Arkiv
Tag "udflugt"

Når man er i krise, beder man sjældent selv om hjælp, for man kan tit have svært ved at se frem i tiden. Her får du tre konkrete forslag til, hvordan du kan støtte:

1. Madlavning
Skal I ha’ frikadeller til aften, så lav dobbeltportion og sving omkring familien med en posefuld – man lever meget af fastfood, da der ofte ikke er tid eller overskud til at handle ind eller kokkerere. Et par friskbagte grovboller til de raske søskendes madpakker er også et hit.

2. Husarbejde
Er du nær ven eller familie, så spørg om en nøgle, næste gang de er indlagt, og foreslå at fylde køleskab og fryser op, tømme opvaskemaskine, vaske en kurvfuld tøj eller svinge gulvskrubben, mens de er væk. Det er deprimerende at leve i en kuffert, og man kommer ikke til bunds i huset, når der hele tiden flyttes ud og ind af hospitalet. Skulle den syge udskrives til et par dages orlov i hjemmet, er det også vigtigt, at der er rent af hensyn til det svækkede immunforsvar.

3. Raske søskende
Forældrene kan have rigtig dårlig samvittighed over for det raske barn, som ofte kommer i anden række. Inddrag de raske søskende i jeres egen hverdag og kom med konkrete invitationer á la: Vi vil gerne have Nora med os på rideskole i morgen eller spejder på onsdag! Min datter skal lave lektier til dansk i eftermiddag – vi vil gerne invitere Nora hjem til os fra skole til hygge & læsning. Vil Nora med i skoven på lørdag? Vi henter kl. 11, sørger for frokost undervejs og er tilbage med hende kl. 15.

Og ellers masser af kys & kram …

Svampejagt i skoven, ild i brændeovnen og leg i efterårsløvet. 2 x 2 veninder. Marie Louise og datter kom på visit i sommerskuret og blev, til mørket faldt på.

For hver dag, der går, holder jeg en lille bid mere af min fritidshybel. En lille ekstra bid luft og energi. Stortrives i naturen deroppe. Simple living i lyngen for fulde gardiner. Og frihed. Følelsen følger med hjem til Roskilde. Lidt som at have køreklar bil stående i carporten; man kan suse til verdens ende, lige når man lyster – og selv om man ikke gør det, så giver bare tanken et ekstra boost.

Min sommerstue, mit efterårshi – a Room of My Own.

Nora ligger og snorker efter en dejlig sidste efterårsferiedag, men inden hun lukkede øjnene i, foreslog hun, at vi inviterede til party:

“For hvor har vi altså mange gode venner, og er det egentlig ikke dumt kun at holde fest, når man er glad for noget, for så er man jo allerede i godt humør. Hvorfor fester man aldrig, når man er ked – det er da dér, man har mest brug for det?”

Min kloge pige – hvor jeg dog elsker hendes logik.

Ostehaps i sengen efter dejlig stund i parken. Hele familien sammen. Alle fire.

Morgen på hotellet.

Rengøringen banker smilende på med gulvskrubben i hånden. Tid til et lille bad, og der fiskes et par håndklæder frem fra bunken – i vasketøjskurven med dem efter brug; roomservice lægger rene frem til os igen i morgen. Ned til formiddagsbuffet i restauranten – bakken fyldes med friskbagt brød, pålæg i mundrette indpakninger, juice og kaffe. Tjekker frokost-menuen ud.

Ukendte ansigter. Et nyt hold gæster er ankommet med nattens charterfly, kigger sig desorienteret omkring. Ikke som os andre, der her efter flere dages ophold hjemvant mingler fra pool-bar til souvenir-shop.

Blå himmel, men vi vælger en siesta på det kølige værelset i stedet. Er lidt utilpas og forkvalmet – måske solstik? Finder os nok en skyggefuld bænk et sted på resorten senere i dag.

Til paraplydrinken …

Fatter det ikke!

Jeg, der ellers elsker folk omkring mig – the more the merrier – kan slet ikke holde større menneskemængder ud i øjeblikket. Jeg bliver forvirret og svimmel, magter ikke at forholde mig til andre end bare de allernærmeste. Og i små flokke, tak! Kan blive helt panisk ved udsigten til en tur på Bakken, pizza-arrangementer ved vandet eller børnefødselsdage (hvor jeg såmænd bare skal aflevere/hente). Overskudet til at socialisere er helt væk, gnisten brutalt slukket; kan sågar knapt klare mit eget selskab mere …

Tidligere har mit liv har været fuldt af dynamisk arbejde blandt 20.000 andre frivillige, kor-optrædener for hundredevis af betalende gæster, kontraktforhandlinger, præsentationer, salgstaler. Og jeg elskede det!

Hvad er det lige, der sker???

Har her i weekenden fået lov til at smugkigge i genoptrykket af Susans bog, Mor må jeg få din pc hvis du dør?, som kommer på markedet i oktober samtidig med min egen. Hun beskriver, ligesom Voices of Survivors, hvor svært det kan være at – ikke kun overleve kræften – men overleve til et godt liv.

Kræft er livsforandrende, ingen tvivl om det. Men at jeg skulle opleve en efterreaktion på Ella-truntens sygdomsforløb, der ændrer min personlighed så drastisk, som det er tilfældet, det kommer godt nok alligevel bag på mig.

1. Indbrud i mine kære svigeres hus i nat: De haster hjem

2. Kollision med væltet afspærringskegle: Leasing-firma udskifter ødelagt bil for anden gang på en måned

3. Kogekedlens afkalkningsmiddel hældes over pastaerne i gryden: Vi spiser rugbrød til aften

På trods af uheldet på motorvejen, fortsatte min søster og jeg mod Odsherred og fik afvasket det halve sommerskur samt malet hele fronten. Men hold kæft, hvor er jeg flad!

Og hvem fik dog den der latterlige idé med at skære ned på sjusserne???

Kræmmermarked er idag forvist til et lillebitte hjørne af markedspladsen, for det omrejsende Tivoliland er nemlig kommet til byen!

Vi pakker lidt bleer/drikkedunke og suser afsted til – hvad der viser sig at være – proletariatets højborg. Tøffer rundt mellem ølvomme (øhm, look who’s talking …) og tatoveringer, mens vi fyrer en mindre formue af på nitte-lodsedler og andefiskedamme.

Men oj, hvor spændende – synes pigerne. Højt pariserhjul giver overblik over herlighederne (og lokale supermarkeder), radiobilerne styrker teamworket og bumletoget kilder i maven.

Og så finder vi oven i købet to fine gaver til upcoming dobbelt-klasse-fødselsdag om et par uger …

Fem stk. blev det til på krabbe-jagt ved Rørvig Havn.

Efter en omgang letrøget sild, fiskedeller og stjerneskud m/ lokal Rørvig Bryg, kølig hvidvin og øko-juice til overpris hoppede vi ned på molen og fiskede løs med røven i vejret alle fire. Da jeg lige havde overvundet skrækken for, at Ella drattede overbords, udgjorde Nora og jeg et fremragende team: Hun lokkede krabben frem fra stenene, og jeg lå klar med net.

På havnen sælges krabbefiskestænger, og vi købte os alle en hver, da de er lidt sjove – men ellers er en simpel snor med klemme også helt ideel.

Havnen scorer selvfølgelig masser af kunder på aktiviteten, men jeg synes nu også, de gør en del ud af det; ud over salg af fiskestænger og -net er der er gratis fiskeaffalds-madding og gamle salatmayo-spande til fangsten.

Vi tænkte ikke yderliger over det, men tog gladeligt krabberne med tilbage til skuret. Stod imidlertid og kløede os lidt i håret, da ungerne spurgte os, om vi havde tænkt os at slå dem ihjel eller bruge dem som kæledyr. Der var nok lidt for få til en skaldyrs-bisque, så ungerne blev sat til at slippe dem løs på vores egen strand.

Dejlig dag – flere af dem!

God høst på Vig Tuskemarked med NoraFlora-pigen i stegende hede her til formiddag. Foruden Lego Belville vinterslot (har jo allerede sommerslottet) for kun 75 kr.!!! og et par kjoler fandt jeg:

  • Fire retro-Rosti-æggebægre
  • Lækker keramikkop (har vist en fettish)
  • Gammelt træ-penalhus
  • To stk. lyserøde katte-earplug-lednings-omviklere (!)
  • Den go’e gamle Krummebog
  • Kulørte spiral-hår-elastikker
  • Vandperler (kan varmt anbefales – spøjst produkt)
  • Komplet Tornerose samlealbum fra Richs

Nora brugte alle sine 40 optjente sommer-kr. og købte:

  • Rød sparebøsse-postkasse – magen til min barndoms gamle, som Ella har neglet
  • To lyseblå My Little Pony’er (den ene gave til lillesøster)
  • Halskæde, som det tog en krig at finde, da der nu kun var en 10′er tilbage af lommepengene

Grønne parasoller, kølige Heineken og badetøj – så er vi dem, der er daffet til stranden.

Ella går hele vejen derned, og vi sludrer om, at hun nok aldrig har spadseret så langt før. Kemo-stivheden i benene er helt klart ved at fortage sig, og hun ligner jo efterhånden også en helt almindelig pige. Nora må også kunne mærke det, for hun provokerer hende dagen lang … men det er vel et sundhedstegn, at hun er tryg ved at drille sin lillesøster igen?

I år kommer Ella helt under vandet og plasker rundt på den bløde riflede sandbund i flere timer, mens storesøster bygger sandslot. Harmoni og hygge – og så har manden sandelig også medbragt chorizo-hapser til øllen!

Begiver os hjemad med to overtrætte unger i trækvognen.

Sender en kærlig tanke til alle jer, der ligger på Rigets uhyggeligste afdeling med jeres børn og spiser ispinde fra sponsor-fryseren, da jeg sætter tænderne i min karamel-vaffel med lyserødt guf.

I ønskes alle en rolig aften.

Måske er det mere en frihedsfølelse end et reelt behov? Rettigheden til at kunne gøre lige præcist, hvad der passer en og ikke være bundet på hænder og fødder af kemobehandlingens strikse isolationsregler.

Efter Ellas raskmelding er mulighederne jo uendelige: Supermarked, legeland, biograf! Man behøver selvfølgelig ikke tage afsted, men man gerne, hvis man lyster. Lidt ligesom at have en køreklar bil holdende i carporten.

I over to et halvt år har vi været i husarrest, så nu skal der den onde lyne mig festes igennem. I aften middag på kinesisk familierestaurant: “Ella, hop nu ikke ned til guldfiskene!” “Nora, spænd nu ikke ben for tjeneren!” Begge to vælt nu ikke colaen, vask ikke hænder i sur/sød-sovsen eller konverter de indbagte blæksprutteringe til armbånd!!!”

Jeg finder den medbragte håndsprit frem og renser fingre, bord og dækkeservietter for tredje gang. Ella stikker af, og jeg finder hende til min skræk ved fiskedammen med tungen på det klistrede gelænder. Ush! Vi spritter igen. Og igen.

Slutter aftenen af i den tilstødende købmand, hvor begge piger tiggende galer på vingummier og vandkanoner – men bag indkøbsvognens trygge metaltremmer heldigvis. Anders finder lokumspapiret, og off we go.

Frihed er det bedste guld. Hmmm …

Kommer hjem til glad trold, der har kørt med offentlig transport, været på shopping og tisset på toilet.

For første gang i sit liv.

 

Vi splitter op og ta’r et par dage med én pige hver:

Ella (kemotrolden, der ikke er kemotrold mere) & far drøner Roskilde tyndt med bus og klapvogn. Nora & jeg sluprer naturen til os i sommerskuret.

Min skønne strikkedulle-Inge + 3 x unger kommer på visit heroppe. Tempoet er i bund og livskvaliteten i top. Græs og sand mellem tæerne, melon, vandpjaskeri, musejagt, isvafler, hækling, sol, firben, sommerregn og soft-drinks på terrassen.

Ferie!!!

Ellas institution inviterer på udflugt til Barresøgård – en hyggelig lille besøgsbondegård med naturlegeplads og varierende besætning af heste, grise, køer, høns, brevduer, katte, hunde og det gamle venlige hængebugsvin Rosa.

Bondemanden trakterer os med friskbagt brød + nyslynget honning og malker/fodrer kreaturerne på rundvisning i staldene. Inden afgang spiller han op til træskodans på harmonika og el-orgel i den gamle lade, hvor protester mod nye motortrafikveje hænger side om side med opfordringer til økologisk levevis.

Sikke en dejlig start på Noras skoleferie! Tre piger på tur i det danske sommerland…