp endelig på en, der ligger ned! At bøvle med sprækkende lynlåse og flyvende knapper er måske ikke lige det, jeg har behov for pt. Altså.

Måske meget godt, bogudgivelsen er udskudt, så jeg ikke skal vise mig offentligt i denne mundering.

Hrmpf!

 

Hvor er det dog skønt, at Ella er blevet så rask, at vi kan komme på besøg hos familien, når vi lyster! Det er så inspirerende at færdes i andres hjem og suge til sig af æstetik.

Her lidt stemning fra en gammel stald dagen efter festen: Et par stiletter og en uro i rustikke omgivelser. (Og at stiletterne hænger til tørre herude, fordi der blev kastet op på dem under teenage-ejerens bytur, behøver man jo ikke at dvæle ved…)